Wieringermeer

Hollandsk vindmøllepark får nyt liv

Nuon har nu påbegyndt forberedelserne til repowering-projektet på vindmølleparken Wieringermeer i Holland. Når det er gennemført, vil elproduktionen være tredoblet.

Gerard van Oostveen
Gerard van Oostveen
Leder af Wieringermeer-projektet.

Projektet indebærer udskiftning af 93 gamle vindmøller med 100 nye og mere effektive. Det vil øge kapaciteten fra 130 MW til mellem 300 og 400 MW og tredoble produktionen til 1.000 GWh pr. år. Det vil gøre Wieringermeer til en af de største landbaserede vindmølleparker i Holland.

"Området er meget velegnet til produktion af vindenergi, fordi det er et åbent område med ret høje vindhastigheder," fortæller Gerard van Oostveen, som står i spidsen for Wieringermeer-projektet.

"Området er også ret øde, og de mennesker, der bor der, er  vant til vindmøller."

De afgørende tilladelser er nu blevet godkendt, på den måde, at de er endelige, men ikke uigenkaldelige, og arbejdet med nedtagning af de eksisterende vindmøller er påbegyndt. Vindmøllerne blev bygget i 2003 og har sandsynligvis en resterende levetid på 10 år. Derfor vil de blive solgt til andre vindenergiprojekter. Nogle af dem er allerede solgt til virksomheder i Storbritannien og Polen.

"Vi genbruger andre dele i så høj grad som muligt, eksempelvis den eksisterende vej til vindmølleparken, og vi genbruger også materialet i fundamenterne til nye fundamenter og til infrastruktur," siger Gerard van Oostveen.

Vindmølleparken er et partnerskab, hvor Nuon kommer til at eje halvdelen, mens det hollandske statslige energiforskningscenter, ECN, og en sammenslutning af lokale landmænd kommer til at eje den anden halvdel.

Opførelsen af den nye vindmøllepark vil blive igangsat i løbet af 2. kvartal næste år og skal efter planen stå klar to år senere, i 2019.

Vindmølleparken Wieringermeer (på hollandsk)

Se også

Vesterhav Syd havmøllepark.

Fiskere får erstatning for havmølleparkerne Vesterhav Nord og Syd

Danske fiskere får nu godt 4 millioner kroner i erstatninger for de begrænsninger på deres fiskeri, som havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd påfører dem.

Læs hele artiklen
Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen