Nyt design reducerer brugen af granit

Vattenfalls ingeniører har i samarbejde med Dansk Hydraulisk Institut og LIC Engineering udviklet et nyt design til at beskytte havmølleparkers monopæle på havbunden – kaldet Scour Protection. Scour Protection forhindrer havstrømme og bølger i at erodere havbunden omkring fundamentet.

Det nye design gør det muligt at spare på brugen af granit i forbindelse med opførelsen af havmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak. Designet er med stor succes blevet testet i et vandbassin hos Dansk Hydraulisk Institut i Hørsholm, fortæller Victoria Gómez Ruiz, der er souchef inden for civil design hos Vattenfall.

Scour Protection testes i miniformat på en sandbund. Foto: Victoria Gómez Ruiz

På Dansk Hydraulisk Institut i Hørsholm testes det nye Scour Protection design i miniformat på en sandbund. Der anvendes kun ét stenlag i forbindelse med den pågældende test – med en relativt mindre diameter end normalt - og dette design vil blive overført i fuld skala med den kommende Kriegers Flak havmøllepark. Foto: Victoria Gómez Ruiz.

”Jeg kan endnu ikke komme med et endeligt bud på, hvor meget vi sparer, men vi kan se, at der bliver brug for færre sten til de to Vesterhavsparker og endnu færre sten til Kriegers Flak. Designet gør det nemlig muligt at klare beskyttelsen af havbunden med et enkelt lag sten i stedet for to. Det sparer både granit og en hel operation til havs med det specialskib, der udlægger stenlagene. Desuden er det nok med en mindre kompakt stenkvalitet på Kriegers Flak”, siger Victoria Gómez Ruiz.

Som et eksempel på Scour Protection ved havmølleparker, er granitten til fundamenterne ved Horns Rev 3 lagt på havbunden i to lag ved hvert fundament. Det første filterlag blev lagt i en cirkel, hvorefter monopælene blev banket ned gennem midten. Derefter blev det andet lag granit udlagt.

I forbindelse med etableringen af havmølleparken Horns Rev 3 er filterlaget på ca. 36 meter i diameter og det andet lag omkring 26 meter i diameter.

Modellen af et havmøllefundament med ét lag Scour Protection under vand. Foto: Victoria Gómez Ruiz

Modellen af et havmøllefundament med ét lag Scour Protection står nu under vand og testes ved forskellige strømforhold. Et specielt kamera registrerer påvirkningen af stenbeskyttelsen. Foto: Victoria Gómez Ruiz.

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen