De ved, hvordan man overlever uden el

En enorm isstorm har ramt store dele af Sverige. Uvejret har allerede raset i seks dage, og landet er lammet af et ti centimeter tykt islag, der dækker strømledningerne og tvinger træerne i knæ. Biler og huse er dækket af is, og mange strømledninger har givet efter for vægten. I lejligheder og huse har folk forseglet deres vinduer for at forhindre, at varmen slipper ud. Hos dem, der stadigvæk har noget at brænde, lyser et par ynkelige gløder i pejse og brændeovne. Når mørket falder på, samles folk omkring stearinlys og petroleumslamper for at holde sig varme. Sammen med det kolde vejr kommer der også en bølge af større solidaritet og sammenhold, både i de lokale samfund og inden for familierne. Folk sover tæt sammen i stuerne, i telte eller i improviserede tilflugtssteder, skabt af møbler og tæpper.

De mest livsvigtige ting. Foto: Maria Cruseman.

Når isstormen kommer

Hvad ville der ske, hvis en strømafbrydelse varede i flere uger? 36-årige Andreas Karlsson er en af dem, der ved præcis, hvad han ville gøre. Han har brugt mange år på at forberede sig på forskellige krisesituationer, hvoraf de fleste inkluderer længerevarende strømafbrydelser. Derfor har han alt, hvad hans familie ville have brug for, hvis de skulle blive nødt til at overleve uden hjælp i 60 dage og nætter. Andreas Karlsson er en såkaldt “prepper” eller “survivalist” - en der aktivt forbereder sig på nødsituationer.

“Folk forstår ikke, hvor sårbart vores samfund er. I 1998 blev Canada ramt af en isstorm, der dækkede et område på størrelse med Sverige. Og noget lignende kunne også ramme os en hvilken som helst vinter,” siger han.

Undersøgelser efter den canadiske isstorm viste, hvor svært det var at holde varmen og at klare sig uden strøm - i nogle tilfælde i en hel måned - tæt fulgt af stress og angst. Alt det har Andreas Karlsson tænkt sig at undgå ved hjælp af passende forberedelser.

Vi sidder i Andreas Karlssons køkken i en villa i det centrale Sverige. Fra fjernsynet i stuen strømmer lyden af popmusik og et jublende publikum. Andreas Karlssons kæreste ser, ligesom hver tredje svensker, semifinalerne, der skal afgøre, hvem der bliver Sveriges kandidat i Melodi Grand Prix. Deres teenagesøn spiller et computerspil inde på sit værelse. Præcis som de fleste andre tænker de ikke over, at fjernsynet og computeren når som helst kan holde op med at fungere.

“Men forestil jer lige, hvad der ville ske, hvis der kom en strømafbrydelse lige nu, midt under Melodi Grand Prix – det ville virkelig få folk til at vågne op!” udbryder Andreas Karlsson.

Andreas Karlsson tager en nødtaske med sig, hver eneste gang han tager hjemmefra, så han er forberedt på en krisesituation, eller som preppere siger: En “SHTF” (Shit Hits The Fan; når det går virkelig galt). Foto: Maria Cruseman.

Nødhjælpstasken er altid med

På bordet lægger han en taske, der indeholder de mest livsvigtige ting, han ville få brug for i tilfælde af en krisesituation. Han tager den altid med sig, når han tager hjemmefra, og han kalder den sin “kom sikkert hjem-taske”. Han begynder at tage indholdet ud; militærknive, en førstehjælpskasse, et kompas, tre tomme plastflasker, en krukke peanut butter, et sugerør med et rensefilter samt en batteridrevet FM-radio. Da han til sidst tager fem sølvmønter frem, ler han.

“Altså, de her har jeg mest, fordi jeg er lidt fjollet. Jeg ville ikke rigtigt have noget at bruge dem til. Men under belejringen af Sarajevo var der en masse handel med guld. Og sølv har altid holdt værdien i krisetider, og når valutaer bryder sammen.”

Da vi spørger ham, hvad der får ham til at forberede sig på det værste, svarer Andreas Karlsson uden tøven.

“Jeg vil hellere være forberedt et år for tidligt end et minut for sent. Jeg vil ikke risikere, at min søn eller min kæreste skal sulte, og mad til et par ugers forbrug koster ikke ret meget.”

Strømafbrydelse i Stockholm

For knap to måneder siden blev Andreas Karlssons kontor i centrum af Stockholm, hvor han laver arbejdsplaner for en kundeserviceafdeling, ramt af en strømafbrydelse. Det første, han gjorde, var at fylde sine tre plastflasker med vand.

“Mine kollegaer, derimod, gik bare på Twitter. Men de ved sandsynligvis heller ikke, at hvis vandværkerne ikke har nødstrøm, så tager det ikke mere end et par timer, før der ikke længere er vand i rørene.”

Efter at have ringet for at få oplysninger konkluderede Andreas Karlsson, at strømforsyningen hurtigt ville blive genoprettet. Men hvis det ikke havde været tilfældet, havde han været forberedt.

“Reservebatteriet på en mobiltelefonmast holder i omkring tre timer. Så efter højst et par timer ville jeg have kontaktet min familie. Hvis jeg mente, at der var risiko for en længerevarende strømafbrydelse, ville jeg være taget af sted. Jeg ville gøre mit bedste for at lægge Stockholm så langt bag mig som muligt, så hurtigt som muligt. Og det ville være svært at få fat i en taxi,” siger Andreas Karlsson og smiler skævt.

Ingen strøm er lig med intet lys. Foto: Maria Cruseman.

Hvad kunne gå galt ved en strømafbrydelse?

Uden offentlig transport ville det tage Andreas Karlsson tre dage at nå hjem under rimeligt gode vejrforhold.

“Det svageste led i mine forberedelser er helt klart afstanden mellem mit arbejde og mit hjem.”

Når Andreas Karlsson endelig var nået hjem efter tre dage, ville han forvente, at mange var begyndt at være sultne. Hvis det tilfældigvis var vinter, ville mange også lide under kulden.

“Butikkerne lukker efter en halv time uden strøm. Efter 24 timer begynder maden i køleskabe og frysere at fordærve. Mange vil kun kunne klare sig et par dage med det, de har derhjemme. De af os, der tror, at vores samfund er sårbart, har længe protesteret over det lave kriseberedskabsniveau. Desværre går trenden i den forkerte retning.”

På den baggrund er Andreas Karlsson begyndt at mene, at det er vigtigt offentligt at gøre opmærksom på nødvendigheden af at forberede sig. Det er derfor, han har startet en blog (urvaken.wordpress.com), der inkluderer hans navn og foto, selvom det er i modstrid med et grundlæggende princip for en prepper, nemlig at opretholde OpSec (Operational Security; operationel sikkerhed). Udtrykket stammer oprindeligt fra militæret og refererer til hemmeligholdelse af kritiske oplysninger under en operation. For en prepper betyder OpSec f.eks., at man ikke afslører sin identitet eller oplysninger om sine ressourcer. Årsagen er, at andre mennesker i tilfælde af en krise kan blive en trussel, hvis de ved, hvor der findes tilgængelige ressourcer.

“Det, jeg gør, er rent faktisk dumt, men det er så vigtigt, at jeg ikke kan være egoistisk. Det er vigtigere at gøre åbent opmærksom på det her, end det er at kunne sidde godt og trygt i min kælder.”

De fleste ville kun kunne klare sig i et par dage med den mad, de har derhjemme. Foto: Maria Cruseman.

I kælderen hos en prepper

Andreas Karlsson rejser sig fra stolen og viser os den dør, der fører derned. Det er i kælderen, de fleste af hans kriseressourcer befinder sig. Vi går ned ad trappen, der kun er oplyst af et blinkende lysstofrør.

Der er koldt og temmelig fugtigt. Der er hylder fra gulv til loft, og de er proppet med petroleumsbeholdere og dåser i rækkevis. En stor, vandtæt plastkasse fyldt med en masse ruller toiletpapir står henne i et hjørne. På gulvet ligger der flere kasser, der er fyldt til randen med ting, der ikke er specielt værdifulde eller endda nyttige i hverdagen: paptallerkener, vådservietter, reb, væger, tændstikker og jodtabletter. I en krisesituation ville alle tingene være deres vægt værd i guld. Bogstaveligt talt.

“Jeg tror, at risikoen for en katastrofe er lav, men effekten ville være enorm. Prepping-bevægelsen består af mennesker, som er forberedt på alt, lige fra en tredje verdenskrig til en invasion fra det ydre rum, eller at jorden bliver ramt af en asteroide eller solstorme.”

Det er scenarier, der har en hel del til fælles med handlingen i Andreas Karlssons yndlingsfilm “The Road” fra 2009. Men når det handler om hans egne forberedelser, siger han:

“Jeg forbereder mig ikke på at genbefolke jorden. Jeg tror, at det er nok for mig og min familie, at vi kan klare os i to måneder.”

Andreas Karlsson mener, at en krisesituation ville blive værre omkring en uge efter, en strømafbrydelse er opstået. Han tegner en situation med et samfund, der er på randen af kollaps på grund af eksempelvis mangel på rent vand og nedbrud af kommunikationen.

“Hverken mobiltelefoner eller e-mail ville fungere. Og mange ville ikke længere eje en batteridrevet FM-radio.”

Han regner med, at det tager omkring to uger, før folk begynder at blive desperate.

“Og det er på det tidspunkt, de første tilfælde af sygdom på grund af forurenet vand vil opstå. Brændstoffet til hospitalernes reservegeneratorer vil være opbrugt, hvilket betyder, at respiratorer og dialysemaskiner vil gå i stå. Mennesker vil også fryse ihjel. Det mest tragiske er, at de svageste i samfundet vil være dem, der vil lide under de alvorligste problemer.”

Preppers bruger en hel masse tid på at forberede sig på, at det værste måske på et tidspunkt sker. Det omfatter planlægning af vand- og madforsyninger, tag over hovedet, sikkerhed og – naturligvis – et liv uden forsyningsnettet. Foto: Maria Cruseman.

En preppers dilemma

Efter flere års eksistentiel grublen over konsekvenserne af prepping besluttede Andreas Karlsson at gøre sine oplysninger offentligt tilgængelige. For hvad ville han gøre, hvis han sad lunt i varmen med mad på bordet og så, at andre mennesker frøs og sultede? Når han taler om det, lægger han panden mod sine foldede hænder.

“Det er simpelthen det sværeste af det hele. Hvad ville man gøre? Folk ville blive desperate. Det ville jeg selv blive, hvis jeg var i deres sted. Hvem skulle jeg hjælpe i sådan en situation? Jeg er ikke egoistisk, og jeg er i bund og grund en mand, der tager sig af andre, men jeg ved det ikke. Jeg har ikke noget godt svar.”

Når han taler om, hvordan andre reagerer på, at han er prepper, indrømmer han, at mange nok spekulerer på, om han ikke er en smule paranoid, og om han overdriver trusselsbilledet.

“Men når jeg taler med mennesker fra den ældre generation, eksempelvis mine bedsteforældre, ser de det som noget helt naturligt at forberede sig på hårde tider, for de har oplevet både krig og oliekriser. Desværre findes den holdning ikke længere i det moderne samfund.”

Undersøgelser viser, at kun én ud af ti svenske husstande mener, at de selv er ansvarlige for at klare konsekvenserne af en strømafbrydelse. Men loven siger, at alle elforbrugere forventes at tage passende skridt til at kunne klare sig i 24 timer. Og det er i “normale” tilfælde.

Ingen er immun over for strømafbrydelser

Mikael Toll står i spidsen for den enhed i det svenske energiagentur, der har ansvaret for at sikre energiforsyningen.

“Mange mennesker, specielt i den yngre generation, lever i den tro, at alting fungerer fint, og at det er andre, der har ansvaret. Men det er meget vigtigt, at folk holder op med at tro, at de er immune over for strømafbrydelser. Der er et stort misforhold mellem den generelle offentligheds opfattelse af vores samfunds ressourcer i en krise og det, der rent faktisk er til rådighed,” siger han.

Mikael Toll mener, at Andreas Karlssons syn på en strømafbrydelse er relevant, og han nævner den isstorm, der ramte den vestlige del af Sverige i 1921.

“Det skete, og det kunne helt sikkert ske igen. Sådan en situation ville kunne vise os, hvor sårbart vores samfund er, men vi ved faktisk ikke helt præcis, hvad der ville ske i tilfælde af en langvarig strømafbrydelse.”

Ved en total strømafbrydelse lukker Sverige

Det svenske energiagentur råder alle elforbrugere til at overveje deres egen situation i tilfælde af en længerevarende strømafbrydelse. Det gælder praktiske forholdsregler, såsom at have et lager af vand, kunne få lys og at have mad til tre dage i hjemmet. Men man bør også lære sine naboer at kende. “Hvis flere mennesker kan hjælpe hinanden og for eksempel støtte ældre naboer, kan der stilles flere ressourcer til rådighed til at dække de behov, de svageste i samfundet har. De ressourcer, der er tilgængelige for samfundet i en krisesituation, er ikke beregnet til at tilfredsstille alles behov fra første dag,” siger han.

Mikael Toll er forsigtig, når han gætter på, hvordan samfundet ville se ud efter en strømafbrydelse på fire uger. Efter den canadiske isstorm i 1998 oplevede mange også positive aspekter og fortalte, at båndene mellem folk blev stærkere, fordi man hjalp og støttede hinanden gennem den hårde situation. Mareridtene om desperate, sultende mennesker, der strejfer om i gaderne, blev ikke til virkelighed, og man oplevede sjældent indbrud og vandalisme. Vandalisme kan dog stadig udgøre et problem, som oprørene i marts i Berlin-Friedrichshain i Tyskland viste. Her benyttede venstrefløjs-ekstremister sig af lejligheden og satte ild til ting og stjal fra et supermarked under en strømafbrydelse.

Ikke desto mindre mener Mikael Toll, at en længerevarende strømafbrydelse ville være en svær situation for nogle:

“Uden strøm ville Sverige gå i stå. Vi har ingen alternative systemer, vi ville kunne gøre brug af, og hele vores samfund er afhængig af elektricitet. Indrømmet; det er ikke sandsynligt, at hele landet ville blive ramt på én gang. Men det kunne ske, og Sveriges beredskab i forhold til at håndtere en energikrise under en kuldeperiode er stadig ikke blevet testet.”

Gode råd
Læs Beredskabsstyrelsens råd: Vær klar, når krisen rammer

Strømafbrydelser

En mærkværdig årsag
I januar 2015 tabte en ørn et fårehoved ned på en elmast i Geraldton i Western Australia, hvilket resulterede i en strømafbrydelse, der varede 900 minutter og påvirkede 2.000 mennesker.

En afbrudt kamp
Under Super Bowl i 2013 betød en større strømafbrydelse, at mørket sænkede sig over spillerne og 74.000 tilskuere, og at en milliard mennesker foran deres fjernsyn ikke havde noget billede i 34 minutter. Kampen har siden fået øgenavnet Blackout Bowl.

En rigtig skurk
I 1987 lukkede et egern Nasdaq-børsen i 82 minutter, da det slæbte rundt på et stykke aluminiumsfolie og forårsagede en kortslutning i systemet. Et andet egern lukkede Nasdaq igen i 1994 ved at tygge sig gennem et par kabler.

Den forkerte sikring
I 2003 oplevede Storbritannien den største strømafbrydelse i 25 år. Den blev udløst af, at der blev brugt en forkert sikring: en 5.000 ampere-sikring blev udskiftet med en 1 ampere-sikring på en transformerstation. 20 % af Londons elforsyning blev påvirket.

Europa uden lys
Et par dage før årtusindskiftet ramte orkanerne Lothar og Martin Europa og forårsagede den største ødelæggelse af et elforsyningsnetværk, der nogensinde er set i et i-land. I Frankrig rev stormene 280 elmaster ned, og der opstod skader på alle forbindelserne til Tyskland. 10 millioner mennesker blev påvirket, omkring 1,5 millioner kunder havde ingen vandforsyning, fordi der var ikke strøm til pumperne. Efter en uge havde 500.000 kunder stadigvæk ikke strøm, og det tog 20 dage at genoprette forsyningen helt.

Gudrun ramte hårdt
I begyndelsen af januar 2005 blev det centrale Sverige ramt af orkanen Gudrun, eller Erwin, som den blev kaldt i andre lande, blandt andet Tyskland. 200 millioner træer faldt for stormens rasen, og 780.000 svenske elkunder stod uden strøm, nogle i adskillige uger.

Hvad kan man så finde på?

Lys i mørket
I 1960’erne udgav avisen New York Times en række artikler, hvor læger kunne fortælle om en stigning i antallet af børn, der blev født ni måneder efter en større strømafbrydelse. Siden da har medierne kunnet rapportere om lignende tilfælde flere gange. Men en mere detaljeret undersøgelse, der blev gennemført i 1970, viste ikke nogen forbindelse mellem de to fænomener; en konklusion, der er blevet underbygget af undersøgelser af strømafbrydelser i den senere tid

Opportunistisk kriminel?
Erfaringerne ​viser fra isstormen i Canada i 1998, at indbrud og vandalisme kun var et problem for meget få mennesker. Kun 1,5 % nævnte sådanne problemer i forbindelse med strømafbrydelsen, som varede mere end 4 uger.