Is på vindmøllevinger kan udgøre en stor trussel for ydeevnen. Erhvervsforsker Marie Cecilie Pedersen fra Danmark tilbragte tre måneder i Canada for at lære mere om isdannelse. Den viden skal hjælpe hende med at udvikle en model, som Vattenfall kan anvende under arbejdet med at finde nye områder til etablering af landbaserede vindmølleparker i kolde regioner.
Marie Cecilie Pedersen
Alder: 30 år.
Arbejdssted: Bor i Aalborg sammen med kæresten Peter, som er lærer. Når hun arbejder på sin ph.d., deler hun sin tid mellem Vattenfalls kontor i Kolding og Aalborg Universitet.
Fritidsinteresser: Løb, skiløb, crossfit, volleyball – hvilket alt sammen passede fint til opholdet i Canada. Hun elsker at hygge med familie og venner, at møde nye mennesker, rejse, få nye madoplevelser – og hun leder altid efter nye måder at udfordre sig selv på.
Det er måske ikke lige det mest indlysende for en ung, dansk kvinde at studere is. Men for Marie Cecilie Pedersen har det udviklet sig til en årelang fascination.
"Jeg berørte dette emne, da jeg skrev mit speciale. Og jeg fandt ud af, at Vattenfall var i gang med at undersøge emnet nærmere, specielt de problemer is på vinger medfører, som for eksempel produktionstab, nedfald af is og øget udmattelse. Så da Vattenfall søgte en kandidat til en ph.d.-afhandling om isdannelse, slog jeg til og fik opgaven", fortæller hun.
Forbedret model
Det emne, Marie Cecilie Pedersen undersøger, er en del af Vattenfalls ’Turbine Icing Programme’, der blev igangsat, efter Vattenfall byggede vindmølleparken Stor-Rotliden i det nordlige Sverige. Dengang havde Vattenfall forventet et vist produktionstab pga. is, men det faktiske tab viste sig at være større. Vattenfall fandt frem til, at det var nødvendigt at opnå bedre viden om vejrforholdene, eksempelvis isdannelse og hvordan vindmøller bør køre i et koldt klima.
"Virkningsgraden på en vindmølle falder, når den påvirkes af is. Vingens geometri ændrer sig, når der danner sig is på den. Isdannelse opstår, når vindmøllerne kører og fugt, der er under 0 °C, men stadig i væskeform, rammer vingen og omgående fryser til is. Mit job er at forsøge at finde frem til en forbedret model, hvor man kan analysere effekten af alle typer af is, når man planlægger at opføre vindmøller i et koldt klima."
"Dyr affære"
Det er meget svært at måle is og forstå alle de mulige former og strukturer. En af de bedste metoder er at bruge kameraer og studere billederne. I Gaspé, der ligger i provinsen Quebec, ligger forskningscentret TechnoCentre éolien.
"Centret er kendt for deres måleudstyr og brugen af kameraer samt det faktum, at de har to testvindmøller og råder over tre veludstyrede meteorologiske master. Det var grunden til, at jeg tog til Canada. Der havde jeg adgang til et væld af data og intern viden, som hjalp mig til at opnå en bedre forståelse af, hvor på vingerne isen dannes. Når man har den viden, har man bedre indsigt i, hvordan og hvor man skal afise, og hvilke krav man skal stille til vores leverandører. Afisning er en dyr affære, og det er ikke noget, man bare gør på en hel vinge – især hvis det ikke er nødvendigt", forklarer Marie Cecilie Pedersen.
Foreløbige resultater
Den tre måneder lange tur til Canada var en del af det erhvervs-ph.d-projekt, Marie Cecilie Pedersen afslutter ved udgangen af 2016. Erhvervsforskerordningen betyder, at man er halvdelen af tiden hos en virksomhed og den anden halvdel på et universitet. Så hvad er status på projektet?
"Jeg har udviklet en todimensionel model for dannelse af rim. Modellen kan forudsige de nye isformer og analysere de aerodynamiske ændringer på grund af isdannelsen. Fordi modellen skal kunne imitere virkeligheden så godt som muligt, har jeg arbejdet med rigtige data fra et koldt klima for at finde frem til, hvordan man kan bruge dem som input og til at validere min model", forklarer Marie Cecilie Pedersen.
Et naturligt spørgsmål er selvfølgelig, hvordan hendes forskning kan gavne Vattenfall fremover?
"Forhåbentlig får Vattenfall en bedre og mere detaljeret model for isdannelse, som kan bruges til at forbedre deres forudsigelser af produktionstab på sites i kolde klimaer. En anden mulig anvendelse af modellen er at forbedre den måde, man afiser på – både hvor på vingen og hvornår. Og måske kan Vattenfalls prognoseteam anvende resultaterne til at tilføje mere detaljerede data om isdannelsesprocessen i deres database. Det er i det mindste, hvad jeg håber på", siger hun med et smil.
TechnoCentre éolien
TechnoCentre éolien (TCE) er et ekspertisecenter, der støtter udviklingen i vindindustrien via forskning, teknologiudveksling og teknisk assistance til virksomheder. TCE's primære aktivitetsområder handler om vindenergi i kolde klimaer og komplekst terræn, tilpasning af teknologier samt integration af Quebec-virksomheder i vindindustriens forsyningskæder.
Centret er placeret i Gaspé i provinsen Quebec i Canada.
Se også
Rasmus Helveg Petersen til Vattenfall
Tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen ny kommunikationschef i Vattenfall Danmark.
Vesterhav Nord i drift: Så har Danmark fået endnu et fossiltfrit kraftværk på elnettet
Møllerne i Danmarks nyeste havvindpark Vesterhav Nord er nu forbundet til elnettet. Vesterhav Nord kan levere fossilfri energi svarende til forbruget hos 180.000 danske husstande
Vattenfall leverer nu første strøm fra Vesterhav Nord havvindmøllepark
Danmarks nyeste havvindmøllepark Vesterhav Nord har sendt den første fossilfrie strøm i land.