Havmølle

Vattenfall giver grønt lys til Kriegers Flak

Vattenfall har truffet endelige investeringsbeslutning for havmølleparken Kriegers Flak i Østersøen. De næste skridt vedrørende havmølleparkerne Vesterhav Syd & Nord afventer resultatet af den verserende klageproces. De to projekter har en samlet værdi på lige under 13 mia. kroner.

Med en samlet kapacitet på 949 MW, svarende til omkring en million danske husholdningers årlige elforbrug, vil Kriegers Flak og Vesterhav Syd & Nord havmølleparker øge Vattenfalls havvindproduktion med cirka 25 procent.

"Investeringen i Kriegers Flak vil øge Vattenfalls havvindkapacitet betydeligt og er en hjørnesten i vores ambition om at muliggøre en fossilfri fremtid inden for en generation – samt et stort skridt i Danmarks grønne omstilling. Vi er glade for at have nået denne milepæl", siger Magnus Hall, CEO, Vattenfall.

Da Vattenfall i 2016 vandt Kriegers Flak, var det med den laveste budpris verden havde set, hvilket satte gang i en omkostningsreduktion inden for havvind, der fortsætter i dag. Med investeringsbeslutningen bekræfter Vattenfall sit rekordbud.

For havmølleparkerne Vesterhav Syd & Nord afventer næste skridt resultatet af klageprocessen i Energiklagenævnet.

"Vesterhav Syd & Nord er havmølleparker med stort potentiale, og vi er overbevist om, at de er helt i overensstemmelse med den ramme, vi har fået af den danske stat. Men vi finder, at det er rettidig omhu, at have resultatet af klagerne mod Vesterhav Syd, inden vi tager yderligere skridt", siger Gunnar Groebler, Senior Vice President og Head of Business Area Wind, Vattenfall.

Klageprocessen er forsinket, men den forventes færdiggjort i 2018. Opstarten på opførelsen af vindmølleparkerne afventer endelig godkendelse fra de danske myndigheder, som igen afventer resultatet af ​​klageprocessen.

Om Kriegers Flak and Vesterhav Syd & Nord:

  • Kriegers Flak vil bestå af 72 møller på 8,4 MW hver og have en samlet kapacitet på 604,8 MW
  • Kriegers Flak vil være placeret i Østersøen og planlægges at være i fuld drift inden udgangen af 2021.
  • Tilsammen vil Vesterhav Syd & Nord bestå af 41 møller på 8,4 MW hver og have en samlet kapacitet på 344,4 MW.
  • Vesterhav Syd & Nord vil være placeret i Nordsøen ud for Jyllands vestkyst og planlægges i fuld drift inden udgangen af 2020.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen