Forskningsbåd

Opførelsen af Hollandse Kust Zuid er gået i gang

Arbejdet med den første ikke-statsstøttede havmøllepark, Hollandse Kust Zuid 1 & 2, ud for den hollandske kyst er i fuld gang.

I de kommende år bygger Vattenfall en vindmøllepark ud for kysten ved Haag og Noordwijk i Holland. Vindmølleparken vil komme til at levere vedvarende elektricitet til mellem 1 og 1,5 millioner husstande.

I dusinvis af forskere skal arbejde døgnet rundt ude på Nordsøen hele sommeren igennem for at finde ud af så meget som muligt om det område, hvor vindmølleparken vil blive opført. Ved hjælp af højteknologisk udstyr udfører de undervandsscanninger for at lede efter blandt andet bomber og skibsvrag og for at kortlægge havbunden.

HKZ-windpark--photo-credits--Bibby-HydroMap.jpg

Vindmølleparken Hollandse Kust Zuid kommer til at levere grøn el til mellem 1 og 1,5 millioner husstande.

En lang række udfordringer

Selvom aktiviteterne blev indledt i februar, vendte stormene Freya og Gareth op og ned på planerne. De to forskningsskibe – inklusive deres besætning på i alt 30 personer – var tvunget til at blive liggende for anker i havnen i Scheveningen.

"Det var virkelig en skuffelse, at vejret var så dårligt i begyndelsen, men der var ikke ret meget, vi kunne gøre ved det," siger Daniel Jenkins, Project Manager på Bibby HydroMap, der udfører de geofysiske undersøgelser. "Fartøjerne er konstrueret til at kunne håndtere ret hårdt vejr, men udstyret er meget følsomt. Vi ved, at hvis vi indsamler data, når vejret er dårligt, så vil kvaliteten ikke være god nok. Så det er simpelthen ikke en mulighed."

Ifølge Aidan Marchand, som står i spidsen for den tekniske gennemførelse af projektet fra Vattenfalls side, så var teamet godt klar over, at Nordsøen ikke altid leverer de bedste forhold – vejrmæssigt og i øvrigt – til undersøgelser af havbunden.

"Det er grunden til, at vores oprindelige planer inkluderede adskillige uger, hvor vi ikke kunne indsamle data."

På grund af det turbulente vejr er forskningsskibene nødt til at få mest muligt ud af de rolige perioder for at indhente det tabte.

"Derfor indsamler besætningerne data døgnet rundt, både dag og nat. På den måde får vi mest muligt ud af de perioder, hvor vejret er godt."

Research-boat-in-port-Scheveningen.jpg

Forskningsbådene Bibby Athena og Bibby Tethra lægger til i havnen i Scheveningen hver tiende dag for at få nye forsyninger ombord og skifte besætning.

Ekkolod og jordprøver

Havbunden vil blive undersøgt frem til og med august ved hjælp af scannere, der ikke er skadelige for omgivelserne. Det vil derefter blive fulgt af indsamling af jordprøver. Ud over de geofysiske undersøgelser, der foretages af Bibby HydroMap, gennemfører en anden virksomhed, Fugro, geotekniske undersøgelser.

 Aidan Marchand forklarer forskellen: "I den geofysiske undersøgelse benytter vi hovedsageligt scanningsfølere, der trækkes gennem vandet. Det resulterer i et billede af havbunden og de ting, der findes der. Det er vigtigt for det næste trin, som er de geotekniske undersøgelser – Fugro borer ned i havbunden og tager prøver for at fastslå havbundens sammensætning og styrke."

Undersøgelsesresultaterne vil blive brugt til at konstruere de mest effektive fundamenter til vindmøllerne og den rute, hvor kablerne vil blive nedgravet i sandet.

Soil-research_crew.jpg

Otte følere trækkes så tæt som muligt hen over havbunden for at indsamle så komplette data som muligt.

Fra miner til bomber

Nordsøen er hjemsted for mange historiske artefakter, blandt andet en lang række eksplosive anordninger. Der blev udlagt utallige havminer under begge verdenskrige, og mindre end en fjerdedel af dem blev fjernet efter 2. verdenskrig. Hollandse Kust Zuid er placeret lige nord for de allierede styrkers primære angrebsrute. Fly styrtede ofte ned i havet eller udløste deres bomber for tidligt, så de endte på havbunden. Der var også søslag ude i Nordsøen, hovedsageligt mellem fly fra de allierede styrker og tyske skibe. Torpedoer, bomber, raketter og granater ramte ofte ikke deres mål og endte derfor i havet. Skibe, der blev ramt, sank ned på bunden. I de senere år har fiskenet ofte indfanget ueksploderet krigsmateriel, som derefter blev smidt overbord. Det skete tit i områderne omkring kendte skibsvrag, som fiskerne undgik på grund af den risiko, de udgjorde for fiskernes net.   

"Det er relativt nemt at lokalisere skibsvrag," fortæller Daniel Jenkins. "Det er langt vanskeligere med ueksploderet krigsmateriel. Vi udarbejder en liste over objekter, inklusive deres magnetiske egenskaber, størrelse, form og dybde. Derefter analyserer en specialistvirksomhed dataene."

Det næste skridt er at uskadeliggøre de eksplosive anordninger.

Aidan Marchand: "Vi videregiver dataene til kystvagten, som igen trækker på ekspertisen hos den hollandske flåde for at kunne tage sig af det ueksploderede krigsmateriel."

Mange skibsvrag er også markeret på navigationskort, men de kan have flyttet sig eller være blevet begravet på grund af stærk strøm. Sommetider hjælper arkæologer også til.  

collecting-data.jpg

Forskere indsamler geologiske data døgnet rundt om den havbund, hvor vindmølleparken vil blive opført.

Forudsigelse af klitters bevægelse

Kortlægning af skibsvrag og eksplosive anordninger udgør kun en del af undersøgelserne. For at opnå en optimal konstruktion af vindmølleparken – specielt i forhold til fundamenterne og kabelføringen – er det nødvendigt at have så mange data som muligt. Takket være det relativt lave vand og den sandede bund er Nordsøen et fremragende sted at placere vindmølleparken. Men der er en række ting, man skal være opmærksom på.

"Klitterne på havbunden flytter sig, og det gør det til en udfordring at opføre vindmølleparken," fortæller Aidan Marchand. "Nogle steder er der et bevægeligt lag af sand, der er op til fire meter tykt. Disse klitter af sand flytter sig, og det kan give problemer, specielt i fremtiden. Det påvirker ikke fundamenterne ret meget, for de kan tilpasse sig i forhold til den skiftende havbund, men kablerne placeres sædvanligvis 1-3 meter under havbundens overflade, og de skal helst ikke blive blotlagt."

Løsningen ligger i at have højteknologiske modeller, der er i stand til at forudsige bevægelserne.

"De kan forudsige, hvordan klitterne vil opføre sig over en relativt lang tidsperiode, og det kan vi så tage højde for i kabelføringen."

Konstruktionsprocessen

Bibby HydroMap og Fugro skal analysere, teste og fortolke de indsamlede data helt frem til udgangen af 2019. Det er afgørende vigtige input til konstruktionsprocessen for både kabelføring, fundamenter og vindmøller. Og her skal teknikerne tage højde for mange forskellige aspekter.

"Teknologien inden for havbaseret vindenergi udvikler sig meget hurtigt. De vindmøller, der vil blive installeret på Hollandse Kust i 2022, bliver ikke de samme som dem, der produceres nu. Med vores internationale erfaring i vindkraft kan vi udarbejde korrekte beregninger af udviklingen og sikre, at infrastrukturen er fleksibel og passer til den nyere teknologi," fortæller Aidan Marchand.

Teknikerne skal også tage højde for miljømæssige interesser. De sørger eksempelvis for, at der ikke opstår permanent skade på det lokale miljø under opførelse og drift af vindmøllerne.

Fakta

Hollandse Kust Zuid 1 & 2 kommer til at producere vedvarende elektricitet i slutningen af 2022. For Vattenfall er det et vigtigt skridt frem mod at opnå virksomhedens ambition for fremtiden: At gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation. Derudover vil vindmølleparken – med en kapacitet på omkring 750 megawatt – levere et betydeligt bidrag til den hollandske ambition om at have 4.500 megawatt havbaseret installeret effekt inden 2023.

Se også

Havvindmøller får genbrugelige dæksler

Før man begynder at installere vindmøller til havs, skal fundamenterne rammes ned. På toppen af hvert fundament er der et dæksel over monopælen, der midlertid...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vesterhav Nord i drift: Så har Danmark fået endnu et fossiltfrit kraftværk på elnettet

Møllerne i Danmarks nyeste havvindpark Vesterhav Nord er nu forbundet til elnettet. Vesterhav Nord kan levere fossilfri energi svarende til forbruget hos 180.000 danske husstande

Læs hele artiklen

CO2 – for værdifuldt til at gå til spilde!

I stedet for at betragte CO2 som en trussel bør vi indse, at det er et vigtigt element i stort set alle produkter, vi mennesker bruger. Hvis vi skal nå de nødvendige klim...

Læs hele artiklen