Privatlivspolitik
Vattenfall-koncernen respekterer altid den enkeltes privatliv ved behandling af personlige oplysninger.
Hvad er personlige oplysninger?
Vattenfalls generelle retningslinjer for behandling af personlige oplysninger
Indsamling af personlige oplysninger
Formålet med og det juridiske grundlag for at behandle personlige oplysninger
Overførsel af personlige oplysninger til tredjemand
Opbevaring
Sikkerhed
Dine rettigheder
Links
Ændringer i reglerne om behandling af personlige oplysninger
Kontaktoplysninger – de databeskyttelsesansvarlige
Hvad er personlige oplysninger?
Der kan blive indsamlet personlige oplysninger ved kontakt til Vattenfall-koncernen. Der kan også indsamles personlige oplysninger fra andre kilder. Med "personlige oplysninger" menes alle informationer, der direkte eller indirekte kan henføres til en levende, fysisk person.
Vattenfall fungerer som dataansvarlig for de personlige oplysninger, som vi forsynes med. I det følgende er en beskrivelse af de retningslinjer, som Vattenfall-koncernen følger i forbindelse med vores behandling af personlige oplysninger, hvordan vi behandler og opbevarer informationer, samt hvilke rettigheder du har. Vores retningslinjer vil aldrig indskrænke de rettigheder, du har ifølge persondataforordningen eller anden bindende lovgivning.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige og den databeskyttelsesansvarlige kan findes under Kontaktoplysninger.
Vattenfalls generelle retningslinjer for behandling af personlige oplysninger
De generelle regler for behandling af personlige oplysninger er fastlagt i de administrative regler for Vattenfall-koncernen. Reglerne gælder således for hele Vattenfall-koncernen.
Vattenfall-koncernen respekterer altid den enkeltes privatliv ved behandling af personlige oplysninger. Personlige oplysninger, som anses for at være personfølsomme oplysninger, behandles kun, hvis der er gode grunde til det. Vattenfall-koncernen deler kun personlige oplysninger med tredjemand uden for Vattenfall-koncernen, hvis de juridiske forudsætninger for det tydeligvis er overholdt.
Vattenfalls selskaber har ofte egne regler, som supplerer koncernens generelle retningslinjer. Der kan også være supplerende regler på de enkelte landespecifikke hjemmesider for Vattenfall-koncernen.
Ansøgere
Persondatapolitik for vedvarende energi
Indsamling af personlige oplysninger
Vattenfall indsamler for eksempel personlige oplysninger på personer, der går ind på group.vattenfall.com/dk, når vi modtager data med almindelig post eller e-mail eller telefonisk mv., eller når Vattenfall indhenter oplysninger fra offentlige registre.
Vattenfalls hjemmesider
Man kan sædvanligvis gå ind på group.vattenfall.com/dk, uden der indsamles personlige oplysninger. Vi indsamler kun oplysninger til statistiske formål, og den besøgende forbliver anonym. Det kan for eksempel dreje sig om oplysninger som tidspunktet for, hvornår man gik ind siden, hvor længe man var der, og hvilke sider man gik ind på.
Vattenfall bruger såkaldte cookies til at sikre, at de forskellige funktioner og tjenester på group.vattenfall.com/dk fungerer efter hensigten.
Læs mere om vores brug af cookies her
Informationer om, hvorledes der indsamles oplysninger
Når Vattenfall-koncernen indsamler personlige oplysninger, vil den, der afgiver sine personlige oplysninger, blive oplyst om:
- Hvilket selskab i Vattenfall-koncernen, der er ansvarligt for at behandle de personlige oplysninger.
- Til hvilket formål og på hvilket juridisk grundlag de personlige oplysninger indsamles, og hvilken interesse Vattenfall har i oplysningerne, hvor behandlingen bygger på lovlige interesser.
- Hvem der modtager de personlige oplysninger, og om de eventuelt overføres til tredjeland.
- Kontaktoplysninger på den dataansvarlige og den databeskyttelsesansvarlige.
- Vedkommendes rettigheder i forbindelse med den behandling, der foregår.
- Retten til at trække sit samtykke tilbage og klage til tilsynsmyndigheden.
- De oplysninger, der skal bruges om den person, der afgiver sine personlige oplysninger, for at vedkommende kan udøve sine rettigheder.
- Hvor længe oplysningerne opbevares.
Hvis du mener, at oplysningerne er uklare eller ufuldstændige, bedes du kontakte Vattenfall, så vi kan få de rigtige oplysninger.
Formålet med og det juridiske grundlag for at behandle personlige oplysninger
Vattenfall indsamler kun personlige oplysninger til de formål, der fremgår af den gældende forordning om databeskyttelse. Formålet kan for eksempel være at yde en service – det kunne være at udsende nyhedsbreve, som den pågældende har bedt om eller abonnerer på, hvor grundlaget for at behandle de personlige oplysninger er, at en aftale skal opfyldes. Når det drejer sig om andre formål, kan Vattenfall eventuelt behandle personlige oplysninger på basis af en legitim interesse. Dette formål kan for eksempel være at føre statistik eller foretage en analyse.
Man kan også aktivt give sit samtykke til visse former for behandling af personlige oplysninger. Dette samtykke kan når som helst trækkes tilbage. Vattenfall vil i så tilfælde ikke længere behandle de personlige oplysninger, som det tilbagetrukne samtykke vedrører.
Vattenfall behandler ikke personlige oplysninger af årsager, der ikke er i overensstemmelse med det oprindelige formål. Yderligere informationer om de formål, hvortil de personlige oplysninger anvendes, gives i forbindelse med, at de personlige oplysninger indsamles. Det kan for eksempel være, når man udfylder en mailformular.
Overførsel af personlige oplysninger til tredjemand
Eftersom Vattenfall har flere funktioner, der går på tværs af koncernen, kan personlige oplysninger blive delt med andre selskaber i koncernen. Ved overførsel af personlige oplysninger tager selskabet højde for de særlige love og andre regler, som er gældende for adskillelsen mellem elhandelsselskaber og netselskaber (reglerne om adskillelse, de såkaldte "unbundling"-regler). Det betyder, at personlige oplysninger ikke altid kan overføres til andre selskaber i Vattenfall-koncernen – også selvom vedkommende anmoder om det.
Under visse omstændigheder kan Vattenfall eventuelt også overføre personlige oplysninger til databehandlere, samarbejdspartnere, leverandører eller andre tredjemænd.
Personlige oplysninger overføres generelt ikke til lande uden for EU eller EØF. I de tilfælde hvor det er nødvendigt at foretage en såkaldt tredjelandsoverførsel, foretages en særlig vurdering for at sikre, at de juridiske forudsætninger er opfyldt, og at der tages tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af, at de personlige oplysninger behandles forsvarligt og med en passende grad af sikkerhed svarende til den, der gælder for overførsel inden for EU og EØF.
Adgang til personlige oplysninger
Kun de, der behøver det for at kunne udføre de aftalte serviceydelser, får lov til at kunne tilgå og administrere personlige oplysninger. Vattenfall har indgået aftale med flere underleverandører, der i varierende omfang behandler personlige oplysninger, og de henholder sig til samme krav til behandlingen, som Vattenfall gør internt.
Opbevaring
Vattenfall opbevarer ikke personlige oplysninger længere end nødvendigt. De personlige oplysninger slettes permanent, når der ikke længere er brug for dem. Det gælder for eksempel, når et problem er løst, eller når et kontraktligt forhold er afsluttet, og parterne har foretaget den endelige afregning. Der kan dog være brug for at opbevare visse oplysninger efterfølgende; det kan være oplysninger til statistiske formål eller i henhold til bogføringsloven.
Sikkerhed
Vattenfall træffer en række konkrete fysiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte de personlige oplysninger, der behandles, således at ingen oplysninger går tabt, ødelægges, manipuleres eller kan tilgås af parter uden tilladelse dertil. Hensigten med disse foranstaltninger er at opnå en tilstrækkelig grad af sikkerhed ud fra de tekniske muligheder, der foreligger. Ændringer i personlige oplysninger registreres løbende for at sikre sporbarheden for alle ændringer, der måtte blive foretaget i de personlige oplysninger.
Brud på databeskyttelsen håndteres altid i henhold til en intern procedure og indberettes i relevant omfang til de relevante datatilsynsmyndigheder (i Danmark til Datatilsynet) samt til den pågældende person i henhold til de regler, der er fastsat i persondataforordningen. Ved mistanke om et eventuelt brud på databeskyttelsen bedes man kontakte Vattenfalls kundeservice (se kontaktoplysninger nedenfor).
Dine rettigheder
Retten til indsigt
Den enkelte bruger har ret til at blive oplyst om og i hvilket omfang, vedkommendes personlige oplysninger behandles af Vattenfall. Hvis Vattenfall opbevarer personlige oplysninger om en person, kan den pågældende blandt andet udbede sig information om, hvilken type personlige oplysninger der behandles, hvorfra oplysningerne blev indsamlet, med hvilket formål de behandles, hvilket juridisk grundlag der ligger til grund for behandlingen, hvor længe de pågældende oplysninger vil blive opbevaret, og hvem oplysningerne deles med. Senest en måned efter at have modtaget anmodningen sender Vattenfall i givet fald svar til den adresse, der er registreret for personen.
Retten til berigtigelse
Den enkelte bruger har ret til at få egne personlige oplysninger rettet, hvis de er forkerte, eller hvis de behandles i modstrid med gældende lov. Vattenfall har pligt til at træffe disse foranstaltninger.
