Nyhed

Vattenfall har modtaget den højeste rangering for virksomhedens bæredygtighedsindsats

Vattenfall er blevet vurderet som "Leader" (foregangsvirksomhed) af Sustainalytics, en global leverandør af forskning og evaluering inden for miljø, sociale emner og governance.

Illustration af en hånd, der sætter flueben ud for fem stjerner

Parallelt med evalueringen af virksomheders økonomiske og forretningsmæssige resultater bliver de i stigende grad også vurderet på deres bæredygtighedsindsats.

ESG-kriterierne (Environmental, Social & Governance) er et sæt standarder for en virksomheds drift, som socialt ansvarlige investorer benytter til at screene potentielle investeringer.

Højst mulige vurdering

De miljømæssige kriterier handler om, hvordan en virksomhed agerer for at beskytte naturen og miljøet. De sociale kriterier undersøger, hvordan en virksomhed håndterer forholdet til interessenterne, blandt andet medarbejdere, leverandører, kunder og de samfund, hvor virksomheden har aktiviteter, samt emner såsom forretningsetik og menneskerettigheder.

I governance-delen vurderes det, hvordan virksomheden ledes, og man ser på politikker, interne kontrolprocedurer og hvilke ledelsessystemer, der findes, samt emner såsom virksomhedens lederskab, aflønning af ledere, auditter og aktionærrettigheder.

"Vi glæder os i høj grad over at være blevet vurderet som 'Leader' af Sustainalytics. Det er en forbedring i forhold til sidste års rangering – hvor vi blev vurderet som 'outperformer' – og det er den højst mulige vurdering," siger Anne Korthals Altes, Vattenfalls Sustainability Manager.

Vigtig rangering

Vattenfall blev evalueret i forhold til 192 andre virksomheder i olie-, gas- og energisektoren. ESG-klassificeringen er vigtig, fordi mange investorer inkluderer Sustainalytics' analyser i deres investeringsmæssige beslutningsproces.

"ESG er i stigende grad blevet en almindeligt brugt parameter og en kernekomponent i investorstrategier. ESG-evalueringer bliver også stadigt vigtigere, fordi investorer ønsker detaljerede ESG-data og kvalitative vurderinger. Det er meget positivt at se, at alle de fine fremskridt inden for bæredygtighed i hele Vattenfall bliver anerkendt af Sustainalytics – som er en af de mest anerkendte ESG-rangeringer," siger Johan Sahlqvist, Vattenfalls Head of Investor Relations.

Af Lars-Magnus Kihlström

Se også

Cecilia Hellner, Head of Public and Regulatory Affairs, Nordic, repræsenterer Vattenfall

Nu er FN's klimakonference COP25 i fuld gang. Vattenfall er på pletten for at inspirere an...

Nyhed
Fra venstre: Statkrafts administrerende direktør Christian Rynning-Tønnesen, Fortums administrerende direktør Pekka Lundmark og Vattenfalls direktør Magnus Hall. Foto: Statkraft.
Foto: Statkraft

I en fælles erklæring opfordrer CEO'erne for Fortum, Statkraft og Vattenfall EU til at øge...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.