Nyhed

Vattenfall giver håndsprit, plastfilm og 400.000 mundbind til sundhedsmyndighederne

Beredskabslager bliver anvendt til at afhjælpe manglen på beskyttelsesudstyr under coronakrisen.

Munskyddsleverans3.jpg

De 400.000 mundbind blev hentet af Bring, hvis chauffør står mellem Kristian Karns (til venstre) og Charles Bernhard Eriksson (til højre) fra Vattenfall Services

I fredags afgik en transport fra Vattenfall i Norrköping til den svenske social- og sundhedsstyrelses centrale beredskabslager. I den propfulde varevogn var der omkring 200 kartoner, med 2.000 mundbind i hver eneste karton, i alt over 400.000 styk.

"Mundbindene blev indkøbt for nogle år siden efter fugleinfluenzaepidemien, og de har siden været opbevaret på vores lager her i Norrköping. Fordi der har været talt meget om manglen på sygehusudstyr, tænkte vi, at mundbindene kunne gøre bedre nytte andetsteds. Derfor kontaktede vi myndighederne for at høre, om de var interesserede," fortæller Kristian Karn, som står for vedligeholdelsen i Vattenfall Services.

kartonger-med-munskydd2.jpg

På Vattenfalls lager uden for Norrköping var der 200 kartoner med mundbind

I betragtning af det enorme antal mundbind krævede det nogle telefonsamtaler frem og tilbage, inden logistikken kom på plads. Hovedparten af arbejdet med at finde frem til de rette modtagere blev udført af Peter Ekvall, som er forretningsområdechef i Vattenfall Services.

Om morgenen den 27. marts blev lagerbeholdningen så afsendt med kurs mod Røde Kors. Derfra bliver mundbindene fordelt til de sygehusregioner, hvor der er størst brug for dem.

Ringhals forærede håndsprit og overhead-ark til kommunen

Der er flere eksempler på, hvordan Vattenfalls forskellige virksomheder har bidraget. I Ringhals fandt man 5.000 ark overhead-film i gemmerne, som blev foræret til sygehuset i Varberg. Arkene skal bruges til at fremstille visirer til ansigtsværn til sygehuspersonalet. Ringhals har også givet 60 pakker håndsprit til kommunens sundhedsplejeenheder. Derudover har kraftværkets eget kemiske laboratorium fundet frem til egenproduceret håndsprit, som kommunen om nødvendigt kan fylde op med.

Rikard-och-Glenn2.jpg

Glenn Svärd og Rikard Hellström, Ringhals

"I vores tilfælde bruger vi denatureret ethanol, der spædes op til 70 %, tilsætter lidt glycerol som blødgører og nogle dråber YES-opvask – sværere er det ikke," fortæller Rikard Hellström, som er gruppeleder for kemi på Ringhals 1 og 2. Han fik, sammen med Glenn Svärd, planlægningsingeniør og Chemical Superviser på Ringhals 2, opgaven med at fremstille håndspritten. Håndspritten anvendes også internt af medarbejderne på Ringhals.

Af Lars-Magnus Kihlström

Se også

EcoVadis Guld-ikon

Vattenfalls bæredygtighedsarbejde har endnu engang vist sig at være af høj kvalitet, og in...

Nyhed
En fotocollage med billeder af medarbejdere på Vattenfall

Vattenfalls CEO er imponeret over den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, men han mener,...

Nyhed
Fotograf og havmøller

Billeder

Find og download billeder her.