En vigtig del af Berlins energihistorie bliver nedlagt

Dengang værket blev idriftsat den 1. december 1969, med en installeret elkapacitet på 132 MW og en varmekapacitet på 169 MW, var Reuter C Berlins største kraftværksanlæg. I fem årtier har værket leveret et betydeligt bidrag til at sikre varme- og elforsyningen i den vestlige del af Berlin.

Selvom kulæraen på kraftværket Reuter nu er forbi, vil stedet spille en vigtig rolle i Vattenfalls planlagte udfasning af kul i Berlin inden 2030, og en lang række idéer for yderligere udvikling er allerede på vej eller befinder sig i afprøvningsfasen på værket. Vattenfall Wärme Berlin investerer knap 100 millioner euro i det samlede projekt, der skal udskifte stenkulanlægget Reuter C.

Vattenfall har for nylig idriftsat Europas største kraftvarmeværk på Reuter West. Kraftvarmesystemet skal producere og lagre varme fra overskydende el, der produceres ved hjælp af vedvarende energikilder. Det er en vigtig komponent i omlægningen af varmeforsyningen i Berlin, kaldet Berliner Wärmewende, som gør det muligt at afvikle Reuter C-anlægget.

Vattenfall og den svenske virksomhed SaltX Technology afprøver også, i hvilket omfang overskydende grøn el fra vind- eller solenergi kan lagres i salt i form af varme på værket.

Det hele begyndte for 90 år siden ved floden Spree

Blok C blev indviet i 1969, men energiproduktionen på Reuter-værket begyndte faktisk allerede 40 år tidligere.

Kraftwerk West, der havde en samlet kapacitet på 185 MW, blev opkoblet i det første udvidelsestrin i 1930.

Som en del af et fælles koncept for Berlins kommunale myndigheder og Bewag (der tidligere forsynede Berlin med energi) om langsigtet elforsyning til Berlin, blev Kraftwerk West (der senere blev omdøbt til Reuter) opført i perioden 1929 til 1932, som pendant til kraftværket Klingenberg, der allerede var i drift.

Maskinhallen i 1931, udstyret af Siemens-Schuckert-Werke.

Hele opgaven med at konstruere og implementere kraftværket var overladt til Siemens-Schuckert-Werke.

I forhold til teknologi var Kraftwerk West den tids mest avancerede og effektive kraftværk.

Kontrolrummet i drift, december 1930.

Kraftværket blev udvidet yderligere i årene 1942 til 1945. I 1943 blev kedelhuset udvidet med over en tredjedel af det eksisterende areal ud mod floden Spree, og der blev opført en tredje skorsten. Der blev installeret kedler og turbiner i den nye del af bygningen.

Besat og nedlukket af sovjetiske tropper

Omkring 70 % af projektet stod færdigt i starten af 1945. I krigens sidste dage blev kraftværket besat og nedlukket af sovjetiske tropper den 26. april 1945. Kort tid efter indledte den sovjetiske hær en komplet nedtagning af store dele af kraftværkets komponenter.

Maskinhallens tilstand den 4. januar 1949.

Da de allierede styrker overtog kontrollen den 7. juni 1945 var bygningerne forvandlet til en enorm bunke murbrokker; hjertet af kraftværket var fuldstændig ødelagt, og Berlin mistede 224 MW kapacitet.

Et nyt anlæg rejser sig af asken

Den 1. oktober 1945 indsendte Bewag en ansøgning til den britiske overkommando for Berlin (som havde kontrollen over byen) om at genopføre kraftværket med en kapacitet på 184 MW. Efter flere års forhandlinger uden at nå frem til en aftale gav den britiske militærregering den 12. april 1948 ordre til, at anlægget kunne genopføres. Idriftsættelsesdatoen skulle efter planen være den 1. november 1949. Ordrerne om arbejdets udførelse inkluderede ekstremt akutte elementer.

Arbejdet på byggepladsen gik i gang én uge efter ordren. Efter  et rekordhurtigt byggeri blev rejsegildet fejret den 23. oktober 1948, blot fire en halv  måned senere. Installation af det indvendige udstyr og de mekaniske dele skulle derefter gå i gang.

Sovjetisk blokade af de vestlige sektorer

For at udøve politisk pres indførte den sovjetiske militæradministration for Tyskland en total blokade af alle veje, vandløb og jernbaner til og fra de tre vestligt kontrollerede sektorer og afbrød alle højspændingsledninger den 26. juni 1948. Det resulterede i en eksplosiv og økonomisk katastrofal nødsituation, som de tre vestlige magter reagerede hurtigt på ved at organisere en enorm luftbro, der skulle levere forsyninger til virksomheder og indbyggere i deres sektorer af Berlin.

Plakat, der opfordrer til at reducere elforbruget i forbindelse med luftbroen, opsat på undergrundsstationer i april 1949.

Den store luftbro

De bestilte og allerede betalte kedler, kedelrammer, turbiner og andre dele befandt sig stadig på lageret hos producenten. Under de herskende forhold var lufttransport den eneste mulighed. Et team af eksperter hos Siemens-Schuckert-Werke arbejdede dag og nat på at adskille komponenterne, så de kunne transporteres med fly, uden at det påvirkede anvendeligheden.

Den amerikanske general Lucius Clay, som var den militærguvernør, der havde ansvaret for den amerikanske sektor, gav ordre til, at der blev stillet passende fly til rådighed. Han var initiativtageren til og den øverstkommanderende for luftbroen, der gjorde det muligt at indlede en enorm logistisk indsats, der blev påbegyndt den 6. april 1949. Under indsatsen blev der fragtet 1.416 tons stål og udstyr ind til Kraftwerk West på 580 ture ad luftbroen. Det inkluderede ikke de mange tons ildfaste mursten, der skulle bruges til kedelforingen, mørtel og andre byggematerialer.

Blokaden sluttede den 12. maj 1949. På grund af den fortsatte usikkerhed om transport af varer og presset for at komme videre med planen for idriftsættelse af kraftværket, fortsatte luftbroen frem til udgangen af august 1949.

Kraftwerk West idriftsættes sidst i 1949

Forårsmessen i Berlin 1949: Overborgmester Ernst Reuter betragter en model af Kraftwerk West, der senere blev omdøbt til Kraftwerk Reuter.

Anlægget blev idriftsat den 1. december 1949 af Ernst Reuter, Berlins daværende overborgmester og senere regerende borgmester i Berlin.

Da Ernst Reuter, som også var formand for Bewags bestyrelse i mange år, døde den 29. september 1953, blev Kraftwerk West omdøbt til Kraftwerk Reuter for at ære ham.

Læs mere om udfordringerne ved at sammenkoble forsyningsnettet i Berlin efter jerntæppets fald (på engelsk)