CO2 skorsten

EU's handelssystem for CO2-udledningskvoter viser sin styrke

I sin tale på USA's præsident Joe Bidens klimatopmøde kaldte Vattenfalls administrerende direktør Anna Borg prisen på CO2-udledninger for det mest effektive redskab til at nå klimamålene. Her er årsagen:

EU har sat sig det ambitiøse mål at blive klimaneutral inden 2050, hvilket betyder, at målet er at opnå nuludledning af drivhusgasser (GHG) som vores regions bidrag til at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.

For at ramme den rigtige kurs frem mod målet for midten af århundredet blev EU og unionens medlemsstater i april enige om at reducere udledningerne med mindst 55 % inden 2030, sammenlignet med 1990. Denne forpligtelse er for nylig blevet indskrevet i den første europæiske klimalov nogensinde.

Udledningspris på over 50 euro

EU's handelssystem for CO2-udledningskvoter (EU ETS) er et vigtigt instrument til at nå EU's nye klimamål. Det markedsbaserede instrument sætter et absolut og faldende loft over de samlede CO2-udledninger fra de sektorer, det regulerer (el- og fjernvarme, energitunge industrier og luftfart inden for EU), samtidig med at det tilskynder til omkostningseffektive CO2-udledningsreduktioner baseret på den harmoniserede CO2-pris for hele EU, der bestemmes af markedet. I dag reguleres omkring 45 % af EU's samlede udledning af drivhusgasser af EU's handelssystem for CO2-udledninger.

"EU's handelssystem for CO2-udledninger står i dag langt stærkere end for et par år siden," siger Erik Filipsson, som er Policy Advisor i Vattenfall Public & Regulatory Affairs EU, og peger på, at ETS-markedspriserne i den første uge af maj for første gang nogensinde steg til over 50 euro pr. ton CO2.

Kul bliver skiftet ud

Europa-Kommissionen vil nå EU's klimamål ved at lade dem, der forurener, betale. Uden en CO2-pris ville kulfyrede kraftværker for eksempel være langt billigere end gasfyrede, men de forurener også dobbelt så meget.

"Tidligere kørte kulfyrede kraftværker hele tiden, og vi plejede at producere den resterende efterspørgsel på gasfyrede anlæg," forklarer Nanne Visser 't Hooft, Head of Cross Commodity i BU Trading i Hamborg. "Men siden EU ETS blev en realitet, er det blevet bedre at gør brug af andre energikilder eller finde alternativer. Takket være EU ETS har vi i de seneste år oplevet en betydeligt brændselsomlægning fra kul til gas på det europæiske elmarked".

Tidobbelt stigning på fire år

Det grundlæggende princip er enkelt: For hvert ton CO2, der udledes, skal operatøren annullere CO2-kvoter, og hvis der udledes for meget CO2 i forhold til kvoterne, skal der betales høje bøder.

Virksomhederne kan også handle med deres CO2-kvoter, de såkaldte EUa'er. De handles dagligt på EEX- og ICE-terminsbørserne. I 2017 var tilliden til EU ETS-systemet på et lavpunkt, og CO2-priserne lå på omkring 5 euro pr. ton. Fordi der var for mange kvoter i omløb, forblev priserne lave, og det tilskyndede ikke virksomhederne til at investere i bæredygtige produktionsmetoder.

"Efter den seneste reform af EU ETS, der blev vedtaget i 2017, er CO2-priserne steget kraftigt de seneste par år, og kvoterne handles i øjeblikket til over 50 euro. Men der er en ulempe ved de høje priser. Hvis priserne fortsætter himmelflugten, kan nogle virksomheder løbe ind i problemer, fordi de ikke længere har råd til at betale for dem. Ideelt set bør priserne stige langsomt, så virksomhederne har tid til at undersøge, hvordan de kan foretage bæredygtige investeringer og hvordan de kan tjene investeringerne ind igen. Det er hele tiden en balancegang," forklarer Nanne Visser 't Hooft.

CO2-priser på himmelflugt: På fire år er prisen på EU's CO2-kvoter, EU ETS, tidoblet.

CO2-priser på himmelflugt: På fire år er prisen på EU's CO2-kvoter, EU ETS, tidoblet.

Langsomme ændringer i industrien

Siden 2017 er der skabt langt større tillid til handelssystemet for CO2-kvoter, og det har haft en reel markedsindvirkning, især i energisektoren: Kulbaseret elproduktion er ikke længere rentabelt på grund af de højere CO2-omkostninger.

"Når EU's politiske beslutningstagere styrker EU ETS-politikken, finder markedskræfterne de mest omkostningseffektive løsninger til reduktion af CO2-udledningerne for at overholde det nye kvoteloft," siger Erik Filipsson. "I energisektoren er vi kommet relativt langt med at dekarbonisere forsyningen og tilpasse os den strengere klimapolitik, men i industrien går det langsommere. Det skyldes blandt andet, at fossile brændsler anvendes som råmaterialer, lange investeringscyklusser og højere reduktionsomkostninger. Men bevidstheden om, hvor loftet for emissionshandelskvoter er på vej hen i de kommende årtier, får også industrien til at forberede sig på en fremtid med større CO2-begrænsninger. Derfor ser vi også dér nogle meget spændende planer og initiativer til en helt grundlæggende omstilling af de nuværende processer til en fossilfri produktion".

Tidlig indsats

I den kommende reform af EU ETS-direktivet har det højeste prioritering at få fastlagt kursen for ETS-handelsloftet frem mod EU's nye klimamål for 2030 og 2050. Her vil den lineære reduktionsfaktor, LRF (se faktaboks), være vigtig for at begrænse antallet af CO2-kvoter på sigt.

"Det er helt klart nødvendigt at øge den lineære reduktionsfaktor yderligere for at nå de nye mål, men vi understreger også, at det skal gøres så hurtigt som muligt," forklarer Erik Filipsson med udgangspunkt i Vattenfalls nye holdning på området. "Her er tidlig indsats nøgleordet. Vi har kun 8,5 år tilbage til at nå EU's nye mål for reduktion af CO2-udledningerne."

Derudover vil det sandsynligvis tage mindst 1,5 år, før EU-forhandlingerne er afsluttet. Vattenfall mener, at det er muligt at anvende en ny lineær reduktionsfaktor fra 2023, eller senest 2024, og at det ville være meget bedre end at skulle sætte en langt højere LRF fra 2026, for det kan blive en omvæltning for mange virksomheder og lægge for meget af reduktionsindsatsen i de sidste par år af dette årti.

"Grundlæggende sigter vi mod forudsigelighed, en fremadrettet og afbalanceret kurs for loftet og en tidligere indsats".

Holdningsdokument for koncernen

Vattenfalls nye holdningsdokument om den kommende evaluering af EU ETS-direktivet blev vedtaget i februar, i god tid før det lovgivningsforslag, EU-Kommissionen forventes at offentliggøre til sommer. Erik Filipsson og Nanne Visser 't Hooft er begge en del af Vattenfalls Expert Task Force (ETF) inden for dekarboniseringspolitikker.

Erik Filipsson understreger: "På trods af de vellykkede reformer, der er gennemført for nylig, er det afgørende vigtigt hurtigt at fortsætte arbejdet med at få EU's politikker bragt fuldt ud på linje med de nye klimaambitioner for 2030 og 2050. Det er meget vigtigt at sætte mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, men det er stærke politikker og tiltag fra virksomhedernes side, der kan være drivkraft for reel forandring."

Vattenfalls-new-EU-ETS-position-in-short-(1-pager)-upscale.jpg

Vattenfalls nye holdningsdokument om EU ETS (PDF, på engelsk)

Lineær reduktionsfaktor

En CO2-kvote er retten til at udlede ét ton drivhusgasser. Europa-Kommissionen har fastsat en grænse for de samlede CO2-udledninger fra aktiviteter, der er omfattet af EU ETS-direktivet: Målet for 2020 var en reduktion på 21 % i forhold til 2005, med et loft på 1,6 milliarder ton CO2. Siden 2020 er dette loft blevet reduceret med 2,2 % hvert år; det kaldes den lineære reduktionsfaktor (LRF). I de kommende år skal LRF øges yderligere for at være på linje med EU's nye klimaambitioner frem mod 2030.

Markedsstabilitetsreserven

I 2019 blev der indført en ny mekanisme, Markedsstabilitetsreserven (MSR), med det formål at håndtere det historiske forsyningsoverskud og fremme en mere robust CO2-prisudvikling. Hvis et specifikt markedsoverskud nås, tages 24 % af den samlede kvotemængde ud af markedet hvert år, som overføres til en reserve. De største CO2-kvoteoverskud i reserven annulleres permanent, mens nogle beholdes, så de kan sendes på markedet igen, hvis situationen bliver for vanskelig. MSR er i øjeblikket ved at blive evalueret for at sikre, at reserven fortsat er klar til nye udfordringer i fremtiden.

Faldende udledninger

I 2019 faldt udledningerne fra anlæg i alle de lande, der deltager i EU ETS, med 9,1 % sammenlignet med 2018. Faldet skyldtes hovedsageligt energisektoren, hvor udledningerne faldt med næsten 15 %, fordi kul er blevet erstattet af el fra vedvarende energikilder og gasfyret elproduktion. Udledningerne fra industrien faldt med næsten 2 %. I 2020 var faldet i udledningerne endnu større (12,6 %) på grund af en kombination af blandt andet COVID-19-krisen, de høje EU ETS-markedspriser og den fortsatte stærke udbredelse af vedvarende energikapacitet.

Se også

Fruesko. Foto: Bengt Hemström

Vattenfall nummer ét på biodiversitet

Vattenfall tager førstepladsen i dette års udgave af Ecogains Biodiversity Index. I alt 240 af de største virksomheder i Norden og de baltiske lande er blevet vurderet på deres resultater me...

[Missing text '/newslistpagetemplate/NewsItemPage' for 'Danish']
Stålværk

Elektrificering som middel til dekarbonisering – et samlet overblik

Selv om klimaforandring er en af vor tids største udfordringer, indebærer det også enorme muligheder for kreative og innovative løsninger.

[Missing text '/newslistpagetemplate/NewsItemPage' for 'Danish']
Foto: Jan de Nul

Alle vindmøller er nu installeret på Kriegers Flak havmøllepark

Den 5 juni blev den sidste af i alt 72 vindmøller installeret på Kriegers Flak, der bliver Danmarks største havmøllepark. Næste skridt vil være at færdiggøre test og certificering af havmøll...

[Missing text '/newslistpagetemplate/NewsItemPage' for 'Danish']