Fem måder at reducere CO2-udledninger på med brint

Det er måske noget af en overdrivelse, men hvis du ville beskrive universets dannelse i enkle vendinger, kunne du gøre det værre end ved at sige: først kom Big Bang, så brint, og så alt det andet.

Brint er grundlæggende for hele vores eksistens, det mest udbredte stof i universet, og det kan også komme til at spille en afgørende rolle i vores fremtid. Dette kemiske grundstof, som ikke eksisterer frit i naturen, men som relativt let kan udvindes fra vand, kunne blive en vej frem for områder, der er svære at gøre klimaneutrale, hvor der simpelthen ikke er andre måder at blive fossilfrie og eliminere eller minimere CO₂-udledninger på.

”Tidligere har der ikke været politisk opbakning eller vilje til, at vi laver en overgang fra fossile brændsler, fordi de har været både billige og let tilgængelige, og der er bygget infrastruktur og transportsystemer rundt om i verden til dem. Du behøvede ikke at tænke over det. Nu er der en vilje, hvor EU for eksempel presser på for at sikre, at vi håndterer klimaforandringerne. Og så er der lysten til at bygge alternativerne, selvom de koster mere.”

Sådan lyder budskabet fra Cecilia Wallmark, driftsleder på Center for Hydrogen Energy Systems Sweden ved Luleå Tekniska Universitet i Sverige, som har arbejdet med brintspørgsmål i mere end 25 år.

Samarbejde er nøglen

Nøglen til en bredere og hurtigere gennemslagskraft, end vi hidtil har set, er, at det sker gennem samarbejde, hvor alle gør det rigtige på det rigtige tidspunkt, for at omstillingen sker hurtigt og får så stor effekt som muligt. Og ideelt set skulle det krydse nationale grænser mellem en række forskellige aktører.

"Jeg tænker på det her som et stort og kompliceret puslespil for hele verden, hvor alle skal spille deres rolle. Dem, der vil starte med brintproduktion, bygger deres anlæg i den rigtige skala, dem, der vil levere elektrolyseanlæg, skal opskalere deres kapacitet i takt hermed, og de virksomheder, der fremstiller komponenter til de forskellige processer, skal arbejde for at forlænge levetiden af dem. Jeg er glædeligt overrasket over den fælles tro på, at vi vil være i stand til at gøre dette sammen. Alle forstår, at de beslutninger, der skal træffes, skal træffes.”

Alla Toktarova fra Institut for Rum, Jord og Miljø ved Chalmers Universitet i Göteborg, Sverige, er imponeret over, hvordan nye anvendelser af brint finder vej ind i industrien og bruges i fremstilling og processer. Der er dog stadig en række udfordringer, der skal overvindes:

"Hvilken slags rørledninger skal der bruges? Hvilken elektrolyseanlægskapacitet vil være nødvendig? Det skal vi fremskynde markant i dag. Ifølge mit arbejde skal vi i Europa bygge elektrolyseanlæg med en samlet kapacitet på fire gigawatt om året. Lige nu er vi på én gigawatt årligt. Overgangen skal ske meget hurtigere.”

Både Wallmark og Toktarova fremhæver HYBRIT, Vattenfalls samarbejde med minekoncernen LKAB og stålproducenten SSAB om at producere fossilfrit stål, som en præcedens for store virksomheder, der arbejder sammen på dette område.

“HYBRIT viste, hvor vellykket og tiltrængt samarbejde mellem virksomheder kan være. I deler risici, og I fremmer teknikken sammen. Samarbejde er en drivkraft bag det at bringe teknologien hurtigere til markedet. Desuden: Industrien kan samarbejde, når det kommer til lagring, de kan bygge lagerkapacitet sammen og bruge den til mange forskellige processer og fabrikker. Det gør det nemmere og mere effektivt at bygge den.”

Den stadig vigtigere rolle brint har er indlysende for Toktarova.

"Brint kan give os emissionsfri elektricitet. Og evnen til at lagre det giver os mulighed for at håndtere variationer i vedvarende energikilder.”