Vattenfall leverer hurtigladning til Vejles bybusser
Vattenfall har leveret 32 hurtigladere til Tide Bus i Vejle. Leverancen er Vattenfalls første power-as-a-service-projekt inden for passagerbefordring i Danmark og har bidraget til grundlaget for, at der nu kører elektriske bybusser i Vejle. Flere projekter er på vej.
De sidste par uger har borgerne i Vejle Kommune dagligt kunnet benytte elektriske bybusser. Bag driften af busserne står Tide Bus, et af Danmarks største busselskaber. Vattenfall er både ansvarlig for opladningsløsningen og for indkøb og levering af strøm til busserne. Vattenfall har investeret i, udviklet og produceret den elektriske ladeinfrastruktur og står for driften.
"Vi er meget stolte af, at Tide Bus har valgt Vattenfall til at udvikle og stå for driften af hurtigladerne til sine busser. Ud over at producere fossilfri energi hjælper vi også transportsektoren og andre brancher med at erstatte olie, gas og kul med el. Og det er præcis, hvad Vejle og Tide Bus har opnået," fortæller Esben Baltzer Nielsen, Head of Vattenfall Network Solutions i Danmark og Holland.
Ladestationerne er hurtigladere, der leverer jævnstrøm, og er udstyret med funktioner til intelligent opladning. Vattenfalls elforsyning til busserne er baseret på en spotprismodel.
"Vi har samarbejdet med Tide Bus om at simulere bussernes kørselsmønstre. Derudfra har vi så kunnet udvikle et ladesystem, der er perfekt tilpasset bussernes behov," fortsætter Esben Baltzer Nielsen.
Vattenfall Network Solutions har fokus på elektrificering af tung transport og industri. I foråret 2022 blev et samarbejde om at levere ladeinfrastruktur til logistikvirksomheden Instabox og deres terminaler i Sverige, Holland og Danmark præsenteret.
"Der er enormt potentiale for elektrificering af forskellige processer i industrien og transportsektoren. Vattenfall har den nødvendige ekspertise og kapacitet, og vi glæder os til at hjælpe flere aktører med at udskifte gas, olie og kul med el," slutter Esben Baltzer Nielsen.
Om Vattenfall:
- Vattenfall er et europæisk energiselskab med ca. 19.000 medarbejdere og et af de førende energiselskaber i Nordeuropa.
- Vattenfall Network Solutions udvikler og tilbyder energiløsninger til kunder i blandt andet industrien og transportsektoren.
- Power-as-a-service-konceptet er en energiløsning, hvor Vattenfall tager det fulde økonomiske og driftsmæssige ansvar for løsninger til opladningsinfrastruktur, batterier og højspændingsanlæg til kunderne. Det omfatter investering, ejerskab, projektledelse og ansvar for elsikkerhed samt for drift og vedligeholdelse af opladningsinfrastrukturen.
- Vattenfall tilbyder en lang række decentrale energiløsninger på de fleste af sine markeder, herunder opladning af elkøretøjer, lokal elproduktion og varmeløsninger som varmepumper og lagringsteknologier.
Kontakt:
Esben Baltzer Nielsen
Head of Vattenfall Network Solutions i Danmark og Holland: +45 2787 4974
Mads Krogh
Head of Public Affairs and Media Relations for Vattenfall i Danmark: +45 22 178 178