Vattenfalls vindmøllepark Stor-Rotliden

Vattenfall bygger en af Sveriges største vindmølleparker

Vattenfall investerer omkring 3,5 milliarder svenske kr. i 84 vindmøller i Nordsverige sammen med vindmølleproducenten Vestas og det danske pensionsselskab PKA.

Opførelsen af vindmølleparken Blakliden/Fäbodberget i kommunerne Åsele og Lycksele i Nordsverige er nu ved at gå i gang. Klyngen af vindmølleparker kommer til at bestå af i alt 84 vindmøller, og når den står klar i 2021/2022, vil den være en af Sveriges største landbaserede vindmølleparker – og Vattenfalls største. Omkring 60 % af produktionen vil blive solgt under en aftale, der løber i 20 år. Derudover har Vattenfall bragt to samarbejdspartnere med ind i projektet som aktionærer.

Vattenfall har underskrevet en vindmøllekontrakt med Vestas, og under forudsætning af at finansieringen falder på plads, vil der også blive indgået en 20-årig Power Purchase Agreement (elkøbsaftale) med Norsk Hydro. Som ejere af projektet er der dannet et partnerskab med Vestas og det danske pensionsselskab PKA.

Vindmølleparken er opdelt i to dele: Blakliden i Åsele Kommune med 50 vindmøller og Fäbodberget i kommunerne Åsele og Lycksele med 34 vindmøller. Den samlede kapacitet bliver på 353 MW, som er nok vedvarende energi til at forsyne 220.000 svenske husstande med el.

"Det glæder os at kunne fortælle, at vi udvider vores portefølje af landbaseret vindenergi i Sverige. Blakliden/Fäbodberget udgør et vigtigt skridt i vores strategi om at blive fossilfrie inden for én generation, og denne gang gør vi det i samarbejde med stærke samarbejdspartnere i form af Vestas og PKA," udtaler Magnus Hall, Vattenfalls administrerende direktør og CEO.

"Investeringsbeslutningen for Blakliden/Fäbodberget er et stort øjeblik for vores Business Area Wind, for det er det hidtil største landbaserede vindmølleparkprojekt, vi har gennemført. Jeg er ekstremt stolt af det her projekt, oven i købet i vores hjemland Sverige. Under udviklingen af Blakliden/Fäbodberget har vi haft stor gavn af det gode samarbejde med vores partnere, vindmølleleverandøren Vestas og de lokale samfund og interessenter," siger Gunnar Groebler, Senior Vice President og Head of Business Area Wind i Vattenfall.

Fakta om vindmølleparken Blakliden/Fäbodberget:

  • 84 vindmøller
  • Samlet kapacitet på 353 MW
  • Årlig produktion på 1,1 TWh
  • Samlet højde til vingespids er 180 meter
  • Investeringsomkostning på ca. 3,5 milliarder svenske kr.
  • Idriftsættelse 2021/2022

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen