AkzoNobel Center. Foto: AkzoNobel
Nyhed

Vattenfall indgår stor el- og energiaftale med AkzoNobel

Hensigten er at forsyne de hollandske produktionsanlæg med el og bidrage til at skabe værdi ved at tilbyde elmarkedet fleksibilitet.

I henhold til den nye aftale vil Vattenfall årligt levere 1,5 TWh el til AkzoNobel i Holland. Vattenfall vil også hjælpe med at styre udsving i energiforbruget, hvilket giver en forbedret omkostningsstyring og en højere andel af vedvarende energianvendelse for AkzoNobel.

Markedet tilbydes fleksibilitet

Martijn Hagens, Head of BA Customers & Solutions, VattenfallAkzoNobel vil bruge sin egen fleksibilitet – både hvad angår kemiske anlæg og elproduktion – til at styre udsving i energianvendelsen og -produktionen for at undgå ubalancer og optimere omkostningerne. Virksomheden vil også tilbyde svar på efterspørgselssiden på en stigende andel af uregelmæssig vedvarende energiproduktion. Derudover vil Vattenfall tilbyde adgang til energimarkedet via Vattenfalls tradingaktiviteter.

"Formålet med partnerskabet er at dele Vattenfalls solide erfaring og viden som aktør på energimarkedet. På den måde hjælper vi AkzoNobel med at skabe konkurrencemæssig værdi ved at tilbyde elmarkedet dens tilgængelige fleksibilitet", siger Martijn Hagens, Head of Business Area Customers & Solutions. "Vi vil yde professionel rådgivning samt forbedre personalets færdigheder med hensyn til planlægning og aktiviteter".

Engageret i forhold til CO2-neutralitet

Partnerskabet vil hjælpe AkzoNobel med at tage det næste skridt på vejen mod at nå sine strategiske mål og bæredygtighedsmål og opnå CO2-neutralitet inden 2050.

"Denne aftale er et bevis på Vattenfalls ekspertise som partner i energiomlægningen, og den er i overensstemmelse med vores egen Planet Possible-bæredygtighedsstrategi for effektiv ressource- og energianvendelse på tværs af hele værdikæden", siger Knut Schwalenberg, bestyrelsesformand i AkzoNobel i Holland. "Den understreger også vores engagement i forhold til at anvende mere bæredygtige energikilder såsom vind- og solenergi og giver os yderligere momentum i vores omlægning til 100 procent CO2-neutralitet inden 2050".

Aftalens struktur kan udvides til Tyskland, Danmark og Sverige med henblik på en porteføljebaseret tilgang til AkzoNobels energiindkøb.

Siden den 1. januar 2017 har Vattenfall leveret miljøvaredeklareret el (EPD, Environmental Product Declaration) til syv af AkzoNobels anlæg i Sverige og Finland. Aftalen i de nordiske lande har en årlig volumen på ca. 1,25 TWh.

Den nye aftale vedrører AkzoNobels kemiske produktionsanlæg i Delfzijl, Hengelo og Rotterdam.

Af Vattenfalls pressekontor

Se også

Wieringermeer vindmøllepark i Holland

PPA'er, eller "Power Purchase Agreements" (aftaler om køb af strøm), er en o...

Nyhed
Martijn Haagens, head of BA Customers & Solutions, Yara Chaktoura, head of BU Wind France, Henri Reboullet, CEO Vattenfall Energies S.A., Magnus Hall, President og CEO, Vattenfall

Vattenfall tager det første skridt til at nå ud til franske husstande. Fra og...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.