Horns Rev 3’s transformerplatform på plads i god tid

Transformerplatformen til Vattenfalls havmøllepark Horns Rev 3 blev installeret i april 2016 som den første synlige milepæl i forbindelse med etableringen af vindmølleparken.

Den 1.800 tons tunge transformerplatform til Horns Rev 3 vindmøllepark blev placeret på et 1.500 tons tungt fundament. Ifølge projektleder Thomas Thinggaard fra Energinet.dk tog transport og installation af den tre etager høje platform og det 36 meter høje fundament flere uger.

”Fundamentet blev ved hjælp af et kranskib placeret på havbunden på 17-18 meters dybde. Fire pæle på 65 meter og to meter i diameter blev banket ned i havbunden gennem fundamentets fire ben. Derefter blev transformerplatformen placeret på fundamentet,” fortæller Thomas Thinggaard.

Video player requires marketing cookies.
To view this content please click here to allow marketing cookies.

Installation til en halv mia. kroner

Det er Energinet.dk, der har købt transformerplatformen og står for driften af den samt ilandføringen af produktionen fra vindmølleparken. Energinet.dk begyndte allerede i 2015 med projekteringen af kabellægningen på havet og ind til land, så vindmøllerne kan blive tilkoblet nettet efterhånden som de bliver rejst. Energinet.dk skal have færdiggjort deres del af arbejdet senest den 1. januar 2017. Transformerplatformen med fundament og etablering på havet koster over en halv mia. kroner.

Opsætningen af vindmølletårne og maskinhuse samt vinger begynder i 2018. Efterhånden som opsætningen og nettilslutningen skrider frem gøres vindmøllerne operative og begynder at producere grøn energi. Opsætningen og nettilslutningen skal være færdig med udgangen af 2019, så Horns Rev 3 er oppe at køre for fuld kraft i 2020.

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen