Pylon til vindmølleparken Hollandse Kust Zuid

Vattenfall og SSAB i nyt samarbejde om fossilfrit stål

Vattenfall og SSAB har underskrevet en hensigtserklæring om levering af fossilfrit stål produceret med HYBRIT-teknologi. SSAB vil, med materiale fra HYBRIT-pilotanlægget i Luleå, levere det første fossilfri stål til Vattenfall, som vil bruge stålet i sine egne aktiviteter.

Ud over det allerede eksisterende HYBRIT-initiativ fra 2016 indleder Vattenfall og SSAB endnu et tæt samarbejde med henblik på at omstille stålindustrien til fossilfri stålproduktion, fremme brugen af fossilfrit stål og fremstille produkter med et markant reduceret CO2-fodaftryk.

Vattenfall har brug for højstyrkestål til flere forskellige komponenter, og SSAB kan levere det. Ifølge planen, vil Vattenfall allerede næste år få adgang til fossilfrit stål fra SSAB med jernsvamp fra HYBRIT-pilotanlægget. Mængden af leveret stål vil stige, når produktionen er blevet skaleret op. Vattenfall planlægger allerede næste år at påbegynde pilotprojekter, der er målrettet potentielle anvendelser så som højspændingsmaster, hydroelektriske dæmninger, transformerstationer, forankringsanlæg til landbaseret vindenergi og dele af fundamenter til havvind.

Vattenfall sigter også mod at samarbejde med underentreprenører, der bruger fossilfrit stål, og vil i den forbindelse kræve, at mindst 10 procent af det stål, Vattenfall køber hvert år, er fossilfrit fra 2030. Vattenfall og SSAB vil også samarbejde om bæredygtighedsberegninger og livscyklusanalyse-metoden til beregning af CO 2-udledninger for at sikre en hel fossilfri værdikæde.

”Det er meget positivt, at Vattenfall har formået at sikre nogle af de første leverancer på trods af stor efterspørgsel. Vi slutter nu cirklen i HYBRIT-samarbejdet, hvor vi tager skridtet henimod at bruge fossilfrit stål i vores aktiviteter. Vi arbejder målrettet for fossilfrihed, og vores mål er at opnå nettonuludledninger i hele vores værdikæde i 2040. At elektrificere samfundet kræver meget mere stål og på lang sigt mange leverandører, og Vattenfall har brug for det fossilfri stål for at nå vores ambitiøse mål. Sammen med SSAB kan vi vise vejen mod fossilfrihed,” siger Annika Ramsköld, Head of Sustainability, Vattenfall.

”Det føles utrolig godt, at Vattenfall, som vi har et succesfuldt samarbejde med om HYBRIT, nu vil bruge fossilfrit stål i deres produkter og samarbejde med underleverandører, der også gør det. Det viser, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen, og det er helt i tråd med vores mål om ikke kun at reducere vores egne udledninger, men også at bidrage til at reducere CO2-fodaftrykket i andre dele af værdikæden," siger Christina Friborg, Head of Sustainability, SSAB.

Vattenfall og SSAB er blandt de mange grundlæggere af First Movers Coalition. Denne aftale er helt i tråd med koalitionens mål om at købe en større andel af ny teknologi, som vil være afgørende for at opnå klimaneutralitet.

Vattenfall, SSAB og LKAB har siden 2016 ejet teknologiudviklingsselskabet Hybrit Development AB, hvis formål er at udvikle tekniske løsninger til en fossilfri værdikæde til fremstilling af fossilfrit stål.

Se også

Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen

Landbrug i vindmølleparken: Kriegers Flak producerer tang til fødevarer

Med den stigende konkurrence om pladsen til søs vil tang- og muslingeopdræt i havet mellem de kæmpemæssige havbaserede vindmøller sandsynligvis blive en realitet i fremtiden. En ny undersøge...

Læs hele artiklen
Produktionsstatistik

Digitale tvillinger – en vej til mere rentabel havvind

Digitale tvillinger kan hjælpe Vattenfall og vindsektoren med at få maksimal værdi af deres havvindmølleparker. Målinger i realtid af vindmøllekonstruktioner og -drift sikrer, at alle beslut...

Læs hele artiklen