Vattenfall og CAKE afslører skjulte CO2-kilder ved produktion af en elektrisk motorcykel

Det førende europæiske energiselskab Vattenfall og CAKE, der producerer elmotorcykler, skaber klimabevidsthed ved at vise CO2-fodaftrykket ved hjælp af en terning. "Fossilfrie køretøjer betyder, at hele produktionsdelen skal dekarboniseres, uanset hvilket brændstof de kører på," fortæller Stefan Ytterborn, som er grundlægger af og CEO for CAKE.

Vattenfall og CAKE offentliggjorde i dag et innovativt tiltag til visualisering af CO2-udledningerne fra produktionen. I det fælles projekt Cleanest Dirt Bike Ever viser CAKE og Vattenfall klimapåvirkningen ved produktion af én CAKE Kalk OR elektrisk offroader ved at placere den i en 8,6 meter høj terning, der repræsenterer mængden af CO2-udledninger – 637 kubikmeter, svarende til 1.186 kg CO2.

"Fossilfrie køretøjer betyder, at hele produktionsdelen skal dekarboniseres, uanset hvilket brændstof de kører på. Faktisk kender langt fra alle virksomheder deres egne produkters CO2-fodaftryk. For at få en forståelse af og håndtere vores egen påvirkning har vi målt udledningerne fra hele vores produktionskæde for én CAKE Kalk OR, og vi er begyndt at dekarbonisere hvert enkelt trin til et minimum inden 2025. Det er en del af vores næstvigtigste bidrag til kloden, nemlig at inspirere andre fremstillingsvirksomheder til at gøre det samme," fortæller Stefan Ytterborn, som er grundlægger af og CEO for CAKE.

Annika Ramsköld, Vattenfalls Head of Corporate Sustainability, siger:
"Vattenfall arbejder på at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation, og vi er stærkt engageret i at finde partnerskaber, der inspirerer og nedbryder barrierer. Det her er sådan et projekt, hvor vores primære bidrag er den brede viden om fossilfrie løsninger og elektrificering af brancher, som vi har opnået gennem årtier, både fra vores egen og andre brancher."

Vattenfall_020_press-CAKE-1-(002).jpg

Cleanest Dirt Bike Ever – afslører klimapåvirkningen 

Vattenfall og CAKE har samarbejdet om projektet Cleanest Dirt Bike Ever siden 2021, med det formål at producere det første virkelig fossilfrie køretøj nogensinde – den elektriske offroader CAKE Kalk OR. Ved at skille motorcyklen ad og sætte spørgsmålstegn ved hver eneste komponent og materiale – og alle trin i produktionskæden – ud fra et klimaperspektiv er dekarboniseringsprocessen allerede begyndt. 

Vejen frem mod fossilfri produktion vil involvere både CAKE og virksomhedens eksisterende leverandører samt en række innovative producenter af alternative komponenter og materialer, der giver mulighed for yderligere reduktion af udledningerne. Livscyklusanalysen (LCA) konkluderede, at produktion af én CAKE Kalk OR i dag medfører en udledning på 1.186 kg CO2, svarende til et rumfang på 637 kubikmeter. Hvert eneste vellykkede skridt, der tages, resulterer i en reduktion af mængden af udledninger.

Terningen, som er en tredimensionel visualisering af CO2-fodaftrykket fra produktionen, bliver en væsentlig del af samarbejdet mellem Vattenfall og CAKE . Formålet med terningen er at skabe opmærksomhed hos forbrugerne og inspirere fremstillingsindustrien generelt.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Press Secretary Magnus Kryssare, tlf. +46 76-769 56 07
Vattenfalls pressekontor, tlf. +46 (0)8 739 50 10
Christian Lundgren, tlf. +46 76-392 83 00, 
Cakes medieside

Se også

Flagermus

Er flagermus og vindmøller en mulig cocktail på havet?

At forstå det store billede i flagermusenes færd over havet er vigtig baggrundsviden for at kunne afbøde risikoen for kollisioner mellem vindmøllevinger og flagermus, mens man samtidig sikre...

Læs hele artiklen

Landbrug i vindmølleparken: Kriegers Flak producerer tang til fødevarer

Med den stigende konkurrence om pladsen til søs vil tang- og muslingeopdræt i havet mellem de kæmpemæssige havbaserede vindmøller sandsynligvis blive en realitet i fremtiden. En ny undersøge...

Læs hele artiklen
Produktionsstatistik

Digitale tvillinger – en vej til mere rentabel havvind

Digitale tvillinger kan hjælpe Vattenfall og vindsektoren med at få maksimal værdi af deres havvindmølleparker. Målinger i realtid af vindmøllekonstruktioner og -drift sikrer, at alle beslut...

Læs hele artiklen