Vattenfall og Preem undersøger dekarbonisering i stor skala ved hjælp af havvind og brint

Vattenfall og Preem går nu ind i en feasibility-fase for at vurdere muligheden for at sætte fart på udviklingen af en værdikæde, der forbinder havvind og brint med raffinaderiindustrien på den svenske vestkyst, så man hurtigt kan stille om til fossilfrie brændsler med start senest i 2030.

Vattenfall ser et enormt potentiale i at dekarbonisere industrier såsom raffinering, petrokemikalier, stål og gødning ved hjælp af fossilfri el og brint. Preem og Vattenfall tror på, at der er behov for nye partnerskaber mellem fossilfrie energileverandører og industrier, der arbejder på at dekarbonisere, og at der kræves innovative samarbejder, for at styrke Sveriges position som frontløber på de nye markeder for fossilfrie brændsler og materialer.

På den svenske vestkyst er der en højt specialiseret raffinaderi- og petrokemisk industri, stort potentiale for havvind og et stærkt ønske om omstilling i hele regionen. Med de nyligt offentliggjorte planer fra den svenske TSO (Svenska Kraftnät) om at udvide transmissionsnettet til områder, såsom den svenske vestkyst, inden for Sveriges maritime territorium, opstilles der vigtige rammer for at kunne realisere ambitioner som disse.

Preem er Sveriges største brændstofvirksomhed og har påbegyndt omlægningen fra fossile brændstoffer til en vedvarende og klimaneutral værdikæde i 2035. Fossilfri brint muliggør både dekarbonisering af raffinaderier og en øget produktion af vedvarende brændstoffer såsom HVO, vedvarende benzin og bæredygtige luftfartsbrændstoffer. En øget forsyning af fossilfri brint gør det også muligt for Preem at udforske udviklingen af e-brændstoffer til segmenter, der er svære at dekarbonisere, såsom luft- og søfart.

"For Vattenfall er elektrificeringen af samfundet og industrien kernen i vores forretningsstrategi. Vores stærke og voksende svenske portefølje til udvikling af havvind på i øjeblikket over 20 TWh giver masser af muligheder. Derfor har Vattenfall taget initiativ til denne konceptudvikling på vestkysten, hvor havbaseret vind- og brintproduktion kan spille en vigtig rolle i omlægningen til en fossilfri industri. Samarbejde på tværs af sektorer og partnerskaber er vejen frem," siger Anna Borg, Vattenfalls administrerende direktør og CEO.

"Samfundets behov for vedvarende brændstoffer stiger med høj hastighed, men forsyningen af den nødvendige fossilfrie brint er stadig begrænset. En ny infrastruktur for brint fra havvind kan hurtigt øge forsyningen og fremskynde overgangen til en klimaneutral værdikæde og muliggøre produktion af 5 millioner kubikmeter vedvarende brændstoffer og e-brændstoffer senest i 2035. Det kan kun opnås, hvis vi samarbejder og indgår partnerskaber," siger Magnus Heimburg, CEO for Preem.

Fakta:

  • To tredjedele af den svenske CO2-udledning kommer i dag fra industri og transport.
  • Sveriges miljømål betyder, at CO2-udledningerne fra transportsektoren skal falde med 70 procent mellem 2010 og 2030.
  • I 2019 underskrev Vattenfall og Preem en treårig aftale, der danner grundlaget for et øget samarbejde om fossilfri brint til produktion af biobrændstof, elektrificering og elforsyning.
  • Virksomhederne går nu ind i feasibility-fasen.

Se også

Pylon til vindmølleparken Hollandse Kust Zuid

Vattenfall og SSAB i nyt samarbejde om fossilfrit stål

Vattenfall og SSAB har underskrevet en hensigtserklæring om levering af fossilfrit stål produceret med HYBRIT-teknologi. SSAB vil, med materiale fra HYBRIT-pilotanlægget i Luleå, levere det ...

Læs hele artiklen
Brintlagring med en velkendt teknologi, den såkaldte LRC (Lined Rock Cavern; isoleret klipperum)

HYBRIT: Lagring af brint reducerer omkostningerne med op til 40 procent

HYBRITs brintlager er nu blevet testet kommercielt på elmarkedet, og de meget positive resultater har stor betydning for industriens omstilling. Fossilfri brint er en forudsætning for at kun...

Læs hele artiklen
Bil der tænker brint

Kør videre med brint i tanken

Sammen med eldrift anses bæredygtig brint for at være den største mulighed, når det gælder reduktion af CO2-udledning fra vejtrafik og anden transport. Vattenfall arbejder allerede på adskil...

Læs hele artiklen