Han "fanger vinden" i tangbranchen

Mens tang længe har været en populær ingrediens i asiatisk madlavning – måske mest kendt i sushi og andre japanske delikatesser – halter Europa og andre dele af verden stadig bagefter, når det kommer til at bruge det. Men det er ved at ændre sig.

I dag tegner Europa sig kun for en lille del af verdens samlede produktion, så potentialet er enormt. Seaweed for Europe-koalitionen vurderer, at den europæiske efterspørgsel efter tang kan stige fra omkring 270.000 tons i 2019 til 8 millioner tons i 2030 og nå en værdi på 9 milliarder euro. Ud over at skabe titusindvis af arbejdspladser vil tangdyrkning også bidrage til at fjerne tusindvis af tons fosfor og kvælstof fra de europæiske have hvert år, reducere CO₂-udledningen med op til 5,4 millioner tons om året og lette presset på landjorden.

Dansk pioner

En af dem, der er med til at drive denne forandring, er Mads Hecter, ejer af Kerteminde Seafarm i Danmark. Han startede sin virksomhed i 2018 og har et produktionsanlæg på 19 hektar i Kerteminde Bugt.

"Da jeg startede, var jeg en af de første i Danmark. Nu er der en stigende interesse for tangdyrkning, og forhåbentlig får flere virksomheder mod på at starte et anlæg op med dyrkning af tang. Nogle fiskere vil for eksempel gerne kombinere fiskeri med tangdyrkning."

Forretningsområdet for regenerativ havdyrkning er stadig i sin spæde begyndelse, og flere centrale led i værdikæden mangler. I Danmark er der blandt andet behov for egnede faciliteter til tørring, forarbejdning og bioraffinering af tang, så det f.eks. kan anvendes i funktionelle fødevarer, kosmetik og medicin. Uden disse infrastrukturelle løsninger vil en stor del af tangens kommercielle og bæredygtige potentiale forblive uudnyttet.

Det er derfor afgørende at lukke disse huller i værdikæden for at sikre udviklingen af en bæredygtig og konkurrencedygtig tangindustri. Samtidig er der behov for bedre lovgivning vedr. indholdsstoffer i tangen og mere smidige tilladelsesprocesser – især når det gælder kombineret dyrkning af tang og skaldyr i samme anlæg, hvilket øger de regenerative effekter. Der er også brug for mere forskning i både optimering af dyrkningssystemer og forædling af forskellige tangarter, så markedspotentialet kan udvides yderligere.

Regenerativ havdyrkning rummer et betydeligt potentiale, da det er en form for akvakultur, der hverken kræver foder eller medicin. Dyrkningsmetoden gavner samtidig havmiljøet ved at fjerne overskydende næringsstoffer og CO₂ fra vandet og skaber en form for "undervandsskove" hvor nye levesteder opstår for fiskeyngel og hvirvelløse dyr – til gavn for den marine biodiversitet. På sigt kan dyrkning af tang også erstatte en del af den landbaserede fødevareproduktion med højt miljø- og klimaaftryk. 

"Jeg forestiller mig, at det kan tage yderligere fem til ti år at udvikle en bæredygtig tangforretning her," siger Hecter. "På kort sigt tror jeg ikke, at fødevarer til befolkningen vil være det vigtigste produktområde i vores del af verden, som det er i Asien. Jeg tror, at det vil tage lang tid at ændre befolkningens vaner og også at få fødevareindustrien til at udvikle produkterne. Men tang kan være et råmateriale til mange anvendelser i andre industrier, og jeg mener, at bioraffineringsprocesser for tang er afgørende for at udvinde produkter af høj værdi og samtidig øge markedspotentialet for tangbaserede applikationer."

En kombineret tang- og vindmøllepark

EU har store forventninger til tangdyrkning og finansierer flere projekter via sin innovationsfond Horizon Europe. Mads Hecters virksomhed, Kerteminde Seafarm, er en del af WIN@sea, et projekt, der involverer Aarhus Universitet og andre i samarbejde med energiselskabet Vattenfall, og som har til formål at teste og udvikle metoder til dyrkning af tang og muslinger på liner inde i vindmølleparker. Og Hecter siger, at der er nogle klare fordele ved at flytte dyrkningen til dybere vand i forhold til, hvor det meste af hans dyrkning foregår:

"I lavvandede kystnære områder kommer næringsstofferne primært fra land. I løbet af vinteren skyller den øgede nedbør disse næringsstoffer ud i havet, hvilket fremmer tangvæksten. Men med tiden bliver de tilgængelige næringsstoffer opbrugt. Om foråret, når nedbøren aftager, og sollyset øges, er næringsniveauet for lavt, og tangvæksten aftager eller stopper."

Til havs, inde i vindmølleparken, er der flere naturlige næringsstoffer i vandet, så niveauerne er mere stabile, især om foråret, siger han:

"Dette betyder, at vi kan forlænge dyrkningsperioden med mellem en og to måneder." Vi kan også skabe synergier ved at samarbejde med Vattenfalls serviceteknikere i vindmølleparken. Når de besøger vindmøllerne i forbindelse med vedligeholdelse, kan de f.eks. også tjekke vores dyrkningsliner på samme tid. Vi har samme mål, når det gælder bæredygtig produktion af strøm og fødevarer."

Hollywood hjælper med at sætte fokus på tang

Denne sommer satte Vattenfall fokus på dette mål og denne ambition i medierne. I august blev der lanceret en stor mediekampagne om fordelene ved kombineret vindkraft og tangdyrkning. Kampagnen, der frontes af den ikoniske skuespiller og forkæmper for social retfærdighed Samuel L. Jackson, står i spidsen for, vil forhåbentlig skabe tiltrængt opmærksomhed på de muligheder, der kunne opstå, hvis havmølleparker langs de europæiske kyster også blev brugt til tangproduktion.

"Mine forhåbninger er, at det vil få budskabet ud om de store fordele og muligheder, som tangdyrkning kan give, og at det vil bidrage til at få industrien til at engagere sig og øge interessen for tangprodukter. For min egen virksomhed ville det være fantastisk, hvis denne opmærksomhed f.eks. kunne resultere i nogle nye samarbejder og købere."