Feature

Overlevelse

Stadigt flere Vattenfall-medarbejdere får havet som arbejdsplads. Og vind og vejr ude på havet er ofte voldsommere end på land, så hvis uheldet er ude, er det afgørende for overlevelsen, at man er grundigt forberedt på det, der venter en.

Som en korkprop følger Bjarne Christesen de høje bølger op og ned i sin orange overlevelsesdragt. Sammen med ni andre kæmper han sig vej gennem piskende regn, lyn, torden og en hylende storm frem mod en selvlysende redningsflåde, der synes uendeligt langt væk. Stedet kunne være Nordsøens dybe vand og de ti mænd og kvinder i vandet resterne af besætningen på det forliste skib, der skulle have bragt dem ud til vindmølleparken.

Og dér nede i vandoverfladen hos Bjarne Christesen er alt så realistisk, at det er en smule skræmmende. Men de befinder sig i Falck Safety Services 1200 kubikmeter store bassin lidt uden for Esbjerg til det obligatoriske søredningskursus for offshore-arbejdere. Regnen kommer fra en sprinkler, placeret foran en kæmpe vindmaskine, der også skaber stormen, og bølgerne kommer fra en kraftig bølgemaskine. Bassinet er det eneste i Europa, der har saltvand og dermed giver den helt samme opdrift som i havet, et krav fra de svenske specialstyrker i hæren og politiet, der lige som de danske træner i centret i Esbjerg.

De ti orange skikkelser i vandet er nogle af de flere og flere offshore-medarbejdere, som dagligt trodser havets farer, for at dit komfur, dit fjernsyn og lampen over spisebordet kan få grøn strøm fra gigantiske havvindmøller. Alle vil gerne have den rene energi, men de færreste vil have vindmøller som nabo, så et stigende antal møller bliver placeret langt ude på havet, hvor montørerne skal arbejde under helt andre betingelser end på land. Man kan ikke bare lige kan tage bilen hjem efter arbejde, og er uheldet ude, ringer man ikke lige efter en ambulance.

Bjarne Christesen er uddannet elektriker og vindmøllemontør hos Vattenfall og er en af deltagerne i kurset. ”Havet gør ikke altid, som vi gerne vil, og vi skal have respekt for det somme tider voldsomme miljø, vi arbejder i”, forklarer han.

”At falde i vandet kan virke uskyldigt, men det kan være livsfarligt, hvis man ikke ved, hvordan man skal opføre sig eller ikke er klædt på til at klare et længere ophold i vandet. Og dilemmaet er, at ingen rigtigt ved, hvordan de reagerer, når det bliver virkelighed. Kurset skal hjælpe en med at blive tryg ved det at klare sig i vandet og ikke gå i panik i en nødsituation”.

Normalt sejler montørerne ud til møllerne, men hvis vejret er så dårligt, at båden ikke kan lægge til, tager de helikopteren på arbejde. ”Og det sker, at for eksempel tåge og blæst forhindrer helikopteren eller båden i at hente os igen”, forklarer Bjarne Christesen. Så er det bare ned i bunden af møllen og hente soveposerne, liggeunderlaget og – aftenens festmåltid – proteinkiks og vand, og vente i møllehuset 70 meter over havet på, at vejret skal blive bedre”.

Synkronsvømning på ryggen

Synkronsvømning på ryggen er en speciel over­levelsesdisciplin, der skal øves grundigt. Foto: Lars Thornblad.

Hold sammen

De ti deltagere har brugt en dag på skolebænken med teori, som de nu skal afprøve i praksis. Alene det at få overlevelsesdragten på med de tætsiddende gummimanchetter og store indbyggede støvler er dagens første udfordring. Så kommer springet tre meter ned i vandet fra et tårn, som symboliserer en skibsside. Plump, plump, plump forsvinder deltagerne ned i det grønne vand, inden de dukker op i et brusende hav af ­luftbobler. De øver sig i at indtage fosterstilling, som ­mindsker kuldetabet fra kroppen, og søger så sammen i to lange kæder, hvor de holder hinanden fast med benene og med taktfaste tag svømmer på ryggen hen mod redningsflåden. Ude på det åbne hav er det altafgørende, at man holder sammen og kan hjælpe hinanden. ”Uheldigvis” ligger flåden med bunden i vejret, så Vattenfalls Offshore Project Director Ole Bigum må vise, at han ene mand kan vende den tunge flåde om. Han kæmper sig op på flådens bund og vælter den i bogstaveligste forstand baglæns ned over sig selv, så han forsvinder. Få sekunder senere dukker Oles hoved til alles lettelse igen op ved siden af flåden.

