Specialskibet ”Flintstone” fra GeoSea Tideways på vej til Horns Rev 3 med sten til både filterlag og armering. Foto: Malte Röder, Vattenfall

Havbunden omkring fundamenterne sikret

Der er udlagt 144.000 ton sten omkring de 49 fundamenter på Horns Rev 3.

Den store opgave med at sikre havbunden omkring fundamenterne mod erosion blev afsluttet i marts 2018. Den såkaldte Scour Protection består af to lag sten. Det første er et 60 centimeter tykt stenlag med en diameter på omkring 35 meter. Monopælene er derefter blevet banket ned gennem midten af filterlaget, hvorefter armeringen med endnu et stenlag på en meters tykkelse kunne begynde.

Specialskibet ”Flintstone” på vej til Horns Rev 3 med sten. Foto: Malte Röder, Vattenfall

Specialskibet ”Flintstone” fra GeoSea Tideways på vej til Horns Rev 3 med sten til både filterlag og armering. Foto: Malte Röder, Vattenfall.

Der er tale om meget store mængder norsk granit, som underentreprenøren GeoSea Tideways har udlagt på havbunden. Den første del af operationen blev udført fra maj til juni 2017, hvor specialskibet ”Flintstone” udlagde 114.000 ton sten på havbunden til samtlige filterlag og en stor del af armeringen. Den anden del af operationen fandt sted i marts 2018, hvor skibet ”Seahorse” placerede 30.000 tons armering omkring de sidste 14 af i alt 49 fundamenter.

Installation Manager Malte Röder fra Vattenfalls kontor i Hamburg understreger, at operationerne i både 2017 og 2018 er blevet udført i den ønskede kvalitet og med fokus på sikkerheden.

”Der er således ikke rapporteret et eneste uheld med fravær under arbejdet med de i alt 144.000 ton sten,” siger Malte Röder.

Formålet med stenlagene er udelukkende at sikre havbunden omkring fundamenterne mod erosion som følge af havstrømmene. En positiv sideeffekt af sikringen er imidlertid, at stenene hurtigt kommer til at fungere som stenrev til gavn for det marine miljø. Planter, skaldyr, fisk og havpattedyr trives i stenrevene og skaber et rigt liv, hvor der ikke før var noget.

GeoSea Tideways ”Seahorse” udlægger armeringssten omkring fundamenterne. Foto: Malte Röder, Vattenfall.

GeoSea Tideways ”Seahorse” udlægger armeringssten omkring fundamenterne til Horns Rev 3. Foto: Malte Röder, Vattenfall.

Læs mere om Horns Rev 3

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen