Bi og blomster
Jens Winter
Nyhed

25 års støtte til miljøet med Vattenfall Umweltstiftung

25 års økonomisk støtte til små og mellemstore miljøprojekter blev fejret på Vattenfalls hovedkontor i Hamborg.

For 25 år siden grundlagde HEW (Hamburgische Electricitäts-Werke) miljøfonden Vattenfall Umweltstiftung, der i dag administreres af Vattenfall. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til små og mellemstore projekter og på den måde bidrage til at beskytte miljøet.

 "Vi fremmer noget godt" – det har været mottoet siden 1994. Siden dengang er der blevet brugt over 4,6 millioner euro på 187 projekter med fokus på planter, vandmiljø og dyr. Projektsamarbejdspartnerne er skoler, foreninger, nonprofit- og miljøorganisationer samt forældresammenslutninger.

Former-and-present-management-board-members-of-the-Vattenfall-Umweltstiftung-2.jpg

Tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer i Vattenfall Umweltstiftung (fra venstre): Olaf Litwiakow, Gunther Müller, Bernd Grünewald, Jürgen Krause og Markus Witt

Den 13. juni fejrede fonden 25 års jubilæum i Hamborg, City Nord, sammen med nogle af de mennesker, som tidligere har haft ansvaret for fonden, for både at se tilbage og ud i fremtiden.

Olaf Litwiakow, som arbejder i Staff Function Public & Regulatory Affairs EU og har kontor i Berlin, er formand for fondens bestyrelse:

"Jeg er så glad for, at vi efter 25 år kan se tilbage på en masse vidt forskellige projekter. Det, der altid er imponerende, er det personlige engagement hos de mennesker, der er involveret – hovedsageligt frivillige – deres glæde og passion, men også stoltheden hos folk over deres projekter. Der er ingen tvivl: Vi vil også fremover støtte mange gode ting."

Projekterne dækker ikke kun beskyttelse af natur og biodiversitet, men fokuserer også på vidensdeling og fremme af kreativitet hos børn og unge for at gøre dem i stand til at udvikle bæredygtige løsninger og for at give dem større viden om miljøet. Fonden tror også på, at det er vigtigt at skabe kontakter og netværk blandt organisationer, støtter, myndigheder og privatpersoner.

Rückenwind (rygvind) i Hamborg, fisketrapper og krebs i Harzens bjerge

Et af fondens projektmæssige brændpunkter er Wernigerode, hvor man støttede adskillige fisketrapper for igen at gøre gydeområderne oppe i Harzens bjerge tilgængelige for de bækørreder, der naturligt hører hjemme dér.

fishladderBeate.jpg

På billedet ses Beate Märtin foran en lille gruppe frivillige fra miljøfonden ved en fisketrappe.

I 2018 gjorde støtte fra fonden det muligt at etablere en lille dam til genindførelse af den europæiske krebs, der er udryddelsestruet.

Beate Märtin, som arbejder i Staff Function Environment i Berlin, er fondens administrator og kontaktperson.

"Jeg var dybt imponeret af et projekt i foreningen "Rückenwind" (rygvind) i Hamborg, der arbejder med kriminelle unge, som gav nyt liv til nogle af åerne i byen. De unge, som var idømt samfundstjeneste, brugte arbejdstiden til at fjerne affald fra åerne og genskabe det naturlige miljø langs bredderne. Det handlede ikke kun om at kunne aftjene de timer, de var blevet idømt. De unge kunne også skabe noget, de kunne være stolte af – noget, der viste dem nye perspektiver. Og det fungerede rent faktisk," fortæller hun.

Biodiversitetspris

Projektet "Wilden Bienchen" (vilde bier), som Vattenfall Umweltstiftung støttede, blev gennemført i en børnehave i Markersbach i Sachsen og i et miljøcenter i Goldisthal i Thüringen. Projektet modtog sidste år prisen som "Projekt der UN-Dekade für biologische Vielfalt" (officielt projekt for FN-biodiversitetsårtiet).

The-wild-bee-wall-in-the-Kindergarten-Torgauer-Straße-in-Berlin-Hellersdorf-Toor.jpg

Væggen med de vilde bier i børnehaven Torgauer Straße i Berlin Marzahn-Hellersdorf

Projektet består af en ynglevæg med forskellige typer ynglerør, hvor børnene kan se, hvordan de vilde bier udvikler sig. De lærer en masse om de vigtige bier, der hører hjemme i området, og om de ting, der kan gøres for at beskytte dem bedre. I år blev der installeret en lignende væg i en børnehave i Berlin Marzahn-Hellersdorf.

Af Monica Krüger monika.krueger@vattenfall.de

Se også

Havfugles

Den næste fase er indledt i den banebrydende miljøforskning på en vindmøllepark ud for den...

Nyhed
Times Square i New York

Interessen for Vattenfalls første grønne obligation nogensinde var overvældende. De 500 mi...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.