Miljøstyrelsen har iværksat ny miljøvurdering af landanlæg til Vesterhav Nord og Syd

De landanlæg, der skal distribuere strøm fra havmølleparkerne Vesterhav Nord og Syd, skal nu gennemgå en ny miljøvurderingsproces. Vattenfall ser frem til en god proces frem mod en forventet idriftsættelse af havmølleparken med udgangen af 2023.

I januar 2017 gav Miljøstyrelsen tilladelse til etablering af et elkabel på land, som skal sende strømmen fra havmølleparkerne Vesterhav Nord og Syd videre. Energinet og Vattenfall byggede elkabel og tilhørende stationsanlæg i perioden 2018-2020 efter at have modtaget tilladelse fra Miljøstyrelsen. I sommeren 2021 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet dog Miljøstyrelsens tilladelse og hjemviste den til fornyet behandling.

Arbejdet med miljøkonsekvensrapporten for de to projekter skal nu begynde, og første skridt er den indkaldelse af ideer og forslag, som Miljøstyrelsen nu sætter i gang.

Kabelanlægget som skal miljøvurderes, er allerede anlagt, men miljøvurderingen vil også omhandle de anlæg som endnu ikke er bygget. Det drejer sig blandt andet om et radaranlæg, som skal sikre, at flyafværgelysene på vindmøllerne kun lyser, når der er fly i nærheden. 

"Det er naturligvis vigtigt for os, at alle potentielle miljøpåvirkninger er afdækket. Hensyn til natur og mennesker er ekstremt vigtigt for Vattenfall og noget vi har stor fokus på, når vi udvikler projekter. Vi er glade for, at Miljøstyrelsen nu er klar til at igangsætte processen for miljøvurderingerne og vi har fuld tillid til, at de kommer til at gennemføre en god proces for borgerinddragelsen,” siger Mathilde Lindhardt Damsgaard, projektdirektør i Vattenfall for Vesterhav Syd og Nord.

Processen vedrører kun kabler og stationsanlæg på land, da Energistyrelsen allerede har givet tilladelse til selve mølleparken og de tilhørende kabler på havet.

”Imens vi afventer nye tilladelser til landanlæggene, kommer arbejdet med at klargøre parkerne til idriftsættelse i slutningen af 2023 til at fortsætte,” siger Mathilde Lindhardt Damsgaard.

Tilsammen vil de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord have en kapacitet på 344 MW, hvilket svarer til flere end 350.000 danske husstandes årlige elforbrug. 

På kortene nedenfor er placeringen af kablerne visualiseret. Bemærk, at kablerne er nedgravede.

vesterhav-kort-landanlaeg.jpg

Se større billede (PDF 385 kB)

Læs mere om processen for Miljøstyrelsens indkaldelse til idéer og forslag for Vesterhav Syd og Nord på nedenstående links:
mst.dk: Vesterhav Syd
mst.dk: Vesterhav Nord

Fakta om Vesterhav Syd og Nord

  • Den samlede effekt bliver 344 MW, heraf 168 MW fra Vesterhav Syd og 176 MW fra Vesterhav Nord.
  • El-produktionen kan dække flere end 350.000 danske husstandes årlige forbrug.
  • Havvindmølleparkerne vil bestå af henholdsvis 20 og 21 møller, som hver har en kapacitet på 8,4 MW.
  • Drift og vedligeholdelse vil blive udført fra Hvide Sande Havn, hvor Vattenfall har besluttet at etablere nye servicefaciliteter.

Se også

Vattenfall udvider den havbaserede vedligeholdelseskapacitet med en kontrakt med Van Oord om servicering af vindmøller

Vattenfall er klar til at øge sin havbaserede kapacitet til servicering af vindmøller ved at underskrive en flerårig rammekontrakt med Van Oord om charter af jack-up-fart...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd. Foto: Mads Krabbe

Havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd indviet

I dag har den danske miljøminister, Magnus Heunicke, sammen med Vattenfalls Head of BA Wind, Helene Biström, og Country Manager for Vattenfall Danmark, Anne Mette Traberg, officielt indviet ...

Læs hele artiklen
Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen