Horns Rev 1 havvindmøllepark

Hvordan Horns Rev 1 banede vejen for havvind

I 1990'erne besluttede den danske stat sig for at bygge en havvindmøllepark i stor skala i Nordsøen. Det eneste problem var, at dette aldrig var blevet gjort før, og ingen vidste, hvordan det skulle gøres. Vattenfalls Bent Johansen er en af pionererne, der kan fortælle historien om, hvordan det banebrydende Horns Rev 1 blev taget i brug.

Den 24. august kunne verdens første havvindmøllepark i stor skala fejre, at den havde været i drift i 20 år. Med 80 vindmøller og en samlet kapacitet på 160 megawatt var Horns Rev 1 en sand pioner inden for havvind. Vindmølleparken ligger i Nordsøen, mellem 14 og 20 kilometer ud for Danmarks vestkyst. Det var den danske regering, der i 1990'erne tog nogle visionære og modige beslutninger, som banede vejen for havvind.

For at kunne få Horns Rev 1 på plads og indviet i 2003 var der en lang række tekniske forhindringer, der skulle overvindes. Vindmølleparken markerede startskuddet for globale havvindindustri, som i øjeblikket omfatter omkring 60.000 megawatt. Og mange af de løsninger, der blev udviklet til Horns Rev 1, er i dag branchestandard.

IMG_6044-2.jpg

Bent Johansen, der i dag arbejder som højspændingsingeniør hos Vattenfall, er blandt de banebrydende mænd og kvinder, der har bidraget til denne nye måde at producere fossilfri elektricitet på i stor skala. Tilbage i 1990'erne arbejdede han for Elsam, et dansk energiselskab, der skulle opføre Horns Rev 1, og som senere blev fusioneret ind i Ørsted.

”Jeg var ansvarlig for drift og vedligehold på et af vores kraftværker og blev spurgt, om jeg ville være interesseret i at undersøge, hvordan man kunne finde tilsvarende løsninger for denne nye havvindteknologi. På det tidspunkt var dette en helt ny branche. Der var blevet opført nogle vindmølleparker på land med vindmøller på omkring 500 kW, hvilket dengang blev betragtet som en øvre grænse på land, hvorimod havvindmøllerne kunne laves meget større.”

For Bent Johansen var der en række udfordringer forbundet med håndteringen af drift og vedligehold, såsom hvordan man får folk ud til vindmøllerne og tilbage igen på en sikker måde. At benytte både så ud til at være det mest logiske valg. Man testede flere forskellige typer fartøjer, hvoraf nogle var mindre egnet til opgaven end andre.

”Jeg husker en af de første ture, hvor der blev anvendt en ret lille båd. Vi skulle op på en mast ude på havet, hvor der var installeret forskellige måleinstrumenter. Min kollega havde medbragt en bærbar computer, så han kunne downloade data fra instrumenterne. Men båden rullede i bølgerne, og da han forsøgte at klatre op på masten, snublede han i stedet for, og computerskærmen blev ødelagt. Der var kun én ting at gøre, nemlig at tage den lange tur tilbage til kysten."

En kollega foreslog at hente inspiration fra offshoreindustrien og bruge helikoptere til at transportere personale og værktøj til vindmøllerne.

”Der er dog den store forskel, at olie- og gasindustrien er baseret på enorme platforme, hvor helikopterne kan lande. Der er tydeligvis ingen mulighed for at lande en helikopter på en vindmølle, og der var 80 af dem. Men vi besluttede at prøve at sætte en lille platform på toppen og fire vores folk ned. Vi lavede nogle test på en vindmølle på land først for at være sikker på, at det fungerede. I dag er den metode, vi udviklede, standard i vindindustrien over hele verden."

Og at hænge i en wire ovenover en 100 m høj vindmølle er faktisk mindre skræmmende, end folk måske forestiller sig.

"Jeg har faktisk gjort det selv, og fordi helikopteren placerer sig kun tre meter eller deromkring over platformen, føler man aldrig helt, at man er så højt oppe, så i virkeligheden er det ikke så slemt."

Vedligeholdsplanlægning, diagnostik og logistik i forbindelse med en havvindmøllepark er vanskelige opgaver. Der er 20 km til land, hvis du glemmer en skruenøgle.

“Nogle af de oprindelige serviceteknikere arbejder stadig på parken, og deres erfaring er utrolig værdifuld. Dette har bidraget til det høje rådighed og en stabil drift i vindmølleparken.”

Horns Rev 1 var virkelig et banebrydende anlægsprojekt. Parken var således en af de første havvindmølleparker, hvor der blev anvendt en teknologi med monopæle, hvor hver vindmølle hviler på en pæl, der er rammet ned i havbunden. Det var også den første havvindmøllepark, der brugte omformere på generatorens rotor. Disse banebrydende teknologier er nu branchestandarder. 

”I dag har industrialiseringen resulteret i serieproduktion, meget større vindmøller og et mere vedligeholdelsesvenligt design af vindmøllerne. Derudover er mange af vores metoder og løsninger stadig i brug i moderne havvindmølleparker.”

Tyve år efter Horns Rev 1 blev sat i drift, har havvindindustrien en imponerende størrelse. Reservedele, transport, service, sikkerhed, installationsfartøjer, en helt ny industri har udviklet sig gennem årene. I dag er mere end 60 GW havvindkapacitet installeret på tværs af 19 lande på tre kontinenter, omkring 400 gange større end kapaciteten på Horns Rev 1. I de kommende ti år anslås yderligere 380 GW at blive tilføjet på verdensplan.

"Det har været en særdeles interessant rejse. Jeg er glad for at have kunnet yde et lille bidrag til det,” siger Bent Johansen.

Horns Rev 1 blev bygget af det danske energiselskab Elsam. I dag ejes det i fællesskab af Vattenfall (60 %) og Ørsted (40 %).

Video player requires marketing cookies.
To view this content please click here to allow marketing cookies.

Klik på lær mere om havvindmølleparken Horns Rev 1 i denne video "The birth of large scale offshore wind" (produceret af Ørsted)

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen