Skift til indhold Gå til hovednavigation
Opladning af elbil. Foto: Jan Verboom
Nyhed

Vattenfalls års- og CSR-rapport for 2016: "Power Climate Smarter Living"

Vattenfall planlægger i løbet af de kommende to år at foretage vækstinvesteringer på 28 mia. svenske kroner – størstedelen inden for udbygning af vedvarende energiproduktion. Det er i overensstemmelse med Vattenfalls strategi om at skabe en bæredygtig produktionsportefølje og tilbyde klimaintelligente løsninger for at gøre virksomheden og hele forsyningskæden fra leverandører til kunder fossilfri.

Det fremgår af Vattenfalls års- og CSR-rapport for 2016 (corporate.vattenfall.se), der blev offentliggjort i dag.

"I takt med at elmarkedet fortsætter omlægningen til fossilfri produktion, skabes der et mere bæredygtigt energisystem. Dette system befinder sig tættere på kunden og kombinerer effektiv stordriftsproduktion med decentrale løsninger. Vi er i dag særdeles godt positioneret til at kunne udvikle Vattenfalls aktiviteter i overensstemmelse med disse tendenser," siger Vattenfalls administrerende direktør og CEO, Magnus Hall.

Vattenfalls nye investeringsplan for 2017–2018 afspejler en tydelig strategisk omlægning, hvor hovedparten af vækstinvesteringerne går til vindenergi, solenergi og elnet. De samlede investeringer for perioden udgør 50 mia. svenske kroner, hvoraf 28 mia. går til vækstinvesteringer. Deraf er der planlagt investeringer i land- og havbaseret vindenergi på 17 mia. svenske kroner og en betydelig forøgelse af investeringerne i solenergi.

Reducere klimapåvirkning

Vattenfalls strategi tager også hensyn til, at øget elektrificering kan bidrage til at mindske klimapåvirkningen i både transport- og industrisektoren samt inden for varmeproduktion.

"Sammen med byer, industrien og andre samarbejdspartnere udvikler vi intelligente løsninger og tjenester, der gør det muligt for vores kunder at reducere deres klimapåvirkning. Eksempelvis infrastruktur til opladning af elbiler og elbusser, nye løsninger til produktion af varme og biobrændstof, der erstatter olie og gas, ny teknik, der muliggør fossilfri stål- og betonproduktion, og den første europæiske webservice til deling af lokalproduceret vedvarende energi," siger Magnus Hall.

Et tydeligt skridt i strategien om at skabe en bæredygtig energiportefølje var frasalget af de tyske brunkulsaktiviteter i 2016. Dermed reducerede Vattenfall sin fossilbaserede produktion fra ca. 50 % i 2015 til 24 % i 2016. CO2-udledningen blev samtidig reduceret fra 83,8 mio. til 23,7 mio. tons.

Vattenfall offentliggør disse oplysninger i overensstemmelse med svensk lovgivning om værdipapirmarkeder.

For yderligere information, kontakt venligst:

Johan Sahlqvist, Head of Investor Relations, tlf.: +46 87 39 72 51
Markus Friberg, Director Media Relations Nordic, tlf. +46 70 261 30 84
Vattenfalls Press Office, tlf.: +46 87 39 50 10, e-mail: press@vattenfall.com

Af Vattenfalls pressekontor

Se også

Martijn Haagens, head of BA Customers & Solutions, Yara Chaktoura, head of BU Wind France, Henri Reboullet, CEO Vattenfall Energies S.A., Magnus Hall, President og CEO, Vattenfall

Vattenfall tager det første skridt til at nå ud til franske husstande. Fra og med den 1. o...

Nyhed
Mikael Nordlander

Topkonference om hvordan brint kan begrænse Europas afhængighed af fossile brændstoffer.  

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.

Abonner

Relaterede links

Mere om Vattenfall

Kort om os

Vattenfall i Danmark

Investor relations (engelsk)

Sociale medier

Vattenfall på Facebook

Vattenfall på Twitter

Vattenfall på YouTube

Vattenfall på Linkedin

Download list