Den første mølle til Horns Rev 3 installeres

Første mølle til Danmarks næste havmøllepark installeret

Se videoen fra opsætningen af de første Horns Rev 3 vindmøller, som i juli blev installeret i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Parken kommer til at øge den årlige danske elproduktion fra vind med godt 12 procent og dække det årlige elforbrug i cirka 425.000 danske hjem.

I torsdags blev den første af 49 møller til Horns Rev 3 havmøllepark installeret. Det er første gang i fem år en ny havmøllepark opføres i Danmark.

”Vi er glade for at være gået i gang med at installere møllerne til Danmarks næste havmøllepark. Horns Rev 3 er et vigtigt skridt mod en fossilfri fremtid for både Danmark og Vattenfall. Etableringen af havmølleparken er en kæmpe operation, som involverer mange skibe og arbejdspladser. Vi har stor fokus på personalets sikkerhed, og jeg er glad for at alt indtil videre er gået godt”, siger Martin Zappe, projektdirektør på Horns Rev 3.

Horns Rev 3 vil øge den årlige danske elproduktionskapacitet fra vind med godt 12 procent. Møllerne er produceret af MHI Vestas og sejles ud fra Esbjerg Havn. Arbejdet med at installere resten af møllerne forventes at vare indtil november og parken forventes i drift i starten af 2019.

Vattenfall er Danmarks største udvikler af havvind. Ud over Horns Rev 3 opfører Vattenfall Vesterhav Syd og Nord ved Søndervig samt Kriegers Flak i Østersøen.

Om Horns Rev 3 havmøllepark

  • Med en kapacitet på 406 MW og en forventet årlig produktion på 1.700 GWh vil Horns Rev 3 kunne dække det årlige elforbrug hos ca. 425.000 danske husstande.
  • Med en rotordiameter på 164 meter er møllernes totale højde 187 meter og hver mølle vejer tæt på 1500 ton, inklusive fundament.
  • Møllerne står på et fundament af stål, som vejer op til 600 ton hver. I alt er der anvendt over 40.000 ton stål til fundamenterne.
  • Horns Rev 3 havmøllepark ligger i Nordsøen 25-40 kilometer fra den danske vestkyst.

Video player requires marketing cookies.
To view this content please click here to allow marketing cookies.

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen