Sømine bliver bortsprængt

Søminer bortsprængt ved Vesterhav Nord havmøllepark

To søminer fra anden verdenskrig er blevet bortsprængt ud for den danske vestkyst for at gøre havbunden klar til opførelsen af havmølleparkerne Vesterhav Nord. Sprængningen blev udført af Forsvaret i samarbejde med Vattenfall.

Der findes forsat mange ueksploderede miner og bomber fra de to verdenskrige i de danske farvande. Energiselskaber som Vattenfall undersøger målrettet havbunden for den slags krigsmateriel, når de skal opføre havmølleparker.

Vattenfall har sammen med specialister i undervandsundersøgelser og Forsvarets Minørtjeneste afdækket to engelske miner i området, hvor Vesterhav Nord opføres.

”Vi har minutiøst undersøgt havbunden gennem det sidste år ved både Kriegers Flak i Østersøen og i Vesterhavet for at gøre klar til de kommende havmølleparker. I den forbindelse har vi sammen med Forsvarets minører fundet to forholdsvist stor miner. Minerne blev detoneret af minørerne”, udtaler Vattenfalls senior geofysiker Dorthe Reng Erbs-Hansen.

Tidligere er en tysk dybvandsbombe og en morter i en lignende operation blevet sprængt bort fra Østersøens havbund i området, hvor havmølleparken Kriegers Flak opføres.

”Forsvarets minører er ekspert i fjernelse af krigsmateriel og står for selve bortsprængningen af minerne ved Vesterhav Nord. Vores opgave var at genfinde minerne og markere dem, så Forsvarets dykkere kunne finde dem. De to miner i Vesterhavet indeholdte væsentligt mere sprængstof end dem der blev bortsprængt ved Kriegers Flak”, forklarer Dorthe Reng Erbs-Hansen.

I Danmark er det Forsvaret, der har ansvaret for håndtering og fjernelse af ueksploderet krigsmateriale.

Video player requires marketing cookies.
To view this content please click here to allow marketing cookies.

Fakta om Vesterhav Syd og Nord:

Vesterhav Syd og Nord bliver Danmarks mest effektive havmølleparker og vil øge den danske elproduktion fra vindmøller med over 10 procent. Med en samlet forventet årlig produktion på 1.569 GWh vil Vesterhav Syd og Nord dække det årlige elforbrug hos ca. 380.000 danske husstande.

Parkerne vil bestå af henholdsvis 20 og 21 Siemens Gamesa 8,4 MW møller i Nordsøen 4,2-10 kilometer fra den danske vestkyst. Det er de første havmølleparker i Danmark, hvor det bliver muligt for lokale at blive medejere af parkerne.

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen