Transporten af batterilageret går op igennem Tyskland og Sverige og kører på biodiesel
Nyhed

VM i Åre: Det klimaintelligente batterilager er på vej

Batterilageret skal oplade eldrevne snescootere under VM. Transporten er naturligvis fossilfri.

Batterilageret skal oplade eldrevne snescootere under VM. Transporten er naturligvis fossilfri.

Forberedelserne til VM i alpint skiløb i Åre i februar er i fuld gang. Vattenfall, der er partner for intelligent energi i forbindelse med arrangementet, leverer en række intelligente energiløsninger for at hjælpe konkurrenceorganisationen med at nå målet om at blive det første klimaneutrale verdensmesterskab i alpint skiløb.

Løsningen er et stort batterilager med intelligent styring. Tirsdag den 15. januar blev containeren læsset på en lastbil i Würzburg i Tyskland.

"Eftersom vi ønsker at hjælpe med at organisere et klimaneutralt VM, kører transporten naturligvis på biodiesel, HVO 100," fortæller Pontus Karlsson, Project Manager i Vattenfall R&D.

Batterilageret består af otte stk. BMW-batterier af samme type som i BMW's i3-model og med en samlet kapacitet på ca. 340 kilowatt-timer. Batterilageret skal bl.a. anvendes til at oplade omkring ti eldrevne snescootere, som Vattenfall stiller til rådighed for transport til konkurrencearenaen.

Solpanel installeres

På taget af VM-organisationens bygning i Åre installeres der nu et 380 kvadratmeter stort solpanel.

Stort solpanel snart på plads

I Åre er man allerede i gang med at installere ladestationer til de elbiler fra Audi, der skal anvendes under VM-arrangementet. Og på taget af VM-organisationens administrationsbygning installeres der et 380 kvadratmeter stort solpanel, som kommer til at producere 37.000 kWh grøn el om året.

Under VM vil Vattenfall være på plads i en pavillon i sponsorbyen og afholde daglige events med gæster såsom skiløbere og trænere for det svenske skilandshold.

Læs mere om Vattenfalls arbejde som partner for intelligent energi

Af Lars-Magnus Kihlström

Se også

Solcellepark

Vattenfall og Bosch har underskrevet en energiforsyningsaftale (corporate Power Purchase A...

Nyhed

I Holland er Vattenfall ved at opføre sin hidtil største hybridenergipark, E...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.