Havvindmøllepark

Vattenfall støtter Skandinaviens største vandsportsfestival

Når vandsportsfestivallen Waterz løber af stablen den 1-9 september i Hvide Sande, får alle interesserede mulighed for at prøve vandsport. Man kan også lære, hvordan man forhindrer, at plastic ender i naturen – og hjælpe med at fjerne og genbruge det. Aktiviteterne er sponseret af Vattenfall.

Vandsportsfestivalen Waterz er Skandinaviens største af sin slags og har været afviklet i Hvide Sande siden 2010. Festivalen byder på en række oplevelser af både sportslig og festlig karakter. Blandt andet afvikles verdensmesterskabet i surf-disciplinen wing foil og danmarksmesterskabet i kite surfing.

Men Waterz er ikke kun for de professionelle. I forbindelse med, at Vattenfall er kommet til Hvide Sande, har energiselskabet valgt at støtte Waterz i 2023. Det forklarer projektdirektør for havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord, Mathilde Damsgaard:

”Vi er kommet til Hvide Sande for at blive, og vi vil gerne være en konstruktiv del af lokalsamfundet. Waterz er et fantastisk initiativ, der virkelig placerer Hvide Sande og hele regionen på landkortet. Det vil vi gerne vil støtte.”

Mathilde Damsgaard uddyber fællesmængden mellem Waterz og Vattenfall:

”Ligesom Waterz elsker vi i Vattenfall både vindkraft og et rent og mangfoldigt hav.”

Stort set hver dag under festivalen kan alle, der har lyst, prøve kræfter med vandsport under trygge forhold med professionelle instruktører fra WestWind. Den konkrete vandsport bliver tilpasset efter vejret og kan enten være stand up paddling eller windsurfing.

Samtidig er det muligt for alle interesserede at deltage i strandrens, hvor instruktører fra OMHU: vil lære fra sig om, hvordan plastic havner i vores have og på vores strande – og hvordan vi undgår det. Samtidig skal gæsterne på en sjov måde se, hvor meget plastic, de kan samle fra strandene ved Hvide Sande. Som tak for hjælpen får man en lille gave fra Vattenfall, der er produceret af genanvendt plastic fra lokale strande.

Baggrunden for, at Vattenfall er kommet til Hvide Sande, er havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord, der pt. bliver opført og skal være fuldt tilsluttet elnettet ved årsskiftet. Vattenfall har valgt at placere sine servicefaciliteter for både Vesterhav-parkerne og den eksisterende park Horns Rev 3 i Hvide Sande, hvilket bringer omkring 50 fuldtidsstillinger til byen.

Fakta

  • ”Prøv vandsport” gennemføres den 1., 2., 3., 6., 8. og 9. september
  • ”Strandrens” gennemføres den 2. og 9. september
  • Se mere på www.waterz.dk

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen