Havbølger. Foto: Paul Langrock

Bølgerne følges på radar

Siden 1. oktober 2017 er havets bølger blevet målt med både radar og fra en bøje, for at hjælpe installationsfartøjerne med at finde de bedste arbejdsdage på havet.

Selv om installationsfartøjet ”Innovation” står hævet over havoverfladen på fire ben, når fundamenterne til vindmøllerne på Horns Rev 3 bankes ned i havbunden, så er der grænser for, hvor dårligt vejr ”Innovation” med hjælpefartøjer kan operere i.

Installationsarbejdet begyndte i midten af oktober, og observationerne fra to overvågningsenheder, der måler bølgehøjden, bølgefrekvensen og strømmens retning i området har været en stor hjælp i forbindelse med at undgå det værste vejr.

Data fra bølgemåling på Horns Rev

En bøje og en radar

Indsamlingen af data sker fra en bøje, der er forankret i havbunden i det nordvestlige hjørne af Horns Rev 3 og fra en radar, der er placeret på transformerplatformen, som Energinet.dk har installeret centralt i området. Kombineret med vejrudsigterne for området bliver marinekoordinatoren i stand til at forudsige de bedste arbejdsperioder på havet. Og der bliver brug for målingerne indtil den sidste af de i alt 49 vindmøller er på plads.

Som de ses af illustrationen herover, formidles data løbende. Fra oven er det data for bølgehøjden målt over de seneste 48 timer, bølgeretningen, bølgeafstanden og overfladetemperaturen.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen