Første el fra Clashindarroch

Vattenfalls landbaserede vindmøllepark Clashindarroch i Skotland har nu produceret elektricitet for første gang. Når vindmølleparken er fuldt idriftsat, vil den kunne dække elektricitetsbehovet i omkring 27.000 husstande.

Vattenfalls landbaserede vindmøllepark Clashindarroch i Skotland. Foto: Ross Williams

Vindmølleparken Clashindarroch i Aberdeenshire i det nordøstlige Skotland er et vindmølleprojekt med 18 vindmøller, med en installeret effekt på 36,9 MW. Den 22. januar producerede den landbaserede vindmøllepark elektricitet for første gang. Piers Guy, Vattenfalls UK Country Manager, udtaler: "Vattenfall ønsker at opbygge en vindenergiforretning i Storbritannien, der giver et betydeligt bidrag til Skotlands klimaforandringsmål, bidrager til at holde fokus på og sikre en robust forsyningskæde for skotsk vindenergi."

"Den første elproduktion fra Clashindarroch er en stor og vigtig præstation, som vi er meget stolte af. Når man bygger en vindmøllepark på den her størrelse, er det en stor ingeniørmæssig opgave – og et vidnesbyrd om de evner og det engagement, hundredvis af mennesker har bidraget med."

"Lokalsamfundet vil også drage fordel af det, fordi den første produktion af elektricitet baner vej for betydelige investeringer i lokalområdet senere i år."

Vindmølleleverandøren Senvion fortsætter nu med at forberede de resterende 17 vindmøller på hver 2,05 MW til at blive idriftsat.

27.000 husstande

Den 62 millioner engelske pund dyre vindmøllepark Clashindarroch er Vattenfalls anden idriftsatte vindmøllepark i Skotland. Virksomheden driver også den landbaserede vindmøllepark Edinbane (41,4 MW) på Isle of Skye.

I et gennemsnitligt år vil Clashindarroch komme til at producere over 110.000 megawatt-timer vedvarende energi.

Det betyder, at vindmølleparken vil kunne levere det, der svarer til omkring 27.000 husstandes årlige elforbrug.

Læs mere om Clashindarroch (på engelsk)

Undskyld, hvad?

Har du svært ved at udtale ordet Clashindarroch? Bare rolig, det havde vi også. I denne video fortæller Piers Guy, hvordan det skal udtales.

Video player requires marketing cookies.
To view this content please click here to allow marketing cookies.


Vattenfall i Skotland

Vattenfall ser yderligere vækstmuligheder i Skotland. Den samlede potentielle installerede effekt for alle virksomhedens aktuelle landbaserede projekter, der befinder sig i drifts-, opførelses-, planlægnings- eller den forudgående planlægningsfase, svarer til ca. 0,5 GW.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen