Havmøllepark

Vattenfall underskriver netaftale med Siemens Energy og Aker Solutions

Vattenfall har indgået en aftale med Siemens Energy og Aker Solutions ASA om at levere netinfrastruktur til tilslutning af havmølleparken Norfolk Boreas ud for den britiske kyst.

Aftalen indebærer, at Siemens Energy og Aker Solutions får ansvaret for udvikling, indkøb, opbygning og installation af HVDC-transformatorstationerne på land og på havet samt tilslutning til det nationale elnet.

HVDC-teknologi er en af de mest effektive metoder til transmission af store mængder el over lange afstande. 

Helene Biström, Vattenfalls Head of Business Area Wind, udtaler:

"Det faktum, at vi kan udvikle avanceret HVDC-teknologi som det her, og at vi har så stærke samarbejdspartnere om bord, understreger vores position som en af Europas førende udviklere inden for havvind. Vi er meget stolte af denne aftale, som er et vigtigt skridt mod et fossilfrit liv inden for én generation og en betydelig chance for, at virksomheder i forsyningskæden kan bidrage til et af verdens største områder med havvind."

Hauke Jürgensen, som er Senior Vice President High Voltage Grids i Siemens Energy, udtaler:

"Udbygningen af vedvarende energi er vigtigere end nogensinde før – for at gennemføre energiomstillingen og begrænse truslerne ved klimaforandringer, men også for at øge energisikkerheden. Vi glæder os til i samarbejde med Vattenfall og Aker Solutions at sætte fart på udbygningen af havvind."

Kenneth Simonsen, Senior Vice President Offshore Wind hos Aker Solutions, udtaler:

"Udviklingen af Norfolk Offshore Wind Zone kan kræve op til tre HVDC-platforme efter hinanden, hvilket ville give mere forudsigelighed på lang sigt og positive gentagelseseffekter og standardisering for forsyningsindustrien. Vi er stolte af at støtte et projekt, der opfylder den dobbelte målsætning om lokal værdiskabelse, samtidig med at der bliver leveret grøn el til en lav pris til private og virksomheder over hele Storbritannien."

Fakta om Norfolk Boreas

  • Norfolk Boreas ligger 47 km ud for Norfolk-kysten i det sydøstlige Storbritannien. Vindmølleparken har en installeret effekt på 1,4 GW og udgør den første etape i Vattenfalls Norfolk Offshore Wind Zone. Den kommer til at levere den første el i 2027.
  • Når hele zonen er færdig, vil den kunne producere vedvarende energi svarende til forbruget i over fire millioner husstande, og den vil spare omkring seks millioner tons CO2.

Se også

Fra venstre: Helene Biström (Senior Vice President, Head of Business Area Wind Vattenfall), Martijn Hagens (CEO Vattenfall Netherlands), kong Willem-Alexander, Martin Brudermüller (bestyrelsesformand BASF) og Oliver Bäte (CEO Allianz).

Havvindmøllepark Hollandse Kust Zuid indviet. Vattenfall, BASF og Allianz sætter fokus på innovation og biodiversitet

I dag har den hollandske kong Willem-Alexander officielt indviet vindmølleparken Hollandse Kust Zuid. For at markere begivenheden fejrede kongen færdiggørelsen af Vattenfalls hidtil største ...

Læs hele artiklen
Vesterhav Syd havmøllepark

Alle møller i Vesterhav Syd er nu på plads

Alle 20 vindmøller i Vesterhav Syd havmøllepark er nu installerede. Vattenfall forventer at kunne levere strøm fra parken senere i efteråret.

Læs hele artiklen
Horns Rev 1 havvindmøllepark

Hvordan Horns Rev 1 banede vejen for havvind

I 1990'erne besluttede den danske stat sig for at bygge en havvindmøllepark i stor skala i Nordsøen. Det eneste problem var, at dette aldrig var blevet gjort før, og ingen vidste, hvordan de...

Læs hele artiklen