Skift til indhold Gå til hovednavigation
Nyhed

Første fundament på plads på Kriegers Flak

8.000 ton tungt fundament i beton og stål skal bære den ene af havmølleparkens to transformerstationer. Det andet fundament på 10.000 ton installeres, når vejret tillader det.

Den første af to gigantiske og tyngdekraftbaserede fundamenter blev den 19. februar 2018 installeret på Kriegers Flak i Østersøen. Den belgiske producent af fundamenterne, Jan de Nul, har siden januar haft en pram med de to fundamenter liggende i Køge Havn. Med godt vejr og ved hjælp af flydekranen ”Rambiz” blev det første fundament placeret på havbunden. Fundamenterne er udformet som gigantiske sænkekasser, der fyldes med vand, når de skal placeres på havbunden. Derefter fyldes de med sten.

Flydekranen ”Rambiz” placerer fundamentet til den ene transformerstation. Foto: Jan de Nul Group

Flydekranen ”Rambiz” placerer fundamentet med det gule overgangsstykke til den ene transformerstation, mens det andet fundament med dobbelt overgangsstykke fortsat befinder sig på sænkeprammen. Støtteskibet ”Adhemar de Saint-Venant” i forgrunden ligger klar med ballaststen til fundamentet og sten til at beskytte mod erosion af havbunden omkring fundamentet. Foto: Jan de Nul Group.

To transformerstationer

Kriegers Flak havmøllepark bliver udstyret med to transformerstationer, fordi havmølleparken er delt op i to områder, og fordi den største af transformerstationerne skal stå for koblingen mellem Kriegers Flak og de tyske havmølleparker Baltic 1 og Baltic 2. Den mindste station får en kapacitet på 200 MW og den største bliver på 400 MW. Det er første gang i verden, at havmølleparker anvendes til at sammenkoble elforsyningerne mellem to lande. Det er Energinet.dk, der står for transformerstationerne og nettilslutningen.

604,8 MW fra 72 vindmøller

Vattenfalls havmøllepark Kriegers Flak bliver med 604,8 MW Danmarks største på havet, når den står færdig i 2021. De 72 stk. 8,4 MW vindmøller til parken leveres af Siemens Gamesa.

Af Arne Rahbek

Se også

Sømine bliver bortsprængt

To søminer fra anden verdenskrig er blevet bortsprængt ud for den danske vestkyst for at g...

Nyhed
Installationsskibet ”Brave Tern” for fuld skrue. Foto: Søren Hvolgaard Andersen, Vattenfall
Nyhed
07-11-2018

Horns Rev 3 halvvejs i mål

Kuling og stor bølgehøjde blev for stor udfordring for installationsfartøjet i uge 43, men...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.

Abonner

Relaterede links

Mere om Vattenfall

Kort om os

Vattenfall i Danmark

Investor relations (engelsk)

Sociale medier

Vattenfall på Facebook

Vattenfall på Twitter

Vattenfall på YouTube

Vattenfall på Linkedin

Download list