Vattenfall og Echandia Marine har udviklet en ny løsning til elfærger
Robert Lindström

Vattenfall og Echandia Marine samarbejder om elfærge med superhurtig opladning

Vattenfall og Echandia Marine har udviklet en ny løsning til elfærger, der er konstrueret til at minimere udledninger og støj og som samtidig reducerer omkostningerne til drift og vedligeholdelse samt leverer superhurtig opladning. Systemerne er installeret på E/S Movitz, der sejler i det centrale Stockholm og kan oplades helt på omkring 10 minutter med op til 500 kW ladeeffekt.

Vattenfall og Echandia Marine har i fællesskab udviklet et nyt koncept, der kan bidrage til en mere bæredygtig transportløsning til forskellige typer skibe og færger.

Movitz-e-boat - Robert Lindström .jpg

Elfærgen E/S Movitz udleder mindre CO2 og har en mere støjsvag drift end konventionelle dieseldrevne skibe. Elfærgen er sponsoreret af udlejningsvirksomhederne Vasakronan og Humlegården, som gerne vil tilbyde deres lejere langs Mälaren mulighed for bæredygtig pendlertransport.

"Vi er stolte af at kunne bidrage til at reducere udledningerne fra transport, også på vandet, ved hjælp af innovativ og bæredygtig teknologi. Samarbejdet betyder, at vi kan levere værdi til kunden via vores nye, funktionelle løsninger til hurtigopladning, samtidig med at vi leverer fantastiske miljø- og klimamæssige fordele for både samfundet og indbyggerne i Stockholm," fortæller Torbjörn Johansson, Head of Vattenfall Network Solutions i Sverige.

Løsningen hedder "Power as a service" og indebærer, at ejerskab og administration af udstyret, der omfatter ladestation, batterianlæg og transmission, ligger hos Vattenfall, som har mange års erfaring i at eje og drive elektriske energisystemer. Det omfatter blandt andet drift og vedligeholdelse, ansvar for elsikkerhed og eventuelle yderligere investeringer i løbet af kontraktperioden.

Topmoderne batterisystem

Echandia Marine driver shippingselskabet Green City Ferries og har nu opgraderet den elektriske passagerfærge E/S Movitz med et nyt batterisystem, "Echandia LTO", der er baseret på topmoderne batteriteknologi, som blandt andet muliggør superhurtig opladning.

Movitz-bilder-med-laddsnurran.jpg

"Echandias kerneforretning er udledningsfri energisystemer til det krævende marinemarked, og vores energisystemer har bevist deres værd over de seneste år med elfærgen E/S Movitz. Vi har udviklet vores egne elektriske fremdriftssystemer, herunder et nyt batterisystem, som er baseret på Toshibas nye generation af LTO-batterimoduler (litium-titanoxid), der muliggør højere effekt og hurtigere opladning end tidligere. Hurtigladestationen i det centrale Stockholm leverer betydeligt højere ladeeffekt end de ladestationer, der findes til opladning af elbiler," forklarer Bilal Malla fra Echandia Marine.

"Vi oplever også stor interesse uden for marinemarkedet, hvor vi har modtaget forespørgsler og leveret det nye LTO-batteri til blandt andet tog som et andet anvendelsesområde," fortsætter Bilal Malla.

Elfærgen E/S Movitz, der har en kapacitet på 98 passagerer, sejler i pendultrafik i det centrale Stockholm over en afstand på omkring 10 kilometer. Det er verdens første superopladede elektriske passagerfærge af sin art, og den har kun brug for at blive opladet i 10 minutter for hver én times drift.

Se også

Produktionsstatistik

Digitale tvillinger – en vej til mere rentabel havvind

Digitale tvillinger kan hjælpe Vattenfall og vindsektoren med at få maksimal værdi af deres havvindmølleparker. Målinger i realtid af vindmøllekonstruktioner og -drift sikrer, at alle beslut...

Læs hele artiklen

Droner gør det sikrere og mere effektivt

Udviklingen af droner har betydet enorme fremskridt. I Sverige er et komplet vandkraftværk ved at blive kortlagt for at lave en perfekt digital kopi.

Læs hele artiklen
Pylon til vindmølleparken Hollandse Kust Zuid

Vattenfall og SSAB i nyt samarbejde om fossilfrit stål

Vattenfall og SSAB har underskrevet en hensigtserklæring om levering af fossilfrit stål produceret med HYBRIT-teknologi. SSAB vil, med materiale fra HYBRIT-pilotanlægget i Luleå, levere det ...

Læs hele artiklen