Vattenfall og BASF går sammen om de tyske havmølleparker Nordlicht 1 og 2

Vattenfall og BASF er langt fremme i eksklusive drøftelser om at indgå partnerskab om projekterne Nordlicht 1 og Nordlicht 2 gennem et salg af 49 % af projektandelene til BASF. Begge parter underskrev en samarbejdsaftale for formelt at udtrykke deres fælles ambition. Vattenfall vil bruge sin andel af den fossilfri elektricitet til at forsyne sine tyske kunder. BASF vil modtage næsten halvdelen af den producerede elektricitet og forsyne sine kemiske produktionsanlæg i hele Europa, især Ludwigshafen.

Nordlicht-vindmøllezonen ligger 85 kilometer nord for øen Borkum i det tyske del af Nordsøen og består af to separate områder: Nordlicht 1 med en kapacitet på 980 megawatt og Nordlicht 2 på 630 megawatt. Vattenfall udvikler og opfører Nordlicht-anlæggene. Når de er fuldt operationelle, forventes deres samlede produktion at være omkring 6 terawatttimer (TWh) om året, svarende til elforbruget for 1,6 millioner tyske husstande.

Underskrivelsen af transaktionen forventes at finde sted i første halvdel af 2024. Den endelige investeringsbeslutning forventes i 2025, og byggeriet af Nordlicht 1 og 2 starter i 2026. Vindmølleparkerne forventes at være fuldt operationelle i 2028.

Vattenfall01.jpg

"Til vores omlægning til nettonul har vi brug for store mængder vedvarende el til konkurrencedygtige priser. Sammen med vores mangeårige partner Vattenfall ønsker vi, at dette projekt bliver endnu en milepæl i sikringen af tilstrækkelig vedvarende el til BASF i Europa, i Tyskland, og Ludwigshafen, vores største produktionsanlæg på verdensplan. Med elektriciteten fra Nordlicht 1 og 2 kan vi drive vores omlægning fremad og yderligere reducere vores CO2-udledning,” siger Martin Brudermüller, CEO for BASF.

”Vindkraft er afgørende for at muliggøre fossilfrihed som driver samfundet fremad Og et tæt samarbejde med industrien er lige så afgørende for at fremskynde energiomlægningen. Jeg er stolt af, at Nordlicht 1 og 2 vil forsyne tyske kunder med fossilfri elektricitet samt bidrage til dekarboniseringen af industrien i Europa. BASF er en stærk partner med ambitiøse bæredygtighedsmål, og vi ser frem til at udvide vores partnerskab med dem,” siger Anna Borg, CEO for Vattenfall.

Det er anden gang, BASF planlægger at erhverve en andel i en af Vattenfalls havmølleparker. I 2021 købte BASF en andel af den nyligt indviede Hollandse Kust Zuid-vindmøllepark i Holland, som i øjeblikket er den største havmøllepark i verden. Gennem sit ejerskab modtager BASF 49,5 % af elektriciteten fra denne 1,5 gigawatt store havmøllepark.

Se også

Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vesterhav Nord i drift: Så har Danmark fået endnu et fossiltfrit kraftværk på elnettet

Møllerne i Danmarks nyeste havvindpark Vesterhav Nord er nu forbundet til elnettet. Vesterhav Nord kan levere fossilfri energi svarende til forbruget hos 180.000 danske husstande

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vattenfall leverer nu første strøm fra Vesterhav Nord havvindmøllepark

Danmarks nyeste havvindmøllepark Vesterhav Nord har sendt den første fossilfrie strøm i land.

Læs hele artiklen
Kommende parkeringshus i Lund. Illustration: Lloyds Arkitektkontor
Illustration: Lloyds Arkitektkontor

Vindmøllevinger fra Nordjylland får nyt liv i topmoderne svensk parkeringshus

19 gamle vindmøller fra Vattenfalls vindmøllepark Nørre Økse Sø skulle ikke ende på lossepladsen. Nu indgår dele af vingerne i stedet i et kommende parkeringshus i Lund. Nedtagning af vindmø...

Læs hele artiklen