Vattenfall bliver minoritetsaktionær i estisk kernekraft-iværksættervirksomhed

Vattenfall har underskrevet en aftale med den estiske kernekraft-iværksættervirksomhed Fermi Energia for at blive minoritetsaktionær i virksomheden med en startkapitalinvestering på 1 million euro.

I november 2020 udvidede Vattenfall sit eksisterende samarbejde med Fermi Energia ved at underskrive en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for at anvende SMR-anlæg (Small Modular Reactor; små modulopbyggede reaktorer) i Estland. Vattenfall har nu accepteret muligheden for at blive minoritetsaktionær med en ejerandel på omkring 6 %.

"Med denne minoritetsinvestering kan Vattenfall bidrage med vores knowhow, og vi kan samarbejde om at udarbejde gennemførlighedsundersøgelser med fokus på omkostninger, forsyningskæden og evnen til at konstruere og drive SMR-teknologi. Innovativ og fossilfri fremtidig kernekraftproduktion såsom SMR virker meget lovende i Estland, der har den højeste gennemsnitlige CO2-udledning pr. produceret kWh elektricitet blandt alle EU's medlemsstater," siger Torbjörn Wahlborg, Vattenfalls Senior Vice President Generation.

Det udvidede samarbejde vil muliggøre en yderligere undersøgelse af SMR-teknologiens modenhed og mulighederne for at anvende en eller flere af disse reaktorer i Estland frem mod 2035. Udover Vattenfall involverer initiativet også andre europæiske energiselskaber. Alle deltagere får praktisk indsigt i SMR-teknologien og bidrager med deres egne erfaringer.

"Fermi Energia mener, at ægte dekarbonisering af den estiske økonomi er umulig uden en pålidelig, kernekraftbaseret forsyning af el, der er til at betale. I Estland er det kun SMR-anlæg af den type, der i øjeblikket udvikles i USA, Canada og Storbritannien, der er velegnede. Et dokumenteret fremragende sikkerhedsniveau på adskillige Vattenfall-kernekraftværker og virksomhedens mission om at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation beviser, at Vattenfall er den rigtige samarbejdspartner for os i bestræbelserne på at komme videre med indførelsen af SMR,” påpeger Kalev Kallemets, CEO for Fermi Energia.

Kalev Kallemets fortsætter: "Vattenfalls investering vil bidrage til at finansiere de afgørende vigtige næste skridt i bemanding og uddannelsesprogrammer samt tekniske undersøgelser og andre undersøgelser. I de kommende år vil vi sammen med Vattenfall gennemføre flere undersøgelser af SMR-udrulning, besøg på anlæg og kurser, der giver både Estland og Sverige reel værdi."

Udvidet samarbejde

I henhold til hensigtserklæringen fra november 2020 undersøger Vattenfall mulighederne for at opstille små, modulopbyggede reaktorer i Estland, og man ser specielt nærmere på omkostningsaspekter og konstruktionsmuligheder, forsyningskæde, drift/personale/vedligeholdelse og finansieringsstrukturen for nybyggeri.

"Med investeringen vil Vattenfall udvide og styrke forholdet til Fermi Energia yderligere. Vattenfall ser et potentiale i Fermi Energias forretningsmodel og i virksomhedens udsigt til at lykkes med 2026-målet om at indsende en ansøgning om principbeslutning for indførelse af SMR-teknologi i Estland,” forklarer Torbjörn Wahlborg.

Tidligere pressemeddelelser:

30. november 2020:
Vattenfall udvider samarbejdet om små modulopbyggede reaktorer i Estland

18. marts 2020:
Vattenfall deltager i estisk pilotundersøgelse af små modulopbyggede reaktorer

Se også

Produktionsstatistik

Digitale tvillinger – en vej til mere rentabel havvind

Digitale tvillinger kan hjælpe Vattenfall og vindsektoren med at få maksimal værdi af deres havvindmølleparker. Målinger i realtid af vindmøllekonstruktioner og -drift sikrer, at alle beslut...

Læs hele artiklen

Droner gør det sikrere og mere effektivt

Udviklingen af droner har betydet enorme fremskridt. I Sverige er et komplet vandkraftværk ved at blive kortlagt for at lave en perfekt digital kopi.

Læs hele artiklen
Pylon til vindmølleparken Hollandse Kust Zuid

Vattenfall og SSAB i nyt samarbejde om fossilfrit stål

Vattenfall og SSAB har underskrevet en hensigtserklæring om levering af fossilfrit stål produceret med HYBRIT-teknologi. SSAB vil, med materiale fra HYBRIT-pilotanlægget i Luleå, levere det ...

Læs hele artiklen