Stærk elektrificering kan gøre Europas energisektor CO2-neutral inden 2045

Ifølge en ny undersøgelse fra Eurelectric, den europæiske elindustrisammenslutning, kan energisektoren i Europa blive helt CO₂-neutral inden 2045 og muliggøre en dybdegående dekarbonisering i hele samfundet ved hjælp af stærk elektrificering. Det vil være nødvendigt med øgede investeringer i vedvarende energi og forsyningsnet, men de samlede omkostninger ved total dekarbonisering vil være lavere end tidligere forventet.

Vattenfalls CEO og administrerende direktør, Magnus Hall, som også er Vice President for Eurelectric, udtaler:
"Den nye undersøgelse viser, at energisektoren i Europa kan opnå CO₂-neutralitet et godt stykke inden midten af århundredet, og at den omkostningseffektive vej frem mod 2045 vil afhænge af vedvarende energi i omkring 80 % af energiproduktionen. Men de samlede omkostninger til elforsyning i fuldt dekarboniserede systemer er lavere end forventet på grund af hastige omkostningsreduktioner inden for teknologien til vedvarende energi."

Højere investeringsniveauer

Det vil kræve højere investeringsniveauer at opnå CO₂-neutralitet, samtidig med at man imødekommer den højere efterspørgsel på grund af øget elektrificering. Det vil være nødvendigt med årlige investeringer på 89-111 milliarder euro for at opnå den nødvendige produktionskapacitet, med betydelige investeringsbehov til samkøringer og forstærkede forsyningsnet.

Alligevel vil de samlede omkostninger til elforsyning ikke blive så høje som tidligere forventet. Det forventes, at udgifterne til el på engrosmarkederne frem mod 2045 vil nå op på 70-75 euro/MWh.

"Vedvarende energi har ændret omkostningsudregningen. Men den nødvendige udbygning af energisektoren er betydelig og nødvendiggør forudsigelige lovmæssige rammer og klare langsigtede prissignaler for at åbne op for den nødvendige kapital," siger Francesco Starace, President for Eurelectric og CEO for den italienske elproducent Enel.

Fleksibilitetsbehov kræver nyt samarbejde

Andelen af vedvarende energi vil sætte høje krav til systemfleksibiliteten. Det vil være nødvendigt at bygge samkørsler, forsyningsnet skal forstærkes og lagrings- og efterspørgselsbaseret respons skal øges. En flåde af backupanlæg vil også være påkrævet for at kunne levere pålidelighed i et energisystem med større udsving.

Nye former for samarbejde på tværs af samfundet vil være nødvendige for at kunne realisere en hurtigere omlægning. Andre sektorer skal sætte fart på elektrificeringen og involvere sig mere aktivt for at opnå balance i systemet. Og derudover vil det være nødvendigt med et samarbejde med myndigheder og borgere for at opnå efterspørgsel på løsninger med lav CO₂-udledning og for at sikre offentlig accept.

Forskellige udgangspunkter

Undersøgelsen viser meget forskellige udgangspunkter blandt de forskellige EU-medlemsstater og dermed varierende tilhørende investeringsbehov og beskæftigelsesmæssige effekter. 

Kristian Ruby, Secretary General for Eurelectrics, sagde:
"Med den her hastighed og det her omfang vil omlægningen kræve hidtil uset samarbejde på tværs af sektorerne, offentlig accept og engagement hos forbrugerne. Vi skal også tage behørigt hensyn til de forskellige udgangspunkter hos de forskellige medlemsstater og sikre en fair omlægning, hvor ingen regioner i Europa sakker agterud."

Undersøgelsen blev præsenteret den 27. november under et arrangement på højt niveau i Bruxelles, med deltagelse af Energy Union Vice President Maros Sefcovic, IEA Chief Fatih Birol og adskillige prominente CEOs fra energisektoren.

Vattenfall og ETC (Energy Transition Committee) har for nylig præsenteret en anden undersøgelse, der viste, at det er både teknisk og økonomisk muligt at opnå nul-udledning, også inden for sværindustrien, omkring midten af århundredet.

Pressemeddelelse fra Eurelectric (på engelsk)

Decarbonisation Pathways, rapport (på engelsk)

Læs også ETC-rapporten om fossilfri sværindustri