Specialister fra hele verden sætter fart i vindkraften

På Vattenfalls kontor i Kolding er der ansat mange nye medarbejdere med forskellig baggrund og mentalitet. News from Vattenfall har spurgt dem, hvem de er, hvad der har bragt dem til Kolding, og hvordan det er at arbejde i et internationalt team.

Daniel Stix er maskiningeniør fra Østrig, men har også boet og arbejdet i USA. Det var hverken arbejde eller uddannelse, der bragte ham til Danmark, men derimod kærligheden, som også var en ”udlænding” – fra Island.

Nu har han boet i Danmark i 10 år og taler dansk som en indfødt.

I januar i år fik han arbejde hos Vattenfall som Project Quality Manager på det danske havvindmølleprojekt Horns Rev 3.

"Kulturforskelle? Det tænker jeg ikke over længere. Jo, i Østrig siger vi altid hr. og fru og frøken, bruger efternavne og har en meget hierarkisk struktur. I USA holder man aldrig fyraften, før chefen gør det, så man arbejder mange timer, men ikke nødvendigvis specielt effektivt. Det hierarki har jeg slet ikke mødt i nogen af de danske virksomheder, jeg har arbejdet i.”

Hos Vattenfall sætter Daniel Stix pris på det flade hierarki, den åbne atmosfære og det multinationale team, han arbejder i. "En mangfoldig gruppe af mennesker vil altid være bedre end en homogen,” mener Daniel Stix.

For Samaneh Golestani var det en øvelse i nedskalering at flytte til Danmark. Indtil oktober 2015 boede hun i Teheran, som er en storby med 10 millioner mennesker, næsten dobbelt så mange som hele det danske indbyggertal.

"I Danmark vil de fleste kvinder ikke være ingeniører, men i Iran er mange ingeniører, og 70 procent af alle universitetsstuderende er kvinder,“ fortæller hun. "Men det er nemmere for mænd at blive forfremmet i virksomhederne, og kvindelige ledere er sjældne."

Samaneh Golestani brugte seks måneder på at lære dansk, før hun forlod Iran, samtidig med at hun arbejdede og skrev sin ph.d.-afhandling. Nogle af hendes venner var allerede i Danmark og kunne hjælpe med et sted at bo. Det var også dem, der foreslog, at hendes uddannelse som elingeniør ville passe godt til et arbejde hos Vattenfall.

Der var mange overraskelser for hende, da hun begyndte på arbejdspladsen. "Vattenfall stiller morgenmad frem til medarbejderne om morgenen. I Iran er det forbudt i de fleste virksomheder, og lederne vil hellere have, at folk arbejder end spiser. Og konceptet med fleksible arbejdstider er helt utænkeligt," forklarer hun. For Samaneh Golestani var traditionen med at slå katten af tønden til fastelavn en lige så stor overraskelse. "Det er dejligt at se voksne mennesker more sig og grine hjerteligt over helt enkle ting på arbejdet. Jeg er vant til en noget strengere etikette på arbejdspladsen.”

"Selv som ung medarbejder har man ret til at sige sin mening i Danmark. Og det er helt acceptabelt at være uenig med sin leder. Det ville aldrig gå i Spanien," siger Ben Martinez, R&D engineer fra Barcelona.

"I Spanien skal man gøre sig fortjent til lederens tillid. Her på kontoret i Kolding følte jeg derimod, at der helt fra første færd var en grundlæggende tillid til medarbejdernes evner – jeg var overrasket over, at jeg fik lov til bare selv at arbejde efter kun et par dage." I Danmark opstår der ingen spontane diskussioner, og man brainstormer heller ikke lige pludseligt omkring et whiteboard, har Ben Martinez bemærket.

"På et spansk kontor sker den slags hele tiden, så støjniveauet er temmelig højt, mens alle medarbejdere her i Danmark er så stille, næsten lige som i et teater."

"Jeg sætter stor pris på arbejdsmiljøet i Kolding. Man går på arbejde, fordi man er interesseret i at udvikle virksomheden og sig selv, og jeg er faktisk beæret over at lave noget, der virkelig er behov for i udviklingen af vindprojekter," siger Ben Martinez.

Han synes ikke, der er noget usædvanligt ved at arbejde i en international gruppe. "Man oplever måske, at en kollega har nogle vaner, der er relateret til vedkommendes nationalitet. Men i stedet for at dømme efter stereotyper tror jeg på, at man bør se på hver enkelt person, og hvordan man kan drage fordel af eller lære af deres karaktertræk."

Gabi Mikkelsen forlod den lille landsby Bagaciu i den rumænske provins Transsylvanien i 2001. Byen havde kun 2500 indbyggere, arbejdsløsheden var stor og mange måtte rejse langt for at finde arbejde.

Gabi Mikkelsen vidste intet om Danmark, før hun kom hertil som au pair-pige for 13 år siden.

"Mit råd til andre er afgjort, at de skal lære sproget, hvis de vælger at bo i et andet land. Det hjælper på så mange måder.”

Efter at have færdiggjort sit studie fik hun job hos facility service-virksomheden ISS, hvorigennem hun de seneste fire år har arbejdet i Vattenfalls reception i Kolding. "Der er meget stor forskel på den rumænske og den danske mentalitet. I Danmark anses kritik for at være i orden, det er noget man lærer af, og samtidig er det almindeligt accepteret, at medarbejderne kommer med deres meninger og ideer – også til chefen. Det går ikke i Rumænien, hvor man siger De til chefen og ældre kolleger og arbejdsrelationerne er meget mere hierarkiske. Det hele er meget mere afslappet og atmosfæren mere behagelig i Danmark – især her hos Vattenfall. Man føler sig værdsat og respekteret på en anden måde, og der bliver ikke gjort forskel.”

Hun savner, at man er mere sammen med kollegerne, som man er det i Rumænien, og hun så også gerne, at der var lidt mere plads til spontanitet i hverdagen. "Det var en stor omvæltning for mig i forhold til Rumænien, hvor man i øvrigt heller ikke tager det så tungt, om man er der præcis til tiden.”

Anette Hansen er en del af et internationalt team i Vattenfall med kollegaer fra Storbritannien, Tyskland, Sverige, Holland og mange andre lande. Det at arbejde i et mangfoldigt miljø med mennesker fra hele verden er bare en del af hendes dagligdag på kontoret i Kolding.

Både generelt og fagligt er hun positiv over for det internationale miljø, og hun sætter pris på den mangfoldige kultur på arbejdspladsen. Men hun anerkender også, at der er visse udfordringer. "Sproget er tit en barriere. Samtalerne har det med at blive meget formelle. Og når udlændinge rent faktisk lærer lidt dansk, er vi tit ikke gode til at huske at tale dansk med dem – fordi det er så nemt bare at holde sig til engelsk.”

Anette Hansen synes, at alle er meget hjælpsomme på kontoret i Kolding, men hun mener også, at der burde udarbejdes et mere officielt velkomstprogram for nyansatte. Personligt føler Anette Hansen tit, at hun er lidt fanget mellem taknemmelighed og skyldfølelse i forhold til de internationale kollegaer. "Jeg har skyldfølelse, fordi jeg gerne vil gøre eller tilbyde mere. Men der er bare ikke timer nok i døgnet!” siger hun. "Den anden side af medaljen er naturligvis, at vi virkelig har fordel af hinanden.  Jeg er vild med, at mange af vores kollegaer deler deres kulturelle traditioner med os.”