Havmøllepark

Genanvendelige vindmøllevinger i Vattenfall-havmøllepark

I havmølleparken Hollandse Kust Zuid i Holland vil der blive brugt en ny type vindmøllevinger, der kan genanvendes. Vingerne er fremstillet af en ny type resin, som gør det nemmere at genindvinde de forskellige vingekomponenter.

Sidste år satte Vattenfall sig som mål at genanvende alle vindmøllevinger inden 2030. Der er igangsat flere initiativer for at nå målet. Nu har Vattenfall besluttet at introducere en ny vingetype fra Siemens Gamesa, nemlig de såkaldte RecycableBlades, på vindmøllerne i Hollandse Kust Zuid.

"Vindindustrien bliver ved med at vokse, og det samme gælder antallet af vinger, der på et tidspunkt vil nå udløbet af deres levetid. Vattenfall er stærkt engageret i at fremme en cirkulær økonomi og reducere miljøpåvirkningen i hele produktets livscyklus. Brug af genanvendelige vindmøllevinger er et logisk næste skridt frem mod at nå disse ambitioner," siger Eva Philipp, Head of Environment & Sustainability Unit i Vattenfall. 

En ny type resin er nøglen til genanvendelse

Selvom de fleste dele af en vindmølle kan genbruges efter udløbet af deres levetid, har vingerne hidtil været en udfordring. Problemet ligger i resinen, der bruges til vingekonstruktionen, kombineret med glas- og kulfiber. Det kræver typisk høje temperaturer, højt tryk, specielle processer eller en kombination af alle tre dele for at opløse resinen. Det øger energiforbruget og dermed omkostningerne, og det reducerer også materialeegenskaberne i vingen, fordi de forringes på grund af eksponeringen for de ekstreme opløsningsforhold.

I Siemens Gamesas RecyclableBlades bliver der brugt en resintype, der opløses i en mildt syreholdig opløsning ved lav temperatur. Denne proces adskiller resinen fra de andre komponenter i vingen – glasfiber, kulfiber, plast, træ og metal – uden at påvirke deres egenskaber nævneværdigt. Det gør det muligt senere at genanvende komponenterne til nye produkter.

Genanvendelige vinger skal anvendes i flere vindmølleparker

Siemens Gamesas RecycableBlades blev lanceret i 2021, men tilgængeligheden er stadig begrænset. Hollandse Kust Zuid bliver det første Vattenfall-projekt, hvor vingerne vil blive anvendt på nogle af de 140 vindmøller i vindmølleparken.

Derudover har Vattenfall også sikret sig vinger af denne type til det næste projekt, Hollandse Kust West. Hvis Vattenfall får tildelt projektet, vil flere vindmøller kunne blive udstyret med Siemens Gamesas RecyclableBlades.

Fakta om Hollandse Kust Zuid

  • Ejet i fællesskab af Vattenfall, BASF og Allianz.
  • Samlet kapacitet 1.500 MW.
  • Vindmølleparken består af 140 vindmøller på 11 MW, og det er de største, der nogensinde er installeret i stor skala.
  • Rotordiameter: 200 meter.
  • Verdens første havmøllepark, der bygges uden statsstøtte.
  • Idriftsættes i 2023.

Se også

Tangsnack

Det bedste fra begge verdener – nyt projekt bruger havvindmølleparker til dyrkning af tang til fødevareproduktion

Vesterhav Syd, lige ud for den danske vestkyst, er en af Vattenfalls havmølleparker. Den producerer ikke kun fossilfri strøm, men også fødevarer i form af tang.

Læs hele artiklen
Mads Hecter

Han "fanger vinden" i tangbranchen

Det europæiske marked for tangprodukter forventes at blive tidoblet i løbet af få år. I Danmark er tangfarmer Mads Hecter en af pionererne, som nu venter på det kommende forretningsboom.

Læs hele artiklen
Samuel L. Jackson er frontfigur i den seneste Vattenfall-kampagne

Hollywood-stjerne, dansk tang og danske delikatesser: Ny Vattenfall-kampagne sætter fokus på ukendte sider af havvind

Samuel L. Jackson går til kamp for havvind og viser – som kun han kan – hvordan fossilfri energi også kan gavne havets økosystem.

Læs hele artiklen