Nyhed

Vattenfall indtog Times Square

Interessen for Vattenfalls første grønne obligation nogensinde var overvældende. De 500 millioner euro fra obligationerne er øremærket til investeringer i vedvarende energi og klimaintelligente løsninger.

20190613-Vattenfall-ext.jpg

Investeringerne skal foretages inden for fire grønne kategorier, og de styrker Vattenfall yderligere frem mod målet om at kunne leve fossilfrit inden for én generation. Obligationen er noteret hos Nasdaq Stockholm, der gjorde opmærksom på begivenheden med en lysreklame på Times Square i New York fredag den 14. juni.

ppt_Anna-Borg-ext.jpg

Vattenfalls CFO Anna Borg kommenterer på den grønne obligation.

Hvad er baggrunden for at introducere en grøn obligation lige nu?

"Vi står over for store investeringer i den nærmeste fremtid. I år og næste år vil vi investere 56 milliarder svenske kroner. De fleste af vores investeringer er i løsninger, der er vedvarende eller bæredygtige på en eller anden måde. Vi har faktisk haft en ramme for en grøn obligation på plads siden 2016, og nu var vi klar til at trykke på knappen. Ved at udstede en grøn obligation giver vi investorerne mulighed for at støtte vores indsats inden for vedvarende produktion og klimaintelligente energiløsninger med henblik på at muliggøre vores vision om at kunne leve fossilfrit inden for én generation".

Hvad skal pengene bruges til?

"Vores grønne obligation har en ramme, der angiver, at de penge, der nu er udstedt, kan gå til fire investeringskategorier. Den første er vedvarende energi og infrastruktur i relation hertil, f.eks. havvind. Den anden kategori består af energieffektiviseringer hos kunder eller i form af energigenindvinding. En tredje kategori er elektrificering af transport og varme, eksempelvis infrastruktur til elbiler. Den fjerde kategori er industriprojekter".

Hvordan var interessen for den grønne obligation?

"Vi har oplevet en utroligt stor interesse. Blot et par timer efter vi åbnede ordrebogen, var den helt overtegnet, hvilket pressede renten på obligationslånet ned. Dette er et godt og vigtigt signal om, at vi er på rette vej, både strategisk og finansielt", konkluderer Anna Borg.

Af Henrik Svensson

Se også

Bi og blomster
Jens Winter

25 års økonomisk støtte til små og mellemstore miljøprojekter blev fejret på Vattenfalls h...

Nyhed
Havfugle

Den næste fase er indledt i den banebrydende miljøforskning på en vindmøllepark ud for den...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.