”Hvis man vil arbejde ude på havet, skal man være i god fysisk form – både for sin egen og andres sikkerhed. Og normalt er det en sikker arbejdsplads”, understreger Bjarne Christesen.

Søredningskursus i bassin

Kurset skal hjælpe en med at blive tryg ved det at klare sig i vandet. Foto: Lars Thornblad.

Næste stop England

Og Nordsøen er ifølge fagansvarlig for søredning hos Falck, Jesper Jonø, et vanskeligt farvand på linje med Biscayen ud for Frankrig. ”Der er lavvandet, og de store bølger fra Atlanten kan derfor rejse sig op til fire til fem meter i området, hvor Vattenfall har møller, og krappe bølger gør sejlads vanskeligere. Dertil kommer en stærk strøm, som gør, at man hurtigt forsvinder, hvis man falder i vandet”. Det sidste er det eneste, Bjarne Christesen mangler i træningen i bassinet, og som han siger: ”Hvis man falder i vandet fra en mølle, skal man ikke kæmpe mod strømmen, men derimod forsøge at styre mod den næste mølle i rækken. Og så må man håbe, man ikke er i den yderste række, for så er næste stop England”. Alle Vattenfalls medarbejdere har dog en såkaldt ”crew finder”, der sender nødsignaler, når den bliver aktiveret.

Selv når deltagerne i den rasende storm i bassinet sidder inde i redningsflåden, der bliver kastet rundt af bølgerne, har instruktørerne overraskelser til deltagerne. Pludselig høres den skarpe lyd af en rotor fra en helikopter, og én efter én ifører deltagerne i flåden sig løfteselen, der bliver sænket ned til dem, og så forsvinder de gyngende i vinden op under loftet til en kran, der simulerer en redningshelikopter.

Deltagerne redder en kollega op af vandet på åbent hav med en ”redningsmåtte”.

Deltagerne redder en kollega op af vandet på åbent hav med en ”redningsmåtte”. Foto: Lars Thornblad.

Og så til søs

Den sidste del af den praktiske øvelse finder sted i to kraftige motorbåde, der forlader Esbjerg Havn i fuld fart for at gennemføre øvelser ude på det åbne hav. Deltagerne skal vise, at de i praksis kan bevæge sig fra det ene fartøj til det andet i høj fart, og at de to og to kan samle en nødstedt kollega op af vandet med en speciel ”redningsmåtte”, der så at sige ruller den nødstedte ombord med mindst muligt brug af kræfter. Der lyder et lettelsens suk fra mange af deltagerne, da de sidst på eftermiddagen kan krænge den snærende overlevelsesdragt af for sidste gang på kurset efter at have bevist, de kan stige af og på båden ved et vindmøllefundament uden at ende i havnen. Alle dagens deltagere kunne forlade kurset med det eftertragtede lille plastickort, som giver dem lov til fortsat at arbejde på havet.

Få et førstehåndsindtryk af træningen


De største dræbere

Kuldechok
Når man lander i vand helt op til 15 grader celsius mister man kontrollen over sin krop i omkring et minut. I den fase hiver man efter vejret, og det øger risikoen for at drukne.

Drukning
Drukning efter et stykke tid i vandet eller helt op til et døgn efter redningen, hvis man i lang tid har indåndet små saltvandspartikler. De kan give vand i lungerne, så man drukner i sine egne kropsvæsker.

Underafkøling
Ved en kropstemperatur på 35 grader eller derunder mister man følingen i hænder og fingre og begynder at ryste. Efter nogen tid dør man simpelthen af kulde.

Sådan overlever man

  • Tænk dig om.
  • Identificér risiciene.
  • Kend det udstyr, du har til ­rådighed.
  • Brug udstyret rigtigt.

Af Niels V. Vester

Se også

En fotocollage med billeder af medarbejdere på Vattenfall

Vattenfalls CEO er imponeret over den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, men han mener,...

Nyhed
Vattenfall UK-medarbejdere

Vattenfall i Storbritannien er blevet akkrediteret for virksomhedens praksis inden for lig...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.