Kentish Flats havmøllepark. Foto: Errol

Frankrig kan blive det næste vindmarked for Vattenfall

Vattenfall tager nu endnu et skridt ind på det europæiske vindenergimarked ved at indgå et samarbejde om at byde på et fransk udbud af havbaserede vindmøller.

I forbindelse med vindmølleprojektet Eliade i Dunkerque er Vattenfall gået sammen med Caisse des Dépôts et Consignations, et offentligt finansieringsinstitut fra Frankrig med mange års erfaring inden for finansiering af projekter, herunder havbaserede vindmølleparker, og WPD, en tysk vindenergiudvikler med en stærk position i Frankrig.

"Frankrig er et meget interessant marked for Vattenfalls vindenergiaktiviteter. Hvis vi kan få fodfæste der, giver det os mulighed for at konsolidere vores position som førende global udvikler af havbaseret vindenergi, og det vil føre os endnu et skridt videre mod at blive fossilfrie inden for en enkelt generation. En stærkere tilstedeværelse på vindmarkedet vil også styrke vores forsyningsvirksomhed i Frankrig", siger Gunnar Groebler, Senior Vice President og Head of Business Area Wind.

Miljøhensyn er et vigtigt kriterie

Ti virksomheder, herunder Vattenfall, blev udvalgt til projektet, der er på 250-750 MW, i en prækvalificeringsrunde, som fandt sted i maj 2017.

Fasen med konkurrencepræget dialog, hvor de deltagende virksomheder har haft dialogmøder med den franske stat, er gået godt. Når dialogfasen er afsluttet, vil virksomhederne udarbejde deres tilbud på baggrund af de undersøgelser, den franske stat har gennemført. De dækker specifikationerne for vindmølleparken og giver også adgang til miljøundersøgelser og tekniske undersøgelser.

Tilbuddene vil i sidste ende blive bedømt ud fra tre kriterier: pris, optimering af vindenergizonen og miljøhensyn. Vinderen forventes at blive offentliggjort i andet halvår af 2018.

Beslutningen om at afgive tilbud og investere skal godkendes af Vattenfalls bestyrelse.

Fakta

  • Vattenfall har vindaktiviteter i Sverige, Storbritannien, Holland, Danmark og Tyskland i form af både hav- og landbaserede projekter.
  • Den samlede effekt nåede op på næsten 7,8 terawatt-timer i 2017 (5,8 TWh i 2016) fordelt på flere end 1.000 vindmøller.
  • Vattenfall planlægger at investere 1,5 milliarder euro i vedvarende energiproduktion i 2017-2018, hovedsageligt i vindenergi.
  • Vattenfall har været aktiv på det franske elmarked siden 2000.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen