Delfiner
Nyhed

Støtte til forskning i livet omkring havmølleparker

De første forskningsprojekter på Vattenfalls skotske vindmøllepark er udvalgt.

Vattenfalls havmøllepark ved Aberdeen, bedre kendt som EOWDC (European Offshore Wind Deployment Centre), kommer til at bestå af 11 vindmøller, og den bliver også centrum for test og udvikling af nye teknologier til vindenergi fra havvindmøller. Derfor har Vattenfall og EU afsat tre millioner euro til en forsknings- og overvågningsfond.

Nu har Vattenfall offentliggjort fire projekter, der hver vil modtage en del af pengene fra fonden til at gennemføre forskning på og omkring EODWC.

Forskning i delfiner og andet

De udvalgte forskningsprojekter inkluderer undersøgelser af livet blandt havbaserede dyr, der påvirkes af produktionen af vindenergi fra havvindmøller, såsom delfinarten øresvin, laks, havørred og forskellige havfugle.

Adam EzzamelDen socioøkonomiske effekt af EOWDC vil også blive analyseret, lige fra byggestadiet til vindmølleparken bliver fuldt idriftsat, for at opnå en bedre forståelse af, hvordan havbaserede vindmølleprojekter kan optimeres for at give størst mulig fordel for regionen og lokalsamfundene.

Adam Ezzamel, Vattenfalls Project Director for EOWDC, siger:
"Offentliggørelsen af de udvalgte projekter, herunder tre i Skotland, er meget spændende, fordi de hver især har potentiale til at afsløre fascinerede ny viden om miljøet omkring havmølleparker og påvise faktorer, der har indflydelse på miljøet."

Topmoderne faciliteter

Der blev indsendt knap 100 ansøgninger fra hele Storbritannien og fra udlandet til forskningsprogrammet. Listen blev kortet ned til 16 og derefter til 4, som blev udvalgt af et forskningspanel af specialister, bestående af miljøagenturer, reguleringsmyndigheder, forskere, Aberdeen Renewable Energy Group samt repræsentanter fra Vattenfall.

Den 92 megawatt store vindmøllepark EOWDC er Skotlands største havbaserede vindtest- og demonstrationsanlæg, og det er topmoderne. Byggearbejdet på projektet, der indeholder en række innovationer og branchenyskabelser, blev indledt i oktober 2016, og den første el forventes at blive produceret i sommeren 2018.

Læs mere om EOWDC-fonden her

Af Lars-Magnus Kihlström

Se også

Fra venstre mod højre: Vattenfalls CEO Magnus Hall, Vattenfalls bestyrelsesformand Lars G. Nordström, H.K.H. Kronprinsen, statsminister Mette Frederiksen, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og elever fra Hvide Sande Skole

I dag, den 22. august 2019, åbnede Hans Kongelige Højhed Kronprinsen sammen med statsminis...

Nyhed
Der bliver opført en 60 MW hybridenergipark, som består af solcellepaneler, vindmøller og batterier, i Haringvliet i Holland

Der bliver opført en 60 MW hybridenergipark, som består af solcellepaneler, vindmøller og ...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.