Konstruktionsdel til Hollandse Kust Zuid

Vattenfall påbegynder opførelsen af havmølleparken Hollandse Kust Zuid

Opførelsen af den 1,5 GW store havmøllepark Hollandse Kust Zuid er netop begyndt. Det første skib, der transporterer fundamenter ud til opførelsesstedet, er afgået i dag. I løbet af de næste to år vil verdens første støttefri havmøllepark blive opført ud for den hollandske kyst. Den fossilfri energi, der produceres af vindmølleparken, vil blive til gavn for både private husstande, virksomheder og industrielle partnere. 

Martijn Hagens, CEO for Vattenfall Netherlands, udtaler: "Med opførelsen af verdens første statsstøttefri havmøllepark begynder vi på et nyt kapitel, der viser, at dette marked er ved at blive modent. Jeg er ekstremt stolt af det skridt, vi nu tager, hvor vi bringer de hollandske husstande og vores samarbejdspartnere i industrien endnu et skridt tættere på at kunne leve fossilfrit."

Vattenfalls mål er at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation. Vindenergi spiller en vigtig rolle i at gøre ambitionen til virkelighed. I øjeblikket driver Vattenfall over 1.200 vindmøller og har otte vindmølleparker under opførelse, både på land og på havet.

Paul_Martens_20210701_HKZ_SIF_Seaway_Strashnov_lr.jpg

Opførelsesarbejdet på Hollandse Kust Zuid begynder med nedramningen af monopælfundamenterne. Det enkelte fundament er konstrueret specifikt til det sted, hvor det skal placeres. Den tungeste og største monopæl vejer 955 tons og er 75 meter lang, og selv den letteste og korteste vejer 735 tons og er 62 meter lang. Monopælene vil blive placeret på vanddybder, der varierer fra 17 til 28 meter.

Et installationsfartøj transporterer fundamenterne ud til byggepladsen på havet, hvor skibet lægges på den helt præcise position. Derefter løfter skibets kran monopælen ud i vandet og sænker den ned, indtil den når havbunden i en dybe af mellem 17 og 28 meter. Når fundamentet er på plads på havbunden, hamres pælen ned til den ønskede dybde med en hydraulisk hammer.

"Om et par måneder vil vi allerede have installeret dusinvis af fundamenter", fortæller Project Director Ian Bremner. "Der er planlagt en pause i arbejdet til vinter, fordi hav- og vejrforholdene ofte er for dårlige til, at vi kan arbejde sikkert. I foråret 2022 genoptager vi opførelsen, så vi kan få de sidste fundamenter på plads, og derefter er det de interne kabler og selve vindmøllerne, der skal installeres. I øjeblikket skal de første vindmøller efter planen tages i drift til foråret 2022, og vi forventer, at alle vindmøllerne vil være online i sommeren 2023."

Vattenfall bygger Hollandse Kust Zuid i samarbejde med BASF, der for nylig blev offentliggjort som ny samarbejdspartner. Vindmølleparken kommer til at ligge omkring 18 kilometer ud for kysten ved Haag og Zandvoort, og de vindmøller, der er placeret længst væk, vil stå 36 kilometer fra kysten. Når Hollandse Kust Zuid er fuldt idriftsat, vil den være verdens største havmøllepark. De 140 vindmøller vil have en installeret effekt på 1,5 GW.

Vattenfall vil gøre en betydelig del af den fossilfri el, vindmølleparken producerer, tilgængelig for hollandske husstande og mindre virksomheder. BASF vil bruge sin del af produktionen til at implementere innovative teknologier med lav CO2-udledning på flere af koncernens produktionsanlæg rundt omkring i Europa.

Yderligere oplysninger findes på www.vattenfall-hollandsekust.nl/en

Se også

Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vesterhav Nord i drift: Så har Danmark fået endnu et fossiltfrit kraftværk på elnettet

Møllerne i Danmarks nyeste havvindpark Vesterhav Nord er nu forbundet til elnettet. Vesterhav Nord kan levere fossilfri energi svarende til forbruget hos 180.000 danske husstande

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd havvindmøllepark

Vattenfall leverer nu første strøm fra Vesterhav Nord havvindmøllepark

Danmarks nyeste havvindmøllepark Vesterhav Nord har sendt den første fossilfrie strøm i land.

Læs hele artiklen
Kommende parkeringshus i Lund. Illustration: Lloyds Arkitektkontor
Illustration: Lloyds Arkitektkontor

Vindmøllevinger fra Nordjylland får nyt liv i topmoderne svensk parkeringshus

19 gamle vindmøller fra Vattenfalls vindmøllepark Nørre Økse Sø skulle ikke ende på lossepladsen. Nu indgår dele af vingerne i stedet i et kommende parkeringshus i Lund. Nedtagning af vindmø...

Læs hele artiklen