Nyhed

Horns Rev 3 markeret med pølsevogn

10 installerede vindmøller blev markeret på kajen i Esbjerg for medarbejderne.

Den 23. august fejrede Vattenfall installationen af en fjerdedel af vindmøllerne på Horns Rev 3. Status på dagen var, at 10 vindmøller af de 49 var på plads, 13 overgangsstykker – Transition Pieces (TP) – var installeret og fire af vindmøllerne var blevet koblet sammen med kabler.

Grillpølser bliver langet over disken fra pølsevognen. Foto: Poul Steen Nordhagen

Grillpølser af højeste kvalitet blev langet over disken fra pølsevognen på kajen i Esbjerg, da Vattenfall fejrede installation af den tiende vindmølle på Horns rev 3. Foto: Poul Steen Nordhagen.

Åben pølsevogn med udsigt

Begivenheden blev markeret med åben pølsevogn for enden af Orionvej på havnen i Esbjerg – med udsigt til både mølletårne, vinger og naceller – samt installationsskibet Brave Tern, som lå til kaj. Brave Tern havde netop lastet de næste to vindmøller til Horns Rev 3.

WTG Installation Engineer Armin Braatz taler til medarbejderne. Foto: Poul Steen Nordhagen

WTG Installation Engineer Armin Braatz roste i en tale medarbejderne for at være med til at sætte sikkerheden i højsædet. Foto: Poul Steen Nordhagen.

Højt sikkerhedsniveau

WTB Installation Engineer Armin Braatz roste i en tale alle involverede for det høje sikkerhedsniveau undervejs i den komplicerede proces. Han nævnede et par eksempler på, hvordan medarbejderne har været med til at forebygge uheld, og han understregede, at alle har fået muligheden for at komme med forslag til, hvordan sikkerheden forbliver høj.

På kontoret i Kolding bliver der holdt nøje tal på, hvor langt arbejdet med Horns Rev 3 er nået. Foto: Poul Steen Nordhagen

På kontoret i Kolding bliver der holdt nøje tal på, hvor langt arbejdet med Horns Rev 3 er nået. Den 23. august var 13 overgangsstykker monteret, 10 vindmøller installeret og 4 kabler koblet op mellem vindmøllerne. Foto: Poul Steen Nordhagen.

Af Arne Rahbek

Se også

Installationsfartøj Svanen, foto Van Oord

Det første fundament til havmølleparken Kriegers Flak er blevet placeret i Østersøen, helt...

Nyhed
Bølger på havet

Den 5. maj indledte Energistyrelsen den offentlige høring af miljøvurderingen af Vattenfal...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.