Retten til at blive slettet
Vattenfall sletter personlige oplysninger, når der ikke længere er juridisk grundlag for at beholde dem.
Dine personlige oplysninger kan blive slettet i følgende tilfælde:
- Behandlingen bygger udelukkende på et samtykke, der er trukket tilbage.
- Der er ikke længere brug for oplysningerne til de(t) formål, hvortil de behandles.
- Behandlingen foretages med henblik på direkte markedsføring, og den pågældende modsætter sig behandling af de personlige oplysninger.
- Oplysningerne behandles ikke i henhold til persondataforordningen.
- Den pågældende modsætter sig den behandling, der foretages ud fra en afvejning af interesser, og Vattenfalls legitime interesse opvejer ikke vedkommendes egne interesser.
- Det er nødvendigt at slette de personlige oplysninger for at overholde en juridisk forpligtelse.
Hvis personlige oplysninger slettes på anmodning, forpligter Vattenfall sig til at informere en eventuel tredjemand, som Vattenfall har delt oplysningerne med.
Retten til dataportabilitet
Brugere, hvis personlige oplysninger Vattenfall opbevarer, har ret til for eksempel at anmode om, at deres oplysninger overføres til tredjemand i et almindeligt anvendt og maskinlæseligt format.
Retten til begrænsning af behandling
Behandlingen af personlige oplysninger kan begrænses, hvis den pågældende anmoder om det, eller på den dataansvarliges initiativ. Begrænsningen betyder, at de personlige oplysninger vil blive afmærket, således at de fremover kun kan behandles med konkrete formål for øje. Retten til begrænsning gælder for eksempel den periode, hvor behandlingen af de personlige oplysninger undersøges.
Retten til indsigelse
Hvis Vattenfall behandler personlige oplysninger ud fra en interesseafvejning, kan der gøres indsigelser mod behandlingen. Ved indsigelsen skal det konkretiseres, hvilken behandling indsigelsen går på. For fortsat at kunne behandle vedkommendes personlige oplysninger skal Vattenfall påvise, at der foreligger legitime interesser, der opvejer den enkeltes personlige interesse.
Markedsføring
I tilfælde af at personlige oplysninger anvendes til direkte markedsføring, vil det fremgå i forbindelse med indsamlingen af de personlige oplysninger. Enkeltpersoner, der modsætter sig, at deres personlige oplysninger anvendes til direkte markedsføring, har ret til at informere Vattenfall om dette, hvorefter markedsføringen vil ophøre. Man kan også vælge, hvilke kanaler der skal bruges til markedsføringen.
I alle tilfælde af direkte markedsføring sammenholder Vattenfall personlige oplysninger med lister over personer, der ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale, til brug ved direkte markedsføring (via almindelig post, mail, telefon eller lignende). Markedsføring pr. mail foretages kun, når de pågældende på forhånd har givet tilladelse til det. Mail vil indeholde et link, der bruges til at framelde sig markedsføringsmateriale.
Retten til kompensation
Man kan kræve kompensation, for eksempel hvis Vattenfalls behandling af personlige oplysninger foretages i strid med persondataforordningen og har skadet den pågældende. Kravene kan fremsættes direkte over for Vattenfall.
Links
Informationerne her på siden gælder for Vattenfall og hjemmesiden group.vattenfall.com/dk, medmindre andet er angivet. Henvendelser om yderligere oplysninger om Vattenfalls politik for behandling af personlige oplysninger hos Vattenfalls øvrige selskaber bedes rettet til det pågældende selskab, og/eller man kan gå ind på deres respektive hjemmesider. Vattenfall er ikke ansvarlig for indholdet af disse hjemmesider.
Ændringer i reglerne om behandling af personlige oplysninger
Eventuelle ændringer i Vattenfall-koncernens regler om behandling af personlige oplysninger vil blive offentliggjort her på siden. Politikken kan blive ændret i tilfælde af eksempelvis ændringer i loven eller anvendelsen af den. Hvis behandlingen af personlige oplysninger er fastlagt i en aftale med kunden, gælder aftalens betingelser, indtil de ændres, medmindre dette er i modstrid med ovenstående rettigheder eller ikke er i overensstemmelse med loven eller andre juridisk bindende bestemmelser.
Kontaktoplysninger – de databeskyttelsesansvarlige
Databehandleren er Vattenfall AB, 556036-2138.
Forespørgsler vedrørende Vattenfall-koncernens behandling af personlige oplysninger kan rettes til en af vores databeskyttelsesansvarlige (dpo.nordics@vattenfall.com) eller ved at bruge den almindelige kontaktformular.
Kontakt os
Den relevante tilsynsmyndighed i Danmark er Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).