Horns rev 3 vindmøllepark

Vindmølleparken Norfolk Boreas får planlægningsgodkendelse

Den britiske regering har i dag fredag givet planlægningsgodkendelse til Vattenfalls havmøllepark Norfolk Boreas. Projektet er en del af Vattenfalls foreslåede Norfolk Zone-projekt og kommer til at producere el svarende til det årlige forbrug i ca. 2 millioner britiske husstande.

Når Norfolk Boreas er opført, vil den være en del af Vattenfalls Norfolk Zone-projekt sammen med søsterprojektet Norfolk Vanguard, som Vattenfall stadig afventer godkendelsesbeslutningen på.

Inden den næste britiske CfD-tildelingsrunde (Contract for Difference; differencekontrakt) forventer Vattenfall også at opnå en godkendelsesbeslutning for Norfolk Vanguard. De endelige investeringsbeslutninger vedrørende de to projekter vil kun blive truffet, hvis de er blevet godkendt i CfD-processen.

Helene Bistrom, Vattenfalls Head of Business Area Wind, udtalte:

"Det her er ikke kun fantastiske nyheder for Vattenfall, men også for hele den britiske havvindmøllesektor og for kampen mod klimaforandringer. Vattenfalls Norfolk Zone-projekt kommer til at gøre brug af den mest avancerede teknologi, der er til rådighed, og det er centralt for vores strategi om at maksimere fordelene ved havbaseret vindenergi på vores kernemarkeder. Nu ser vi frem til at modtage en godkendelse for Norfolk Vanguard og fortsætte med udviklingen af de to ikoniske projekter".

Om Norfolk Boreas

  • 1,8 GW installeret effekt – tilstrækkeligt til at forsyne 2 millioner britiske husstande med el
  • Den første el vil efter planen blive sendt ud i elnettet i midten af 2020'erne
  • Årlig besparelse på 3 millioner tons CO2
  • En enkelt vingeomdrejning vil kunne forsyne en gennemsnitlig britisk husstand med el i mere end to dage.

Om Norfolk Zone

  • 3,6 GW installeret effekt
  • Lokal støtteordning på 15 millioner britiske pund
  • En del af erhvervsplanerne, der skal skabe 70.000 arbejdspladser inden 2026, heraf 10 % i det østlige England
  • Første el forventes leveret: I midten af 2020'erne
  • Svarende til antal husstande forsynet pr. år: 3,9 millioner.
  • CO2-besparelse: 6 millioner tons pr. år
  • Svarende til antal biler fjernet fra vejene: 3,2 millioner
  • Havmølleparkens geografiske størrelse: 1.307 km2
  • Afstand til den nærmeste vindmølle fra kysten: 47 km
  • Længde på kabelføring på land: 60 km
  • Antal vindmøller: Mellem 180 og 312

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen