Solcellepark
Nyhed

Bosch og Vattenfall underskriver en 12-årig kontrakt om solenergi

Vattenfall og Bosch har underskrevet en energiforsyningsaftale (corporate Power Purchase Agreement (PPA) om solenergi i den nordlige del af Tyskland. 

Vattenfall skal forsyne Bosch med vedvarende elektricitet i 12 år fra en 10 MW stor solcellepark, som Vattenfall i øjeblikket planlægger at opføre i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i det nordøstlige Tyskland.

I forsyningsaftalen indgår, at Vattenfall skal håndtere balancekraftrisikoen, levere prognoser i høj kvalitet og sikre solcelleparkens rådighed.

Idriftsættelsen af solcelleparken er planlagt til begyndelsen af næste år, og levering af el til Bosch påbegyndes efter planen i første kvartal 2021. Solcelleparken vil blive opført uden statsstøtte.

"Det glæder os meget at have indgået en aftale med Bosch. Projektet understreger vores ambition om at blive en førende leverandør af erhvervs-PPA'er for vedvarende energi," fortæller Christine Lauber, som er Vattenfalls Director Sales & Origination for Tyskland.

"Vattenfall vil gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation. Det gælder både vores egne aktiviteter og vores samarbejdspartnere i industrisektoren, som vi gerne vil støtte i at opnå deres mål for bæredygtighed," forklarer Christine Lauber.

Bosch, som er den førende globale leverandør af teknologi og serviceydelser, har som ambition at blive klimaneutral ved udgangen af 2020, og frem mod 2030 gradvist at forbedre kvaliteten af virksomhedens CO₂-neutrale position ved at investere yderligere i levering af vedvarende energiformer og i energieffektivitetstiltag. Den langsigtede kontrakt med Vattenfall vil bidrage til gennemførelsen af Boschs strategi.

I februar 2020 underskrev Vattenfall en lignende aftale om at forsyne Deutsche Telecom med solenergi. 

Læs mere om, hvordan Vattenfall arbejder med PPA'er.

Yderligere oplysninger kan fås hos Vattenfalls presseafdeling

Af Vattenfalls pressekontor

Se også

Distribution linjer i Randijaur

EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen forklarede i sin årlige tale om unionens til...

Nyhed

På trods af coronakrisen betragter befolkningen i adskillige europæiske lande stadigvæk kl...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.