
Vattenfall stopper leverancer af russisk kernekraftbrændsel
Der vil indtil videre ikke blive foretaget leverancer fra Rusland til Vattenfalls kernekraftværker.
Vi er dybt bekymrede over den alvorlige sikkerhedssituation i Europa og Ruslands invasion af Ukraine.
Vi har derfor besluttet, at ingen planlagte leverancer fra Rusland til vores kernekraftværker vil finde sted indtil videre.
Vi vil heller ikke placere nye ordrer fra Rusland til vores kernekraftværker indtil videre.
Vores indkøbsstrategi er baseret på at have flere leverandører fra forskellige lande for at sikre vores uafhængighed og forsyningssikkerheden til vores kernekraftværker. Med dette i tankerne har vi også planer på plads til at håndtere eventuelle uregelmæssigheder i leverancerne. Driften af vores kernekraftværker påvirkes derfor ikke af disse beslutninger.