Northvolt: "Kulstof skal ikke bekæmpes med kulstof i energiomstillingen"

Efterhånden som Europa udvikler sig hen imod en økonomi med lav kulstofudledning, bliver energilagringssystemer (ESS) til drivkraften bag integration af vedvarende energi. Energilagringssystemer giver mulighed for styring af svingende udbud og efterspørgsel inden for energi ved at sikre, at elektricitet, der produceres fra vedvarende energikilder kan lagres og leveres efter behov. Den installerede ESS-kapacitet på verdensbasis forventes allerede i 2030 at blive 15 gange større end i dag. Miljøpåvirkningen af ESS rækker dog ud over driftslevetiden, og ved anskaffelse af batterier til disse systemer bør der tages højde for den totale påvirkning i hele livscyklussen i form af kulstofudledninger og andre negative ydre forhold.

Selvom der kun forekommer få direkte kulstofudledninger under batteridrift, frigives betydelige mængder direkte og indirekte kulstofemissioner i processerne under hele batteriets værdikæde, fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse efter batteriets levetid. Det er således vigtigt at tage højde for livscyklus-udledninger ved anskaffelse af batterier til ESS for at sikre, at systemets miljømæssige fordele maksimeres. Det er ikke ideelt at bruge produkter med et tungt CO₂-aftryk fra den ene ende af verden for at skabe grundlag for en økonomi med lav kulstofudledning i Europa.

Batteriproduktion og centrale parametre i transportudledning

Produktionen af batterier involverer udvinding og forarbejdning af råmaterialer som litium, kobolt og nikkel samt fremstilling af battericeller. Undersøgelser viser, at disse aktiviteter ved gennemsnitlige batterier på markedet typisk bidrager til 65-85 procent af deres samlede livscyklus-udledninger. Minedrift og raffineringsaktiviteter udleder betydelige mængder kulstof. Batteriproduktionsprocessen er energiintensiv og bidrager til store udledninger, hvis den drives med kulstofintensiv energi. Derudover skal det tages i betragtning, at råmaterialerne ofte udvindes i udviklingslande, hvor standarderne for arbejds- og miljøforhold generelt er lavere. Dette kan føre til skovrydning, forringelse af jorden, vandforurening og fordrivelse af de lokale samfund.

Transport og logistik spiller også en rolle i batteriernes CO₂-fodaftryk. De udledninger, der forbindes med transport og logistik af gennemsnitlige batterier på markedet, udgør cirka fem procent af et batteris samlede livscyklusudledninger. Produktionen af batterier finder typisk sted i én del af verden, mens efterspørgslen efter batterier findes i en anden del af verden. Transport af batterier over lange afstande, ofte i luften eller til søs, kan medføre betydelige udledninger.

Vattenfall har en klar strategi for at støtte energiomstillingen og klimasmarte løsninger og var en af de første investorer i Northvolt.

Håndtering efter batteriernes levetid

Behandling af batterier efter deres levetid er endnu en sag af afgørende betydning, som kan stå for 10-30 procent af et batteris samlede udledninger. Batterier indeholder giftige og farlige materialer, som kan forurene miljøet, hvis de ikke behandles korrekt. Genanvendelse er den foretrukne vej til behandling af udtjente batterier, da det giver mulighed for genvinding af værdifulde materialer og reducerer afhængigheden af nye materialer. De energiintensive genanvendelsesprocesser vil dog bidrage til yderligere udledninger, hvis de drives med kulstofintensiv energi. Genanvendelse giver større merværdi, når de udtjente batterier indeholder et højt indhold af værdifulde materialer såsom litium, nikkel og kobolt.

Overvejelse af livscyklusudledninger ved anskaffelse af batterier til ESS giver mulighed for at identificere miljøvenlige leverandører. Leverandører, der prioriterer bæredygtig anskaffelse af råmaterialer og produktionsfaciliteter med lav kulstofudledning, minimerer transport- og logistikudledninger og har en robust plan for håndtering af batterierne efter deres levetid, kan reducere batteriernes miljøpåvirkning ganske betragteligt. Ved at vælge miljøansvarlige leverandører kan ESS-brugere også bidrage til at fremme efterspørgslen efter bæredygtige praksisser i batteriindustrien.

Ud over at undersøge livscyklusudledninger grundigt bør der ved anskaffelse af batterier til energilagringssystemer også tages hensyn til andre forhold som miljø, samfund og ledelse (ESG). En afgørende del i ESG i batteriindustrien er sporbarhed, som henviser til evnen til at spore materialers oprindelse og bevægelse gennem hele værdikæden. Sporbarhed er væsentlig for at kunne identificere og håndtere potentielle sociale og miljømæssige risici i forbindelse med produktion af batterier.

Verdens grønneste batterier

Hos Northvolt sætter vi en ære i vores mission om at fremstille verdens grønneste batterier til elektriske køretøjer, erhvervskøretøjer, terrængående køretøjer samt til energilagringssystemer. Kilden til hver enkelt del af vores batterier – fra råmaterialer og tredjepartskomponenter til strøm til vores fabrikker – er blevet nøje vurderet og udvalgt ud fra et kulstofintensitets- og ESG-synspunkt. Allerede i 2030 er det vores mål at nå et kulstofindhold i vores batterier på 10 procent i forhold til nutidens førende batterileverandører. Og vi er allerede godt på vej til at nå dette mål.

Afslutningsvis involverer anskaffelse af batterier til energilagringssystemer mere end blot en vurdering af batteriets tekniske specifikationer og omkostninger. Batteriers miljøpåvirkninger strækker sig ud over deres driftslevetid, og der bør tages højde for udledningerne i hele livscyklussen. At tage fat på dette emne kræver samarbejde og gennemsigtighed langs hele værdikæden, lige fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse efter endt levetid. Ved at overveje batteriernes fulde livscyklus kan brugerne sikre, at deres energilagringsløsninger virkelig bidrager til en bæredygtig fremtid med lavt kulstofindhold.

Læs mere om, hvordan batterier ændrer energilandskabet i Vattenfalls Års- og bæredygtighedsrapport