Kajen gjort klar til afskibning af vindmøllerne

Forberedelserne til afskibningen af de 49 vindmøller til Horns Rev 3 omfatter blandt andet en forstærkning af bunden ved kajkanten i Esbjerg, hvor vindmøllerne skal løftes ombord på installationsskibene.

Granit fra Norge losses på havnen i Esbjerg. Foto: Søren Hvolgaard Andersen

Granit fra Norge losses på havnen i Esbjerg. Granitten anvendes til fire stenpuder på havnens bund, hvor installationsskibenes ben skal stå, mens skibenes kraner løfter tårne, naceller og vinger ombord. Foto: Søren Hvolgaard Andersen.

Installationsskibene hæver sig op på fire ben, når der lastes i havnen. Efter endt læsning sænkes skibet igen og benene løftes fri af bunden før afsejlingen. For at benene – med hver deres ca. 120 kvadratmeter store ”fødder” (spud-cans) – ikke skal påvirke kajkantens integritet, sikres bunden i havnen med stenpuder, fortæller Senior Installation Manager på Horns Rev 3, Søren Hvolgaard Andersen.

”Vi har gravet fire huller og fjernet ca. 30.000 kubikmeter materiale fra bunden ud for kajkanten. Hullerne bliver derefter fyldt op med granit, så vi får fire stenpuder, som installationsskibenes spud-cans kan stå på.”

”Granitten kommer fra Norge og er brudt specielt til formålet. Granitten skal have en særlig størrelse for at fungere optimalt og ikke beskadige skibenes spud-cans. Vi gemmer ca. 5000 kubikmeter granit på kajen, så vi har noget at efterfylde med efterhånden som udskibningen skrider frem,” fortæller Søren Hvolgaard Andersen.

Skibet med granit fra Norge ankommer Esbjerg. Foto: Søren Hvolgaard Andersen

Skibet med granit fra Norge ankommer Esbjerg, hvor MHI Vestas gør tårne, naceller og vinger klar til udskibning til Horns Rev 3.

Før etableringen af de fire stenpuder, begyndte MHI Vestas at transportere tårne, naceller og vinger på plads ved udskibningskajen. Første udskibning af vindmøller er fastsat til medio juli, og alt efter vejret hen over sommeren regner Søren Hvolgaard Andersen med, at de 49 vindmøller vil være installeret på fire måneder.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen